Tidslinje: Sådan blev finansloven til

Politiko.dk har fulgt forhandlingerne om finansloven og de delaftaler, der har spillet den største rolle i forløbet. Dyk ned i finanslovens tilblivelse, kriser og sjove detaljer fra forhandlingerne her.

Foto: Thomas Lekfeldt

Mandag 24. august ligger næsten tre måneder tilbage.

Det var den dag, finansminister Claus Hjort Frederiksen fremlagde regeringens såkaldte kasseeftersyn, der viste, at Løkke, Hjort og resten af V-regeringen var nødt til at spare 3 mia. på den kommende finanslov.

Kasseeftersynet var dermed første skridt i slutspurten frem mod den finanslov, der nu er blevet en realitet.

Følg forløbet og genoplev, hvordan finansloven blev til her:

29. september kl. 11.00: Regeringen præsenterer sit finanslovsudspil »Stramme rammer - klare prioriteter«. 6,7 mia. kroner skal spares ved forskellige tiltag - målet er at at nedbringe underskuddet på de offentlige finanser, så det er realistisk at få balance i 2020. I regeringens udspil er afsat 1,7 milliarder kroner til en såkaldt »forhandlingsreserve«, som de partier, der ender med at gå med i aftalen, kan være med til at fordele.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen forudser allerede her ballade om finansloven. »Hvis den reaktionære venstrefløj ikke råber op på baggrund af denne her finanslov, vil det i givet fald være historisk,« siger han ved fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag.

29. september kl. 11.12: Knapt har regeringen fremlagt sit forslag til finanslov for 2016, før Enhedslisten kritiserer forslaget for at være en »rendyrket højreorienteret omfordeling fra velfærden til velhaverne«.

29. september kl. 11.18: Liberal Alliance savner få minutter senere skattelettelser til almindelige danskere i finanslovsforslaget. Partiets finansordfører Ole Birk Olesen udtaler, at »det er et krav«, hvis Liberal Alliance skal være med i finansloven.

29. september kl. 11.31: Finanslovsforslaget imponerer heller ikke SF, hvor formand Pia Olsen Dyhr kalder det  »kortsigtet og visionsløst«.

29. september kl. 11.50: Alternativet langer ud efter regeringens planlagte besparelser på uddannelse, forskning, miljø og ulandsbistand, der samlet set giver »indtryk af en regering, der enten ikke aner, hvad der er på vej, eller decideret handler imod bedre vidende,« siger finansordfører Josephine Fock.

29. september kl. 13.16: De Konservatives formand Søren Pape Poulsen ser til gengæld gode takter i finanslovsudspillet, men har »svært ved at se Det Konservative Folkeparti være med i en finanslov, der ikke adresserer grundskylden«.

29. september kl. 13.29: »Det er som at tisse i bukserne i frostvejr« udtaler de Radikales formand, Morten Østergaard om finanslovsudspillet med henvisning til besparelserne på forskningsområdet.

29. september kl. 13.48: Regeringen spiller ud med en forhandlingsreserve på 1,7 mia., som aftalepartierne kan komme med ønsker til, men det er »ikke nok til det, Dansk Folkeparti gerne vil,« siger finansordfører René Christensen (DF).

29. september kl. 16.30: Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, savner fokus på »den nære velfærd« og, at »der fortsat skabes flere private arbejdspladser« med finanslovesudspillet for 2016.

5. oktober: De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen modsætter sig regeringens ambition om at sænke ulandsbistanden til 0,7 procent af BNP »det kan godt ske, men ikke i en finanslov, hvor vi deltager,« siger partiformanden til Politiken.

9. oktober kl. 8.00: Kampen om Danmarks husholdningsbudget for 2016 begynder for alvor. Partierne inviteres et efter et ind til de såkaldte sættemøder. Venstre melder ud, at de håber, at kunne lave en blå finanslovsaftale.

9. oktober: Liberal Alliance har tre hovedkrav til regeringen: Større støtte til privatskoler, fastfrysning af grundskylden og lavere afgifter på biler.

9. oktober: Det Konservative Folkeparti lader sig inspirere og har også tre afgørende krav: Fastfrysning af grundskylden, bevarelse af udviklingsbistanden på 0,7 pct. af BNP og flere ressourcer til politiet.

9. oktober: De Radikale hovedkrav forud for de første finanslovforhandlinger er en særskilt pulje til billigere færgebilletter til de danske øer.

9. oktober kl. 13.15: Det er blevet Enhedslistens tur til at deltage i finanslovsforhandlingerne. Partiet har dog allerede fra morgenstunden meldt ud, at det ikke er særlig sandsynligt, at partiet er med i en aftale. Den opfattelse deles ganske givet allerede på dette tidspunkt i Venstre.

9. oktober kl. 13.45: Mette Frederiksen kommer med en sort-hvid udmelding til regeringen. Enten kan man vælge at følge blå blok og dets skattelettelser og fastfrysning af grundskylden. Eller også kan man lave en finanslovsaftale med Socialdemokraterne og øge kernevelfærden og skabe flere private arbejdspladser.

20. oktober kl. 17.00: Regeringen indkalder de øvrige borgerlige partier til anden runde i finanslovsforhandlingerne. Dansk Folkeparti melder klart ud inden mødet, at man har en række krav til stramninger på udlændinge- og asylområdet. Blandt andet vil man have fjernet flygtninges retskrav til bolig, når de kommer til landet.

20. oktober kl. 20.26: Forhandlingsrunden er overstået og Liberal Alliance og De Konservative er positive. DF er derimod mere negative og udelukker ikke at lave delaftaler, hvor oppositionspartier også indgår.

23. oktober kl. 17.00: Socialdemokraterne er inviteret til finanslovsforhandlinger med regeringen. De går ind til forhandlingerne uden ultimative krav, men har dog et ønske om at bruge nogle af de 1,7 mia. kr. på kernevelfærd og flere arbejdspladser, gentager de.

23. oktober 19.37: Claus Hjort Frederiksen kalder forhandlingerne med Socialdemokratiet »en rigtig god drøftelse«. Udgangspunktet for regeringen er dog stadig at kunne lave en blå finanslov.

26. oktober: Aftalen om en ny flerårig aftale for politiet bliver nu blandet ind i finanslovsforhandlingerne. Adgangsbilletten til en aftale, der giver flere penge til politiet er dog, at partierne accepterer regeringens finanslovsforslag om at skære 500 mio. kr. på ungdomsuddannelserne.

26. oktober: De blå partier har været til finanslovsforhandlinger i løbet af aftenen. Liberal Alliance vigtigste mærkesag er nu afgiften på biler, mens de Konservative stadig arbejder på at overbevise regeringen om at give noget på grundskylden. Dansk Folkeparti lancerer kravet om en såkaldt ældremilliard.

27. oktober: Dagens finanslovsmøde mellem de fire blå partier har centreret sig om Dansk Folkepartis ældremilliard. De Konservative har svært ved at se, hvor pengene skal komme fra. Liberal Alliance mener, at meget af den service, som Dansk Folkeparti efterspørger, kan klares via udlicitering og privatisering. Dansk Folkeparti erkender, at hvis de får deres ældremilliard igennem, vil det påvirke mulighederne for en fastfrysning af grundskylden, som er et krav fra de to andre støttepartier.

28. oktober: Alle partier på nær Enhedslisten er blevet enige om, hvad pengene i »de svages finanslov« - den såkaldte satspulje - skal gå til. 600 mio. kr. spredes ud på forskellige projekter.

29. oktober kl. 14.25: Alle Folketingets partier er enige om fordelingen af forskningsreservens 671 mio. kr. Trods den brede aftale understreges det i aftaleteksten, at alle partierne »ikke har tilsluttet sig reduktionen af den offentlige forskning på 1,4 mia. kroner.« Regeringen bebudede nemlig i deres finanslovsforslag, at der skal spares på 1,4 mia. kroner på forskningen i Danmark. Reserven på 671 mio. er det beløb, som regeringen så det muligt at forhandle om.

29. oktober kl. 15.37: Socialdemokratiet smides ud af forhandlingerne om regeringens såkaldt moderne kontanthjælpsloft, som er en central del af regeringens ønskede besparelser på finansloven. Nicolai Wammen (S) kalder regeringen  »arrogant«. Forhandlingskredsen om det moderne kontanthjælpsloft består nu udelukkende af de blå partier.

6 - 8. november: Efter en uge med særlig fokus på politiforhandlinger og udlændingestramninger bydes der lørdag på Bøf Bernaise i Finansministeriet til en ny omgang forhandlinger mellem regeringen og de blå partier. Men trods en lækker middag ligger partierne stadig i hårdknude om, hvad penge skal bruges til. De tre blå støttepartier ser nemlig ikke ud til at ville give sig på deres tre mærkesager: Ældremilliarden (DF), lavere afgifter på biler (LA) samt fastfrysning af grundskylden (K). Regeringens håb om at lukke finanslovsforhandlingerne denne weekend falder derfor til jorden.

9. november: Efter at regeringens uofficielle deadline for forhandlingerne søndag er overskredet, er der i den efterfølgende uge ingen officielle finanslovsforhandlinger. Situationen spidser til, og finansminister Claus Hjort Frederiksen aflyser et EU-topmøde i Bruxelles for at kunne afholde de såkaldte »hulemøder«. Det er møder, hvor finansministeren mødes med hvert støtteparti uden presse eller andre partier.

11. november: Efter den svenske regering har meddelt, at man vil indføre grænsekontrol flere steder fra den 12. november og ti dage frem, følger de tre borgerlige støtte partier alle op med krav om grænsekontrol i Danmark.

12. november kl. 22.28: I tv-programmet Debatten på DR2 afslører finansordfører Jacob Jensen (V), at regeringen har tænkt sig, at en del af pengene til finansiering af skattelettelser skal komme fra kommunerne. Dansk Folkeparti kommenterer til DR, at de ikke vil være med til, at kommunerne skal finansiere skattelettelser.

13. november kl. 10.07: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) melder igen afbud til et møde for EU’s finansministre i Bruxelles til fordel for »hulemøderne«.

13. november: En liste over Dansk Folkepartis ønsker til finanslovsforhandlingerne bliver lækket til blandt andet Politiken. Her fremgår det, at partiet vil have børne-tv-værten Sigurd Barrets projekt om at formidle danmarkshistorien på finansloven. De andre forslag i det interne forhandlingsnotat lå også i småtingsafdelingen – blandt andet renovering af Brorsons Bispegård i Ribe, ’Fregatten Peder Skram’ og ’Fregatten Jylland’. Eftersigende skulle flere af forhandlerne være blevet lidt tomme i blikket, da finanslovsordføreren René Christensen (DF) fremlage kravene.

13. november: På et pressemøde fremlægger Lars Løkke Rasmussen sammen med Inger Støjberg og Søren Pind regeringens udspil til en ny omgang asylstramninger. 34 forslag i alt. Reaktionerne fra de røde partier er hårde, mens de borgerlige støttepartier tager pænt imod forslagene.

13.-15. november: Efter attentaterne i Paris fredag aften, står finanslovsforhandlingerne stille weekenden over.

16. november kl. 13.00: Finansloven er ikke det eneste, der er til forhandling i denne uge. Mandag mødes partierne i blå blok og Socialdemokraterne i Finansministeriet til forhandlinger om regeringens nyligt fremlagte asylpakke, der indeholder i alt 34 forslag til stramninger.

16. november kl. 19.36: De Radikale forlader forhandlingerne om flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden, fordi partiet ikke vil finansiere »flere betjente og toldere med færre studenter og lukkede erhvervsuddannelser« ifølge retsordfører Sofie Carsten Nielsen (R). Tilbage ved forhandlingsbordet sidder blå blok og Socialdemokraterne.

17. november: Dagen efter, at de Radikale ikke længere er med i forhandlingerne om politiets økonomi for årene 2016-2019 falder aftalen på plads. Det sker omkring klokken 15, og aftalen indgås mellem regeringen, Dansk Folkeparti, de Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne. Enigheden betyder, at politistyrken samlet set boostes med 150 nye betjente i både 2016 og 2017. Derudover afsættes der 480 millioner kroner til politiet hvert år i de fire år, aftalen løber.

17. november: Seks timer efter, at parterne bag politiaftalen er blevet enige om indholdet, melder de blå partier og Socialdemokraterne ud, at de er enige om en aftale om 13 ud af de 34 asylstramninger, regeringen fremlagde fire dage tidligere. Aftalen bliver sendt til afstemning i folketingssalen allerede dagen efter, hvorefter partierne forhandler videre om de resterende 21 stramninger.

18. november: Efter mange måneders ventetid blev regeringen onsdag enig med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative om en aftale om et nyt, moderne kontanthjælpsloft. Med aftalen sættes kontanthjælpsloftet til 80 procent af en mindsteløn på 17.700 kroner - ikke af 18.500 kroner, som regeringen ellers havde lagt op til.

Dermed var alle delaftaler i finanslovspuslespillet på plads, og regeringen og de øvrige borgerlige partier var klar til at indgå aftalen om finansloven for næste år.

19. november kl. 10.25: Egentlig var der indkaldt til finanslovsforhandlinger klokken 10, men først 10.25 var alle partier, ikke mindst Dansk Folkeparti og formand Kristian Thulesen Dahl, færdig med at tale med pressen på stengangen uden for Finansministeriets berømte glasdør. Og selvom forventningen var, at aftalen ville falde på plads lynhurtigt, var det først klokken cirka ti minutter i 12, at Claus Hjort Frederiksen, Kristian Thulesen Dahl, Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen sammen med de øvrige partifolk kunne præsentere finanslovsaftalen for 2016.