Spørger man Nina Smith, økonomiprofessor og tidligere økonomisk vismand, er tonerne fra den nye finansminister »meget interessante«.
Hun har selv for nogle år siden startet debatten om et nyt fokus i den politisk-økonomiske debat efter mange år, hvor bestræbelserne på at øge arbejdsudbuddet har været centralt.
Finansminister Nicolai Wammen taler i et interview med Berlingske om det samme.
»Vi har plukket rigtig mange lavthængende frugter – og mange af dem, der er tilbage, er politisk uspiselige. Derfor bliver vi økonomer – også Finansministeriet – nødt til at blive bedre til at kigge andre steder hen for at finde fremtidens reformer. For der er stadig et enormt reformpotentiale,« siger hun.
Hun mener, det er »meget vigtigt, at vi tror på Finansministeriets modeller«.
Modellerne må ikke stå i vejen
Omvendt er der i hendes øjne brug for ny viden. Ellers er der risiko for, at modellerne står i vejen for nødvendige investeringer for at sikre den danske samfundsmodel i den internationale konkurrence.
»Vi har været rigtig gode til at videreuddanne ufaglærte, og derfor har vi holdt lav arbejdsløshed og høj lighed. Det kommer vi til i endnu højere grad, og derfor er det sindssygt vigtigt, at vi kan regne på det og lave kvalificerede vurderinger af, hvad det vil betyde,« siger hun.
Har man kun en hammer, ser man alt som søm, og ser man bare udgifter som noget, der skal undgås, får man ikke investeret i fremtiden.Nina Smith, økonomiprofessor og tidligere økonomisk vismand
Hvis det ikke sker, risikerer Finansministeriet og økonomiske modeller at blive en konserverende kraft i samfundet.
»Har man kun en hammer, ser man alt som søm, og ser man bare udgifter som noget, der skal undgås, får man ikke investeret i fremtiden. Man kan hurtigt blive alt for forsigtig, og så får man ikke lavet de store, vigtige reformer.«
Dog må man ikke overforbruge modellerne – selv når de på baggrund af de undersøgelser, der nu skal laves, opdateres.
»Man kan ikke lave én model, som man bare kan putte finansloven ind i. Men der er ingen tvivl om, at vi kan blive klogere. Vi kan få et bedre, mere balanceret billede af, hvad der sker, når man afsætter penge til forskellige områder,« siger hun.
