Topjurist: Nej-sidens EU-alternativ er »åbenlyst ulovligt«

De EU-kritiske partiers alternativer i tilfælde af et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet holder ikke, lyder meldingen fra europæisk topjurist. En »bombe« under nej-siden, mener R. DF afviser.

»Danmark kan vælge at deltage i de dele af det retlige samarbejde, som man ønsker. Men det skal følge de bestemmelser, som er beskrevet i Lissabon-traktaten. Her er alternativet til de danske retsforbehold en tilvalgsordning. Men den kræver, at man overgår fuldt til tilvalgsordningen. En mellemting kan ikke lade sig gøre. Rammerne kan ikke ændres. Det vil være åbenlyst ulovligt,« siger den franske topjurist Jean-Claude Piris til Berlingske. Foto: Francois Lenoir Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

De danske nej-partier vil blæse med mel i munden, når de anbefaler danskerne at stemme nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning for i stedet efterfølgende kun at lave en begrænset tilvalgsmodel, der ikke overdrager den fulde suverænitet på det retspolitiske område til EU.

Nej-partiernes model kan nemlig slet ikke lade sig gøre, lyder den opsigtsvækkende konklusioner fra Jean-Claude Piris, som fra 1988 til 2010 var leder af Ministerrådets juridiske tjeneste, og som beskriver den alternative tilvalgsordning som en ufarbar vej for Danmark. I et notat udarbejdet for Tænketanken Europa gennemgår han Danmarks muligheder efter Folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december, som skal afgøre Danmarks fremtidige deltagelse i EUs retsområde:

Vi kan overgå til en tilvalgsordning, som i et hug ændrer retsforbeholdet. Tilvalgsordningen vil fremover være rammen for Danmarks deltagelse i hele EUs fælles retspolitik. Eller vi kan fastholde retsforbeholdet, og så vil vi have kurs mod et afbrudt medlemskab af Europol. Mellemveje som den, nej-partierne skitserer, er ikke mulige, siger Piris.

»Danmark kan vælge at deltage i de dele af det retlige samarbejde, som man ønsker. Men det skal følge de bestemmelser, som er beskrevet i Lissabon-traktaten. Her er alternativet til de danske retsforbehold en tilvalgsordning. Men den kræver, at man overgår fuldt til tilvalgsordningen. En mellemting kan ikke lade sig gøre. Rammerne kan ikke ændres. Det vil være åbenlyst ulovligt,« siger Jean-Claude Piris til Berlingske.

Juristen udelukker mellemløsningen fra Folketingets nej-partier Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU. Nej-alliancen fører ellers valgkamp på, at Danmark kan lave et meget snævert tilvalg af eksempelvis politisamarbejdet Europol, mens man undlader af overdrage suverænitet til EU-niveau på en række andre områder af retspolitikken. Formålet med det er ifølge nej-partierne at sikre, at suveræniteten også fremover kun kan ske med folkeafstemninger. Med denne model har Danmark altså både et retsforbehold og en tilvalgsordning, men ifølge Piris er det en umulig ændring af spillereglerne.

Rammen for tilvalg er ikke til diskussion

Jean-Claude Piris gennemgår i sin analyse mulighederne for Danmark i Protokol 22 i Lissabon-traktaten, det juridiske grundlag for en tilvalgsordning. Ifølge Protokol 22 vil en tilvalgsordning gælde som ramme for hele retsområdet, og inden for denne ramme kan Danmark så kan vælge at deltage i de retsakter, man ønsker.

»Danmark har nu valget mellem at vedtage eller at lade være med at vedtage denne nye retlige ramme, som den er formuleret, men Danmark kan ikke ændre rammen i forbindelse med vedtagelsen,« skriver topjuristen.

Overfor Berlingske pointerer Jean-Claude Piris, at det inden for tilvalgsordningen er helt op til Danmark at beslutte, hvor mange tilvalg man ønsker. Regeringen anbefaler, at Danmark med et farvel til retsforbeholdet vælger i alt 22 retsakter via tilvalgsordningen.

»Man kan vælge en eller flere. Det er helt op til Danmark. Men rammen (fuld overdragelse af suverænitet, red.), er ikke til diskussion«. siger han.

Dermed lægger topjuristen samme linje i spørgsmålet, som eksempelvis også den danske EU-ekspert Per Lachmann har skitseret med bemærkningen om, at afstemningen er »et alt-eller-intet-valg«.

Nej-alliancen påpeger også muligheden for en såkaldt parallelaftale, hvor Danmark aftaler eksempelvis medlemskab af Europol med de 27 andre lande. Faktisk er denne mulighed nej-alliancens foretrukne. Forleden påpegede flere danske eksperter, at selv om EUs institutioner måtte acceptere forhandlinger med Danmark, vil det tage årevis at gennemføre dem, og i mellemtiden vil Danmark være udelukket fra Europol.

Piris går endnu længere og afviser, at Danmark overhovedet har hjemmel til at forhandle en parallelaftale om Europol og fastholde de øvrige forbehold.

»Der er ikke nogen juridisk mulighed for en parallelaftale mellem EU og Danmark, som kan etablere en procedure, der afviger fra den, der er beskrevet i Protokol 22,« skriver han i analysen.

En bombe under nej-sidens kampagne

Ifølge den radikale udenrigsordfører, Martin Lidegaard, ændrer den europæiske topjurist med sine udtalelser afgørende den danske debat frem mod folkeafstemningen.

»Det er virkelig opsigtsvækkende, at så stor en kapacitet kommer så klart ud. I min optik er det en bombe under hele nej-sidens kampagne,« siger Lidegaard og tilføjer:

»Nej-partierne bør tage en dyb indåndning. De påtager sig et kæmpe ansvar ved at sige til danskerne, at der er et godt alternativ velvidende, at så indsigtsfuld en person siger det modsatte. Det kan man simpelthen ikke ignorere«.

Nej-sidens bannerfører, DFs medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, ønsker, at Danmark ved et nej 3. december enten forsøger at få en parallelaftale eller alternativt benytter sig på a la carte basis af tilvalgsordningen:

»Der er alternativer til, hvordan man kan blive i bl.a. Europol uden at overdrage den fulde suverænitet til EU, som EU-aftalen ellers ligger op til. I stedet for at overdrage al suverænitet burde vi bare overdrage det på de områder, hvor vi ønsker at være med,« sagde han i Jyllands-Posten 21. august.

Morten Messerschmidt afviser da også Jean-Claude Piris’ argumenter. Ifølge Messerschmidt blander EU sig ikke i graden af dansk suverænitetsoverdragelse.

»Teknisk meddeler man, at Danmark bruger Protokol 22, men i tiltrædelsesloven overdrages kun suverænitet der, hvor vi ønsker at bruge det. Det blander EU sig slet ikke i,« skriver han i en SMS til Berlingske.