Det kinesiske fragtskib »Yi Peng 3« har ligget for anker i Kattegat i næsten to uger, imens medier og kommentatorer har spekuleret over, hvad næste skridt bliver i den spegede sag.

Den usædvanlige ankerplads i trafikeret farvand og den konstante tilstedeværelse af danske og udenlandske flådefartøjer har blandt andet ført til antagelsen om, at det har fået besked på ikke at sejle videre.