Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Loven om vielse af homoseksuelle skal trækkes tilbage. Sådan lyder kravet fra foreningen »Med grundlov skal land bygges«, der nu har stævnet to ministre. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge foreningens formand, Johny Noer, er autorisation af et vielsesritual for to mennesker af samme køn grundlovsstridigt. Det samme gør sig i hans optik gældende for den lov, der giver folkekirkepræster mulighed for at vie homoseksuelle.
Og det er årsagen til, at foreningen har stævnet socialminister Manu Sareen (R), der er tidligere kirkeminister, og nuværende kirke- og kulturminister Marianne Jelved (R).
»Jeg mener, at ritualet for vielse af homoseksuelle er et fremmed ritual for den evangelisk-lutherske kirke. Det er en lov, der ikke understøtter, men underminerer folkekirken,« siger Johny Noer til Kristeligt Dagblad.
Dr. jur, dr. phil og professor Ditlev Tamm vurderer ikke, at en tilbagerulning af loven om vielse af homoseksuelle par har nogen gang på jord.
»Men der er jo ikke andet at sige til det, end at den beslutning er truffet politisk, og derfor kan den kun annulleres med et politisk flertal,« siger han til Kristeligt Dagblad.
Lektor i offentlig ret på Roskilde Universitet Pernille Boye Koch vurderer, at foreningen formentlig ikke får lov til at rejse sagen ved domstolene.