Tre partier under spærregrænsen giver 150.000 spildte stemmer

Hvis partier ikke får over to procent af opbakningen ved et folketingsvalg, går stemmerne til spilde.

Folketingsvalget resulterede i det største stemmespild i flere årtier.

Tre partier på højrefløjen formåede ikke at kravle over spærregrænsen, og det har ført til 153.923 spildte stemmer.

Det drejer sig om Kristendemokraterne, partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs.

Man skal tilbage til 1990 for at finde et større stemmespild.

Ved folketingsvalget i 1990 stemte i alt 157.520 vælgere forgæves ifølge Danmarks Statistik.

Det gik dengang især ud over de to venstrefløjspartier Fælles Kurs og det nydannede Enhedslisten, der hver fik over 50.000 stemmer, men ikke kom i Folketinget.

Ved folketingsvalg har man bestemt, at partierne mindst skal have to procent af alle stemmer for at få en plads i Folketinget, med mindre man har vundet et kredsmandat.

Hvis ikke man gør det, udløser stemmerne ikke nogen mandater, og det er derfor, man taler om stemmespild.

Kristendemokraterne har tidligere siddet i Folketinget, mens Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen var opstillet for første gang.

I løbet af valgkampen har finansmanden Klaus Riskær Pedersen ligget under spærregrænsen, og det ændrede valgresultatet altså ikke på. Partiet formåede kun at få 0,8 procent af vælgernes opbakning.

Klaus Riskær Pedersen meddelte allerede onsdag aften, da stemmerne var i gang med at blive talt op, at hans parti ikke fortsætter.

Stram Kurs-lederen, Rasmus Paludan, erklærede ved partiets valgfest, at han vil fortsætte kampen. Han fik 1,8 procent af stemmerne.

/ritzau/