To år efter folketingsvalget: Rød blok er i front

92 mandater til rød blok og kun 83 mandater til blå blok. Sådan ser mandatfordelingen ud i Berlingske Barometer i denne uge.

Socialdemokratiet
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kan glæde sig over rød bloks vælgertilslutning ifølge Berlingske Barometer. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Søndag er det to år siden, at danskerne sidst skulle sætte kryds på stemmesedlen ved et folketingsvalg. Her generobrede blå blok regeringsmagten med 52,3 procent af vælgernes stemmer. Stemmefordelingen har siden da udviklet sig i rød bloks favør.

Det viser Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af de seneste politiske meningsmålinger.

I øjeblikket står rød blok nemlig til 51,5 procent af stemmerne, mens blå blok må nøjes med 48,5 procent. Med en statistisk usikkerhed på +/- 2,0 procentpoint, har rød blok altså et signifikant forspring til blå blok i blokkenes stemmeandele.

Udviklingen i rød og blå blok siden folketingsvalget i 2015. Fold sammen
Læs mere

Rød bloks forspring kan endda blive større på grund af stemmespild. Både Nye Borgerlige og Kristendemokraterne ligger nemlig under spærregrænsen på to procent.

Selvom Socialdemokratiet og de andre partier i rød blok kan glæde sig over at kunne tælle til 90, er det alene Radikale Venstre og Alternativet, der har signifikant fremgang i vælgertilslutning siden folketingsvalget i 2015.

Dermed holder rød blok fast i føringen med 9 mandaters forspring til blå blok.

Som det eneste parti i blå blok kan Det Konservative Folkeparti prale af en signifikant fremgang i partiets vælgeropbakning sammenlignet med folketingsvalget i 2015, mens Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance alle er præget af nedadgående vælgerkurver.

Vægtet gns. 11. jun. 2017  -  Sammenlignet med valget 18. jun. 2015 Fold sammen
Læs mere

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre, og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.