Toppolitiker giver atypisk indrømmelse i TV-program: »Man skal indrømme en fejl, ellers lærer man ikke af den«

Vi har samlet nogle af de vigtigste historier om dansk politik fra ugen, der er gået. Du får overblikket lige her.

Socialdemokratiets Magnus Heunicke var gennem faktatjek i DRs Dektektor og bad om lov til at komme tilbage. Det har programmet ikke oplevet før med en politiker.   Fold sammen
Læs mere
Foto: MATHIAS BOJESEN

Ugens politiske debat har bl.a. handlet om internationale konflikter, der også skyller ind over Danmark.

Der har også været bølgerne fra regeringens økonomiske planer, som bestemt ikke har lagt sig.

Vi kommer omkring et mindre skvulp i form af en usædvanlig undskyldning fra en toppolitiker.

Og så slutter vi af med historiens vingesus i anledning af 100-året for den russiske revolution.

Velkommen til ugeposten, der giver dig overblik over ugens foreløbige politiske begivenheder.

En vaskeægte skandale

Vi begynder i et krydsfelt mellem politik og hvidvaskning med Berlingskes afsløringer af, at regimet i Aserbajdsjan gennem flere år har sendt enorme beløb gennem fire konti i Danmarks største bank, Danske Bank. Pengene er endt i lommen på bl.a. magtfulde politikere, højtstående embedsmænd og indflydelsesrige mediefolk verden over, der samtidig offentligt har kæmpet for regimets sag.

Flere myndigheder og eksperter vurderer på den baggrund, at regimet i Aserbajdsjan har benyttet kontiene i Danske Bank til at købe sig til positiv omtale samt bestikke politikere og valgobservatører. Bl.a. er der tale om en præsidentkandidat i Slovenien, en tysk politiker og valgobservatør, et italiensk medlem af Europarådet samt ægtefællen til den øverste chef i FN-organet UNESCO.

Det kan du læse mere om her:

(Artiklen kræver abonnement.)

Det er en sag, som Politiken i øvrigt torsdag beskrev i en leder med overskriften ”Skandaløs skandale”.

Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed, erkender i et skriftligt svar, at banken har brudt reglerne:

»Dette er desværre endnu et eksempel på, at vi i den her periode ikke har været gode nok til at forhindre, at vi kunne blive misbrugt til hvidvask og andre ulovlige aktiviteter i vores estiske filial. Det var en problemstilling, vi konstaterede tilbage i 2014, og siden da har vi lukket ned for alle kundeforhold i Estland, der ikke kunne dokumentere et legitimt formål med at være kunder,« forklarer Flemming Pristed:

(Artiklen kræver abonnement.)

Du kan læse en stribe danske politikeres reaktioner her.

Og så kan du læse den normalt meget erhvervsvenlige erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) lange ud efter Danske Bank – lige her:

»Jeg kan undre mig over, at man har ladet det her passere. Og jeg er rystet over det, fordi det er så mange milliarder kroner, der er kommet igennem en dansk bank, uden at man har noteret det. Det er meget kritisabelt,« siger Brian Mikkelsen til Ritzau.

Tavsheden hos Danske Banks ledelse er blevet bemærket, og fredag gik Politikens At Tænke Sig, ATS, ind i sagen med et satirisk indslag om, at Danske Banks ledelse nu svarer på beskyldningerne om at have medvirket til kriminelle pengeoverførsler:

»Vi er en virksomhed, der altid følger reglerne, og derfor er alle vores hvidvaskninger foretaget i fuld overensstemmelse med vaskeanvisningerne«, siger en talsmand for ledelsen.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Tyrkiet vs. Tyskland – og Danmark

Konflikten mellem Tyrkiet og Tyskland blev også et hedt emne i dansk politik, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) denne uge ramte en pæl gennem de tyrkiske drømme om EU-medlemskab.

»Jeg kan slet ikke se det Tyrkiet, vi oplever i dag, blive medlem af EU. Erdogans aggressive udfald mod EU har kun distanceret Tyrkiet endnu mere. Erdogan har i virkeligheden selv lukket døren til EU i,« lød det mandag fra Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Tyrkiet og Tyskland har længe været på kollisionskurs med den ene tilsvining efter den anden fra præsident Recep Erdogan og endda anholdelser af tyske statsborgere. Søndag gjorde Tyskland forbundskansler Angela Merkel det også klart under en TV-debat med socialdemokratiske Martin Schultz, at hun ikke kan se Tyrkiet som EU-medlem. Og at de igangværende forhandlinger om medlemskab ikke giver meget mening.

Fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) lyder det, at der lige så godt kan sættes en stopper for samme.

Præsident Erdogan opfordrer nu alle EUs ledere til at melde ud, om de deler Angela Merkels holdning. Og der er – som Weekendavisen skriver fredag – meget på spil i den forstand, at Tyrkiet huser mere end tre millioner syriske flygtninge. At Tyrkiet og EU har en aftale om at sætte en prop i flygtningestrømmen til Europa. Og at den bilaterale handel mellem EU og Tyrkiet beløber sig til 140 milliarder dollar om året.

Toppolitiker lægger sig fladt ned

Denne uge skete der noget, som DRs program Detektor ikke har oplevet før: En politiker, som har været gennem faktatjekket og vridemaskinen, beder om at komme tilbage. Magnus Heunicke, Socialdemokratiets tidligere transportminister og nuværende kommunalordfører, har bedt om en ommer. Han endte for nylig i en ophedet diskussion med Detektor-vært Mette Vibe Utzon om, hvordan hans partiformand kunne få Vordingborg Kommunes spareforslag på ældreområdet til kun ét.

S-formand Mette Frederiksen har nemlig udtalt, at der findes en kommune i Danmark, hvor det står så skidt til på ældreområdet, at det eneste spareforslag er forslaget om udelukkende at hjælpe ældre ud af sengen en gang om dagen. Detektor fandt frem til, at der var tale om Vordingborg. Derfra gik det galt.

»Vi kan ikke have et interview, hvis det er sådan, at du ikke har forberedt dig ordentligt,« sagde Heunicke bl.a. til Mette Vibe Utzon i programmet.

Anden gang var tonen anderledes, da Magnus Heunicke både indrømmede, at forslaget ikke er kommunens eneste spareforslag på ældreområdet, og at han gik over stregen.

På spørgsmålet om hvorfor han havde bedt om at genbesøge Detektor, svarede Magnus Heunicke:

»Jeg opdrager mine børn til, at man skal indrømme en fejl – ellers lærer man ikke af den. Og det er så dét, jeg gør nu.«

Indslaget med Magnus Heunickes andet besøg i Detektor – og med tilbageblik til første besøg – kan ses her:

(Spol frem 21.37.)

Hvad regeringens regnestykker gemmer

I sidste uge præsenterede regeringen en række økonomiske planer, som fortsat er til diskussion.

Eksempelvis skriver Jyllands-Posten fredag, at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nye jobfradrag, der er målrettet de lavest lønnede på arbejdsmarkedet, koster job.

Forklaringen er, at regeringen i sit skatteudspil har foreslået et jobfradrag, der skal gives til folk med en løn på mere end 174.000 kr. om året, mens det gradvist aftrappes, når lønnen overstiger 394.000 kroner. Og den øvelse ender med at koste 1.500 personer i beskæftigelse, viser beregninger fra Finansministeriet.

»Når man insisterer på at målrette skattelettelser i bunden, har det en negativ effekt i forsøget på at skabe øget arbejdsudbud,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til Jyllands-Posten.

Læs artiklen med bl.a. svar fra skatteminister Karsten Lauritzen her.

Læs også Jyllands-Posten baggrundsartikel om emnet her.

(Baggrundsartiklen kræver abonnement.)

Grænsevagtskifte

Det blev også ugen, hvor der kom svar på, hvordan Forsvaret skal aflaste politiet.

Behovet består i, at Danmark den 1. januar 2016 - og i lyset af flygtningekrisen - indførte midlertidig grænsekontrol. Derudover har politiet siden terrorangrebene i København i februar 2015 haft en række bevogtningsopgaver, som har taget kræfter fra andre politiopgaver.

Fredag meddelte justitsminister Søren Pape Poulsen (V), at forsvaret skal hjælpe ved grænsen. Og at man – som Jyllands-Posten skriver – fremover vil kunne blive mødt af en bevæbnet soldat ved f.eks. synagogen i Krystalgade i København eller Det Jødiske Museum ved Christiansborg.

I alt skal 160 soldater på ubestemt tid udlånes til politiet. Det vil frigøre 55 betjente fra terrorbevogtning og 73 fra den grænsekontrol, som regeringen insisterer på at bibeholde, selv om EU-systemet i Bruxelles insisterer på det modsatte, når den tredje og sidste midlertidige forlængelse udløber den 12. november.

Stop snyden

Blandt andre nære emner meddelte undervisningsminister Merete Riisager (LA) denne uge, at hun optrapper kampen mod eksamenssnyd og fjerner internetadgangen ved alle skriftlige eksaminer i gymnasiet og ved næsten alle de mundtlige.
»Vi har åbnet en motorvej for snyd ved at indføre direkte adgang til internettet ved eksamen. Det er simpelthen alt for fristende for unge mennesker, for hvem det er helt naturligt at være på nettet, at sidde til eksamen og hente svar fra andre uden for eksamenslokalet. Derfor vil jeg nu ændre den måde, vi afvikler eksaminerne på,« siger Merete Riisager.

Du kan her læse, hvorfor Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF blev så sure, at de valgte blive væk fra et planlagt møde i Undervisningsministeriet.

Tre andre tilbageblik du kan tage med dig ind i weekenden:

• Dokumentarserien »Statsministrene«, som vises på DR1, samler de fem statsministre, der har regeret de seneste 35 år. Berlingske har samlet Anders Fogh Rasmussens (V) fortælling fra det seneste program om hans håndtering af Muhammed-krisen. Og om hvordan en telefonsamtale med USAs daværende præsident George W. Bush var med til at løse Danmarks største udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig:

• Du kan også læse denne gennemgang af, hvad der for nylig fik Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, til at konkludere, at »Nørrebro er tabt«:

• Endelig kan du med fordel læse Weekendavisens interview med Holger K. Nielsen (SF) om den russiske revolution, der fylder 100 år dette efterår.

»Den russiske revolution var en tragedie, den største og mest katastrofale enkeltbegivenhed i det 20. århundrede. Den havde som konsekvens millioner af døde og enorme fangelejre, og så fik dem kolossale konsekvenser for hele den europæiske arbejderbevægelse,« siger Holger K. Nielsen:

»De europæiske kommunistpartier blev underlagt Moskva, og enhver tilnærmelse mellem socialdemokrater og kommunister blev per definition umulig.«

Hele interviewet kan læses her: