I dagene omkring nedlukningen af Danmark den 11. marts skete der nogle hurtige og markante magtforskydelser, som gav sundhedsminister Magnus Heunicke (S) hidtil uset meget magt.
Magten fik han med en ændring af den omkring 100 år gamle epidemilov, som så fik en såkaldt solnedgangsklausul på, så den automatisk udløb den 1. marts 2021. Som Berlingske har beskrevet, er det dog ikke bare ændringerne i loven, men hele loven der udløber på den dato.
Derfor skal der altså som udgangspunkt vedtages en helt ny epidemilov inden 1. marts 2021, og hvis det skal gøres ordentligt, skal det snart til at være, mener advokat og dr.jur. Jonas Christoffersen.
»Jeg vil kraftigt opfordre regeringen til at iværksætte den her proces med at lave en ny epidemilov allerede nu. Hvis den skal baseres på en ordentlig evaluering og en bred politisk diskussion med Folketinget om, hvordan vi fremover ønsker at bekæmpe epidemier, så er der ikke særligt lang tid til marts,« siger Jonas Christoffersen.
Han er formand for tænketanken Justitias Advisory Board og tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder, og i øjeblikket er han pennefører på en rapport fra Justitia om retssikkerhed under coronakrisen.
Hvem skal have magten?
Jonas Christoffersen mener, at det er vigtigt, at man evaluerer epidemiloven med åbent sind, når man går i gang med at se på, hvordan Danmark i fremtiden skal håndtere epidemier. Derfor ønsker han ikke at kommentere på Berlingskes nylige historie om, hvordan Magnus Heunicke har åbnet for at beholde noget af den magt, som han fik i ly af krisen.
»Man skal finde ud af, hvad der har virket, hvad der har været nødvendigt, og hvad der har været unødvendigt. Det er også en politisk beslutning om, hvad man synes, at forholdet skal være mellem faglighed og politik,« siger han med hentydning til diskussionen om, hvad der har været sundhedsfagligt, og hvad der har været politisk besluttet.
Jonas Christoffersen påpeger, at der i dagene omkring nedlukningen givetvis ikke var ret mange, der vidste, hvad der foregik mellem sundhedsmyndighederne og regeringen.
»Det ved vi nu, og derfor ved vi, at der er en meget væsentlig diskussion mellem faglighed og politik, og vi ved, der er en væsentlig diskussion mellem regeringens beslutningskompetence og Folketingets beslutningskompetence,« siger han.
Derfor, mener han, at man politisk skal tage diskussionen om, hvem der skal tage de svære beslutninger, hvis Danmark igen kommer i en lignende krise.
»Skal det være regeringen, hvor det i virkeligheden er et lille antal ministre, der i sidste ende træffer de vigtigste beslutninger i samfundet, eller vil vi hellere have, at de gør det i en mere åben proces, hvor man for eksempel indhenter samtykke fra Folketinget, inden man gør det,« siger Jonas Christoffersen.
Selv tror han, at man vil hælde mere mod det sidste, fordi det ifølge ham vil være sundere for demokratiet.
»Men det er jo i bund og grund en politisk beslutning.«
