Trekløver fandt fælles fodslag: Nu køres ministerbilerne frem

Danmark får en ny borgerlig regering, der bl.a. vil gøre Danmark 80 milliarder kr. rigere, flytte flere ud af topskatten, give forsvaret flere penge og sætte turbo på grøn omstilling.

RB PLUS, d. 2771172016, kl. 18.27 Løkke sikrer sig ny chance med LA og K Den nye trekløverregering hviler på en stribe kompromiser om blandt andet topskat. Nu skal den bevise sin levedygtighed. Nyt regeringsgrundlag præsenteres på Marienborg . Lars Løkke, Søren Pape og Anders Samuelsen. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

De kom gående side om side over Marienborgs græsplæne i eftermiddagssolen. Alle iført jakkesæt, slips og brede smil. Man kunne på afstand næsten se lettelsen i deres ansigter.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, og de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, havde kort forinden stillet op til en fotografering i en af Marienborgs stuer.

Løkke, der stod i midten, holdt de tre partiers nye, fælles regeringsgrundlag i hænderne.

De tre partiledere delte synkront billedet på Facebook og Twitter, inden de tog turen over græsplænen til den tilstødende bygning i statsministerens embedsbolig, hvor præsentationen af det politiske katalog for Danmarks nye trekløverregering skulle foregå.

Trekløveret er bogstaveligt talt at finde på forsiden af planen, »For et friere, rigere og mere trygt Danmark«, der med sine 86 sider er det længste regeringsgrundlag nogensinde. En politisk drejebog, som skal redde de borgerlige partier fra intern splittelse og samarbejdsvanskeligheder samt et lurende folketingsvalg, der med al sandsynlighed ville have sendt magten i armene på S-formand Mette Frederiksen.

Balanceakt med kun ét parti – DF

Den nye VLAK-regering er stærkere end Lars Løkke Rasmussen hidtidige regering, betonede statsministeren på pressemødet. En smal etpartiregering var ellers tænkt som manøvredygtig og adræt, men det kan vise sig lettere for Løkke at stå i spidsen for en flerpartiregering, der kun skal have Dansk Folkeparti med for at danne flertal.

»Det helt fundamentalt nye er, at vi flytter os fra at have en situation, hvor vi har en regering, som skal forhandle i alle sager til mindst to sider. Og tit i to modsatsrettede retninger. Forhandle vores udspil større og mindre, vores stramninger strammere og slappere, vores reformer større og mindre,« sagde Løkke:

»Til nu at have en regering, der har et entydigt udgangspunkt. Og som i forhold til at få et flertal – hvis det er med vores parlamentariske grundlag – altså alene skal finde en balance over for ét parti. Og det er i dén grad en styrkelse af regeringen. Det er en styrket regering.«

I august fremlagde V-regeringen sit store prestigeprojekt, 2025-planen, der lagde op til omfattende reformer af dansk økonomi.

Den bliver ikke videreført af den nye regering, som i stedet til foråret vil fremlægge »en opdateret plan«, der tager udgangspunkt i flere af ambitionerne fra den oprindelige 2025-plan: Øget beskæftigelse, et løft af velstanden, reformer af SU og pension samt lavere skat.

Trekløverregeringen lægger op til mere ambitiøse omlægninger af dansk økonomi og vil eksempelvis gøre Danmark 80 milliarder kr. rigere – V-regeringen lagde oprindeligt op til at øge velstanden med 65 milliarder kr. Derudover skal beskæftigelsen øges med 55-60.000 personer, og det offentlige forbrug skal vokse med 0,3 pct. om året.

Som noget af det første lægger Løkke, Samuelsen og Pape op til allerede inden jul at indføre en jobpræmie, der skal give langtidsledige et incitament til at komme i arbejde.

I starten af det nye år vil regeringen desuden fremlægge et justeret forslag til fremtidens beskatning af danskernes ejerboliger. Indtil de nye regler træder i kraft – formentlig først om flere år – vil både ejendomsværdiskatten og grundskylden være fastfrosset.

Overleverens træk

Idéen om en trekløverregering opstod, da Lars Løkke Rasmussen måtte erkende, at den parlamentariske situation var fuldstændig fastlåst. Løkke påbegyndte derfor udøvelsen af en disciplin, han om nogen mestrer på Christiansborg: Overlevelse.

Årsagen til den fastlåste parlamentariske situation var Anders Samuelsens ultimative krav om en topskattelettelse på fem procentpoint – ellers ville LA trække støtten til V-regeringen. Og det skyldtes også, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl ligeså ultimativt afviste at honorere Samuelsens krav.

Forhandlingerne om regeringens 2025-plan og finansloven for 2017 kom ingen vegne på grund af de urokkelige positioner, og Løkke indledte derfor hemmelige sonderinger med støttepartierne om muligheden for at udvide regeringen, inden han offentligt sendte en invitation af sted til LA og K fra Venstres landsmøde i sidste weekend.

Adgangsbilletten til Samuelsen var, at han opgav sit ultimative krav.

I regeringskataloget adresseres topskatten ikke med konkrete måltal – i stedet står der, at topskatten skal spille »en langt mindre rolle end i dag«, og at antallet af topskattebetalere skal mindskes »markant«.

Ultimativ kurs var frugtesløs

Af samme grund kredsede langt hovedparten af spørgsmålene til Anders Samuelsen på pressemødet om tilbagetoget fra det ultimative krav til fordel for en noget rundere formulering i regeringsgrundlaget.

»Vi er her med en ny regering, og vi står med et fælles grundlag. Det er ikke Liberal Alliances politik 100 procent, og det er heller ikke Venstres 100 procent eller de Konservatives 100 procent, men det er samlet set noget, der er bedre,« lød Anders Samuelsens svar.

LA-lederen pegede på, at regeringen retter fokus mod at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. En løsning, han ellers tidligere har afvist. Han erkendte desuden, at den ultimative kurs i sidste ende var frugtesløs.

»Det er selvfølgelig en vanskelig forhandlingsposition, og det var også lidt ensomt i en periode. Derfor er jeg rigtig glad for at være bragt ud af den ensomme situation og ind i et stærkt fællesskab,« sagde han.

Også regeringens mål om en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året ligger et godt stykke fra Liberal Alliances krav om en tydeligt mindre offentlig sektor – og er mærkbart lavere end DFs ønske om en offentlig vækst på 0,8 pct. Men nu er det alt sammen en del af en større plan for Danmark, må man forstå på Samuelsen.

»Det er ikke optimalt, men det er bestemt noget, jeg kan skrive under på,« sagde LA-lederen.

På cykel og i rød Audi

Forhandlere fra Venstre, Liberal Alliance og de Konservative har i en lille uges tid været samlet på Marienborg for at udarbejde regeringsgrundlaget. Når delegationene fra LA og K er ankommet til embedsboligen på alt fra cykel til i Simon Emil Ammitzbølls (LA) røde Audi, har det været med afmålte smil og optimisme, men undervejs har stridighederne været store.

En af de ting, de tre partier særligt har lagt arm om, er klima- og miljøpolitikken. De Konservative har krævet grønne fingeraftryk i regeringsgrundlaget, og de tre partier er endt med at nedfælde en ambitiøs målsætning om, at halvdelen af Danmarks energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2030.

Det var da også et af de områder, Søren Pape Poulsen fremhævede under pressemødet, ligesom han pegede på, at der afsættes flere penge til forsvaret, der skal have et »substantielt løft«.

»Vi gik ind i de her regeringsforhandlinger med et åbent sind og med en ambition om at kickstarte det borgerlig samarbejde til glæde og gavn for danskerne i stedet for at kaste nøglerne et andet sted hen. Vores mål med at gå med har hele tiden været at skabe mere tryghed og flere muligheder for danskerne. Og med dannelsen af denne trekløverregering er vi lige præcis kommet den vej,« lød det fra K-formanden.

De Konservative havde desuden kæmpet for, at der skulle opsættes konkrete mål for antallet af nye betjente, men Pape lod sig ifølge Berlingskes oplysninger tale fra det, da man frygtede, at DF i så fald bare ville overbyde regeringen.

Kristian Thulesen Dahl var noget fåmælt i sine kommentarer til det nye regeringskatalog, som han forholder sig afventende til. På Facebook kaldte han det »en blandet landhandel«, mens han glædede sig over, at der er lagt op til offentlig vækst.