To yderligere ministre indkasserer måske næser i respirator-sag

Udenrigsminister Jeppe Kofod har fået en næse i sagen om de ubrugelige respiratorer, der skulle til Italien.

Blandt de hårdest ramte byer i Italien under coronakrisen er Bergamo nær Milano. Bergamos sundhedssystem var i flere måneder under et særdeles hårdt pres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flavio Lo Scalzo/Ritzau Scanpix

Det trækker op til yderligere to politiske næser i en meget omtalt respirator-sag.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har allerede indkasseret en, og fredag kan forsvarsminister Trine Bramsen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) også indkassere næser for samme sag.

Den handler, om at Danmark tilbød ældre og ubrugelige respiratorer til Italien i forbindelse med coronakrisen.

Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative samt de to regeringsstøtter De Radikale og Enhedslisten var flertallet bag næsen til Kofod. Og samme flertal er igen i spil i forbindelse med fredagens samråd.

Det oplyser Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen, og Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, bekræfter, at der sagtens kan være to yderligere næser på vej i sagen.

Samrådet begynder klokken 11.

/ritzau/