Transkønnede forbliver på psykisk sygdomsliste

Selvom alle partier er enige om, at transkønnede ikke er psykisk syge, vil de ikke stemme for Enhedslistens forslag om at fjerne transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme.

ARKIVFOTO. Joshua Bryan har tidligere været kvinde, men har skiftet køn i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1981 fjernede Folketinget homoseksualitet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme. Nu er det på tide at gøre det samme med transkønnethed, mener Enhedslisten, der - trods opbakning fra samtlige af Folketingets partier - ikke har flertal for en ændring.

»Det er et udtryk for diskrimination, at man stadig opfatter transkønnethed som en sygdom, og derfor bør Danmark gå foran på det område. Det ville være en meget vigtig sejr for de transkønnede,« siger psykiatri- og sundhedsordfører Stine Brix (Ø).

Transkønnede er personer, der føler, at de er født i den forkerte krop, og som ønsker at skifte køn. Dem er der cirka én procent af i Danmark. På Sundhedsstyrelsens sygdomsliste optræder transkønnethed med diagnosen »kønsidentitetsforstyrrelse«, og det betyder, at transkønnede skal gennemgå en psykiatrisk udredning på en sexologisk klinik, før de kan blive hormonbehandlet eller få en kønsskifteoperation.

»Det er et problem i mødet med behandlerne, for så bliver du set som en person, der har et psykisk problem frem for en person, der har et fysisk problem. Der er mange, der oplever, at de er udsat for mistro frem for at blive mødt med åbent sind,« fortæller 33-årige Vibe Grevsen, der er talskvinde for Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT.

Vibe Grevsen er født som mand, men har gennemgået en hormonbehandling og har nu levet som kvinde i seks år.

»Det er så specielt og afvigende, at opfattelsen er: Det er nok fordi, der er noget galt med dig,« siger hun.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) understreger, at sundhedsvæsenet ikke betragter transkønnede som psykisk syge, bare fordi transkønnethed står på listen over psykiske lidelser. Hun har nedsat en arbejdsgruppe, som blandt andet skal komme op med et alternativt sprogbrug, så transkønnethed ikke bliver betegnet som en »forstyrrelse« - men dog forbliver på listen.

»Man må anerkende, at transkønnethed er klinisk relevant for behandling i sundhedsvæsenet, når transkønnede netop henvender sig for at få en kirurgisk behandling. I de situationer må transseksualitet anvendes som begrundelse for behandling,« fastslår Astrid Krag.

Både Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti vil have fjernet transkønnethed fra listen, men partierne har hver især mindre præciseringer til lovforslaget, før de vil stemme ja.

De Radikale frygter, at Danmark ikke vil kunne bidrage med data til international forskning, hvis de transkønnede fjernes fra sygdomslisten og dermed ikke kommer igennem den psykiatriske udredning på klinikkerne.

»Vi har brug for data på, hvordan de her ting foregår. De transkønnede er ikke de eneste, vi skal tage hensyn til. Vi skal også tage hensyn til et system, hvor vi ikke er bange for at videreudvikle og kalde tingene ved deres rette navn,« siger sundheds- og psykiatriordfører Camilla Hersom (R).

Men det argument køber Vibe Grevsen ikke.

»Efter transvestisme, sadomasochisme og homoseksualitet er blevet fjernet fra sygdomslisten, er der kommet mere forskning på de områder, så der er ikke belæg for at sige, at det gavner forskningen at have en diagnose,« siger hun.