De tre partiledere Mette Frederiksen (S), Alex Vanopslagh (LA) og Morten Messerschmidt (DF) diskuterede egentlig NATOs versus EUs rolle i forsvaret mod et mere aggressivt Rusland.

Men lige knap tre kvarter inde i partilederdebatten om forsvarsforbeholdet, der blev sendt søndag aften på TV 2, forlangte Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt pludselig svar på noget helt andet.

»Hvor mange penge vil der, hvis man fjerner forbeholdet 1. juni, blive kanaliseret via forsvarsbudgettet over til EU-systemet,« spurgte han direkte til statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeren valgte at fortsætte ud af NATO-sporet, indtil hun ligeledes af ordstyrer Troels Mylenberg blev bedt om at svare på spørgsmålet.

Så tøvede hun i nogle sekunder.

»Jeg vil utrolig gerne appellere til, at vi ikke siger ting, der er direkte forkerte. Det er ikke et spørgsmål, om jeg vil eller ej,« sagde Mette Frederiksen, mens Morten Messerschmidts i forvejen hævede øjenbryn kørte endnu en etage opad.

Mette Frederiksen pointerede, at prisen kommer til at afhænge af, hvilke missioner danske soldater ender med at bidrage til, såfremt danskerne vælger af afskaffe forsvarsforbeholdet, og at udelukkende Folketinget – ikke regeringen – kan beslutte, hvilke missioner det skal være.

Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har dog et ret præcist bud på grundprisen, skriver Jyllands-Posten.

26,6 millioner årlige kroner vil Danmark skulle bidrage med, hvis man tager udgangspunkt i udgifterne til EUs militære samarbejde i 2021.

»Det er peanuts«

De penge skal gå til fællesudgifter, såsom administration, sikring af infrastruktur, bespisning med mere. Det skyldes, at landene i udgangspunktet selv betaler for de soldater, de vælger at sende ud, men at alle EUs lande skal bidrage med noget, når nogle lande vælger at bidrage til den fælles sikkerhed.

Dermed vil regningen vokse betydeligt, hvis Danmark rent faktisk ender med at indvilge i at sende soldater og/eller materiel afsted på konkrete missioner.

Selvom 26,6 millioner kroner lyder som en slags penge, er det det ikke, når man sammenligner beløbet med andre militære eller statslige udgifter, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

»For almindelige husholdninger er det mange penge, men på et statsbudget er cirka 30 millioner kroner ingenting – det er peanuts i et budget, der tæller milliarder og milliarder,« siger Peter Viggo Jakobsen til Jyllands-Posten.

Christine Nissen, der forsker i udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), siger dog til TV 2, at de 26,6 millioner repræsenterer et øjebliksbillede, og at beløbet vil ændre sig fra år til år, alt efter hvor mange og hvor omfattende militære missioner EU har begivet sig ud på.

»Missionerne bliver fornyet én gang om året, og alle landene skal blive enige om dem, så beløbet ligger ikke fast,« siger Christine Nissen.

Altså samme pointe som Mette Frederiksen ytrede.

Ifølge en rundspørge, som TV 2 har lavet på Christiansborg, mener et politisk flertal, at pengene til at betale den årlige regning skal komme fra forsvarsbudgettet.

Da et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative i begyndelsen af marts blev enige om det såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, besluttede de udover at afholde en folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet også at hæve de danske forsvarsudgifter til to procent af Danmarks bruttonationalprodukt.

Det betyder en stigning på omtrent 18 milliarder kroner årligt.

Af den stigning udgør 26,6 millioner kroner blot 0,15 procent.