Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det tyder på et kampvalg om formandsposten i det grønlandske socialdemokratiske parti Siumut, efter den tidligere partileder Aleqa Hammond i starten af oktober blev tvunget fra posten efter anklager om misbrug af offentlige midler.
Ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq har Doris Jakobsen, Kim Nielsen og nu senest Nick Nielsen meldt deres kandidatur forud for en ekstraordinær generalforsamling i partiet lørdag.
»Jeg kan skabe fornyelse i Siumut,« siger Nick Nielsen ifølge Sermitsiaq.
Nick Nielsen var en af de tre Siumut-medlemmer i Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, der 1. oktober var med til at vælte Aleqa Hammond, da de trådte ud af regeringen på grund af bilagssagen.
Forinden havde blandt andet det borgerlige parti Atassut forladt Hammonds regering, og samme aften meddelte hun selv, at hun trak sig fra formandsposten i Siumut.
Aleqa Hammond er anklaget for at have brugt over 106.000 offentlige kroner på private flybilletter og hotelophold. Selv hævder hun, at det er sket ved en fejl, og at pengene er betalt tilbage.
Der afholdes valg til det grønlandske landsstyre 28. november.