Topsocialdemokrater vil ændre dagpengesystemet inden valget

Dagpengene er et »blødende sår« og en af de »helt store ubekendte« frem mod næste valg, lyder det nu fra flere centralt placerede socialdemokrater. De ønsker en dagpengereform på denne side af valget. S-ledelsen afviser ideen.

Uroen ulmer hos Socialdemokraterne med modstand mod beskæftigelsesminister Mette Frederiksens og statsminister Helle Thorning-Schmidts dagpengelinje. Fold sammen
Læs mere
Foto: DRESLING JENS

Langt ind i Socialdemokraternes top stortrives et ønske om at ændre grundlæggende på dagpengesystemet inden næste valg.

Berlingske har været i kontakt med en række centralt placerede socialdemokrater på ministerholdet, i folketingsgruppen og blandt centrale rådgivere, hvoraf flere udtrykker et dybtfølt ønske om at ændre på dagpengeforliget fra 2010, som halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Og selv om regeringen foreløbig har forsøgt at bremse den ømtålelige dagpengedebat ved at nedsætte en kommission frem mod 2016, så er der helt ind på S-ministerholdet et ønske om at ændre dagpengesystemet før det kommende valg.

»Vi er nødsaget til at finde en løsning på dagpengene inden valget, så vi har en platform at stå på i valgkampen,« siger en central socialdemokratisk kilde, som ønsker at være anonym.

De centrale kilder hos Socialdemokraterne, som Berlingske har talt med, peger på bedre mulighed for at genoptjene retten til dagpenge som en løsning, hvilket også har været blandt LO-bossernes hovedkrav, mens kun de færreste tror på en forlængelse af selve dagpengeperioden.

Et højtstående S-medlem bakker op:

»Det vil være en fordel for S, hvis vi kan gå til valg på en dagpengeløsning, men det kræver, at de Radikale vil være med. Det optager mange mennesker. Dagpengespørgsmålet er en af de helt store ubekendte frem mod næste valg,« siger kilden.

Kravet om at forbedre forholdene for de mange ledige på kanten af arbejdsmarkedet har i lange perioder martret den socialdemokratiske top. Debatten accelererede i takt med krisens fremmarch, fordi langt flere ledige, end den daværende VK-regering regnede med, viste sig at miste dagpengene, da aftalen blev indgået med Dansk Folkeparti i 2010.

Dengang forventede embedsmændene, at omkring 2.000-4.000 personer ville miste dagpengene årligt, når den toårige periode blev fuldt indfaset. Ifølge AK-Samvirke røg knap 34.000 ledige dog ud af dagpengesystemet i 2013, hvilket er omkring ti gange så mange som først antaget.

Sidste forår indgik regeringen så en aftale med Enhedslisten om en langsommere indfasning af dagpengereformen og en ny arbejdsmarkedsydelse til personer, der mister dagpengene. Sammen med dagpengekommissionen lagde regeringens tiltag en kraftig dæmper på debatten.

Dagpengene skygger for de gode tiltag

Men langt ind i den socialdemokratiske folketingsgruppe er der stadig et dybtfølt ønske om at gå hårdere til værks og ændre grundlæggende på forliget fra 2010, som centrale folk kalder »et blødende sår«.

Blandt traditionalisterne i den socialdemokratiske gruppe, som fortrinsvis sidder på de bageste rækker, er flere klar til at tale åbent om sagen.

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), der er valgt i Nordjylland, foreslår en enkel model, hvor det eksempelvis tælles med som genoptjening til dagpengeretten, hvis ledige kommer i aktivering på kurser og i job med løntilskud.

»Vi har lavet et hav af gode ting, men der er desværre én sag, der skygger for det, og det er dagpengene. Derfor håber jeg, vi finder en løsning på dagpengeproblemerne inden valget. Det er et af de punkter, hvor vælgerne med rette havde forventet mest af os, selv om vi ikke har begået noget løftebrud på det område. Alt det med at lave noget lovgivning, som først træder i kraft efter et valg, som eksempelvis efterlønsreformen, det er noget bras. Hvis man laver noget, så skal man lave det færdigt, mens man har magten,« siger han.

By- og boligordfører Jan Johansen (S) foreslår en konjunkturafhængig model, så dagpengeperioden bliver længere, når det går dårligt med økonomien. Han mener, at nye dagpengeregler er det vigtigste politiske tema lige nu.

»Jeg håber mest af alt på, at vi får lavet en dagpengereform inden valget, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal der i det mindste sendes nogle meget klare signaler om, hvad vi vil gøre med dagpengene. Men det giver mest tryghed, hvis vi får det gjort på denne side af valget. Det var Dansk Folkeparti, som halverede dagpengeperioden, men jeg har noteret mig, at de gerne vil forhandle om dagpengene, så der tegner sig et flertal nu, og der er en mulighed for at presse de Radikale med det flertal,« siger han.

Ingen ny dagpengereform inden valget

Spørgsmålet splitter Socialdemokraterne. Flere centrale S-kilder mener ikke, det er en god idé at genåbne den ømtålelige dagpengedebat, fordi den tidligere har vist sig umulig at lukke igen, og ikke mindst fordi det kan være svært at få de Radikale overtalt til at gå med.

Ifølge Berlingskes oplysninger er de Radikale kategorisk afvisende over for en genåbning af dagpengeforliget.

Spørger man efter en officiel kommentar hos Socialdemokraterne, forsøger partiets fungerende politiske ordfører, Jesper Petersen, at balancere sit svar.

Men en ny dagpengereform inden et valg skal man ikke regne med, ligesom det ligger fast, at dagpengekommissionen ikke skal komme med bud på et dyrere dagpengesystem.

»Jeg tror, at alle socialdemokrater er optaget af arbejdsløsheden og dagpengeområdet. Alle socialdemokrater er også bekendt med vilkårene i jernindustrien, som de var efter folketingsvalget, hvor flertallet for dagpengereformen var intakt. For Socialdemokraterne har det så været vigtigt at gøre noget ved den meget hårde indfasning af reformen og få flere i arbejde. Nu afventer vi et solidt grundlag for eventuelt nye ændringer på området,« siger Jesper Petersen.