Tre profiler inden for dansk økonomi advarer om, at de næste generationer vil få pension i en mindre andel af livet end de hidtil generationer. Det skriver Politiken.

Professor på CBS Jesper Rangvid, tidligere topchef i Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen og tidligere direktør i Forsikring og Pension Per Bremer Rasmussen kalder udviklingen uretfærdig og foreslår en ny model for pensionsalderen.

- På et eller andet tidspunkt vil folk indse, at det er for sindssygt, siger Jesper Rangvid til avisen.

De mener, at det er uretfærdigt, at danskerne pensionsalder stiger med et år, hver gang deres forventede levealder vokser med et år.

Modellen stammer fra et forlig fra 2006, som er helt centralt i dansk politik. Det sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger, men det vil de tre eksperter gøre op med.

Når pensionsalderen flyttes op, vokser antallet af år på arbejdsmarkedet, uden at det samme sker med antallet af år på pension.

Det vil skabe en større og større forskel mellem nuværende og kommende generationer af pensionister.

De årgange som går på pension i øjeblikket, vil i snit være på pension i op mod 33 procent af deres voksenliv. For de børn, der fødes i år, vil årene på pension udgøre 24 procent af deres voksenliv.

Socialdemokratiet foreslog forud for folketingsvalgkampen at bremse stigningen i pensionsalderen, hvilket har affødt en politisk diskussion op mod valget i marts.

Også med den model vil pensionsalderen stige så hurtigt, at andelen af livet på pension vil skrumpe med årene.

De mener, at det har fyldt meget lidt i debatten, og at det ikke var hensigten, da man lavede forliget.

Det fortæller Per Bremer Rasmussen, som i en årrække var højtstående embedsmand i Finansministeriet og Økonomiministeriet, mens forliget blev til.

De tre foreslår en ny model.

Senest er det vedtaget, at pensionsalderen fra 2040 skal være 70 år. For de årgange, der skal på pension der, vil pensionisttilværelsen udgøre 30 procent af voksenlivet.

Det skal fremover fastholdes, så alle fremtidige årgange får de samme 30 procent af deres voksenliv på pension, foreslår de tre.

Dermed vil pensionsalderen fortsat stige som følge af, at borgerne arbejder længere. Men den vil stige væsentligt langsommere end nu.

I stedet for 77 år i 2100 vil pensionsalderen med deres forslag blive 73 år til den tid. Meget af debatten om pension har dog handlet om, at det er meget dyrt at ændre på modellerne.

Det anerkender de tre, men de påpeger, at underskuddet ligger 50 år ude i fremtiden, og at meget kan ske inden da.

- Vi har at gøre med et underskud på under en procent, og enhver økonomidirektør ved, at man godt kan finde en løsning på et underskud på under en procent, siger Henrik Ramlau-Hansen, der selv har været økonomidirektør i Danske Bank til Politiken.

/ritzau/