Tørklædeforbud høster igen kritik

Ved en høring på Christiansborg onsdag ytrede dommere og advokater påny massiv modstand mod det omdiskuterede lovforslag om dommeres fremtræden.

På tilskuerrækkerne i Christiansborgs Landstingssal - hvor der onsdag var høring om lovforslaget om forbuddet mod religiøse symboler på dommere - sad tre af de borgere, der kan risikere at komme i klemme, hvis loven bliver virkelighed.

Tre unge kvinder med hovedtørklæde, der ifølge lovforslaget ikke vil kunne blive dommere, med mindre de er indstillede på at smide tørklædet, når de er på arbejde.

Men både blandt det indkaldte ekspertpanel og blandt adskillige af de fremmødte tilskuere syntes den fremherskende holdning at være, at det ikke bør ende sådan.

Unødvendig lovgivning
Både formanden for Den danske Dommerforening, Jørgen Lougart, og formanden for Advokatrådet, Sys Rovsing, påpegede i eksplicitte termer, at en lovgivning om dommernes fremtræden i retten er helt unødvendig.

- Det vil være helt utænkeligt, at en ansøger til dommerembedet, der har ekstreme holdinger, ikke bliver frasorteret i ansøgningsperioden, lød det fra Jørgen Lougart, der samtidig påpegede, at der aldrig har været problemer forbundet med dommeres fremtræden.

Han understregede også, at det vidner om manglende tillid til domstolene, at politikerne føler det nødvendigt at lovgive om dommeres påklædning og fremtoning.

Religionen er ikke forbudt
Advokatrådets formand pegede desuden på, at der ikke er noget forbud mod, at danske dommere bekender sig til en religion.

- Det har ikke indflydelse på dommeres habilitet, hvis de er erklæret kristne, muslimer eller jøder. Og så kan man vel heller ikke argumentere for, at det har indflydelse, hvis de har et symbol på deres religiøsitet, sagde hun ved høringen og revsede regeringen for at ville "lovgive på basis af frygt for fordomme".

Ikke i strid med Grundloven
Den massive kritik til trods - så kan lovforslaget ikke anses for at være i direkte strid med Grundloven, lød en forsigtig og noget forbeholden konklusion fra lektor Pernille Boye Koch fra Syddansk Universitet, der også holdt oplæg under høringen.

Hun pointerede, at lovforslaget reelt indebærer en indirekte diskrimination mod et mindretal. Men at Grundloven i visse tilfælde tillader undtagelser til antidiskriminations-paragraffen.

Undtagelser skal dog være begrundet med saglige og objektive hensyn - hvilket ifølge hende godt kan omfatte et ønske om at sikre domstolenes upartiskhed.

Symbol-lov er problematisk
Pernille Boye Koch erkendte i samme åndedrag, at der var tale om en utvivlsom gråzone - og at det er både "tankevækkende" og "problematisk", at der ikke eksisterer eksempler, der viser et behov for lovgivningen.

- Symbollovgivning, som nogen vil kalde det her, er et problem i Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol, fordi man i så fald ikke kan dokumentere et konkret behov for lovgivningen, forklarede hun.