Trods aftale om stor genåbning: Automatisk model lukker på ny skoler og et stort gymnasium uden smittede
Viby Gymnasium tvinges nu til at lukke og sende sine elever hjem, selv om der ikke er nogle smittede.

Viby Gymnasium tvinges nu til at lukke og sende sine elever hjem, selv om der ikke er nogle smittede.

Mens danskerne kan se frem til at booke bord på et værtshus på onsdag og få nogle tiltrængte fadøl med vennerne, må gymnasieelever på Viby Gymnasium og på to andre skoler i Jylland endnu engang sætte sig foran skærmen i hjemmet og modtage virtuel undervisning.
To nye sogne er nemlig fredag kommet over grænserne for smitte, som betyder automatisk nedlukning af alle skoler, fritidsinstitutioner og ungdomsuddannelser i sognet.