Tidslinje: De største trepartsaftaler gennem tiden - og et stort sammenbrud

Det hele startede i 1899. Siden har der været et hav af trepartsaftaler og et enkelt kæmpestort sammenbrud. Det var i 2012.

Foto: Linda Kastrup. Den seneste store trepartsaftale blev indgået i 2007, dengang Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Her holder han pressemøde i Statsministeriet om netop trepartsforhandlingerne.
Læs mere
Fold sammen

Når Lars Løkke Rasmussen og regeringen senere i dag indleder trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter - lønmodtagere og arbejdsgivere - er meget på spil.

Derfor giver vi på politiko.dk her et historisk tilbageblik, en tur ned ad trepartsmindernes allé, så at sige.Vi har samlet fire af de allerstørste trepartsaftaler gennem tiden og garnerer det med et stort trepartskoks. Vi starter med det sidste.

For man kunne næsten høre braget, da trepartsforhandlingerne i 2012 blev tabt på gulvet og endte i sammenbrud. Det skete under den tidligere SRSF-regering.

»Det var en overraskende melding for alle. Vi havde lagt op til en forhandlingssituation, hvor alle skulle bidrage. Den mulighed fik vi ikke udnyttet, og det er jeg selvfølgelig ked af,« sagde daværende finansminister Bjarne Corydon (S), efter at Dansk Metal meldte ud, at de under ingen omstændigheder ville øge arbejdstiden ved at give køb på ferie eller helligdage.

Og det var netop et af de helt centrale elementer i forhandlingerne dengang. I kommissoriet til forhandlingerne stod, at aftalen skulle øge arbejdstiden og forbedre de offentlige finanser med fire milliarder kroner om året.

Overraskelsen over de kuldsejlede forhandlinger var ikke mindre, eftersom at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt var ganske optimistisk efter det første forhandlingsmøde.

»Vi har en trepartsaftale inden juli,« bedyrede Thorning.

Det fik man altså ikke. Trepartsforhandlingerne endte for første gang siden 1899 i et sammenbrud. Herunder kan du klikke dig igennem fire af tidens største trepartsaftaler. Både den i 1963 og den i 2007.