Den tidligere socialdemokratiske minister Karl Hjortnæs mener, at partiet står ved en skillevej. Umiddelbart er han meget tryg ved formand Mette Frederiksen, mens gruppeformand Henrik Sass Larsen får hårde ord med på vejen. Og så er Hjortnæs træt af en særlig sætning i det nye partiprogram.
Han har været medlem af Socialdemokratiet i 65 år.
Han har været folkevalgt i 22 år.
Han har været minister i tre år.
Og han har været aktiv i partiet under ikke mindre end 10 formænd – fra Hans Hedtoft over Jens Otto Krag og Anker Jørgensen til Poul Nyrup Rasmussen og nu Mette Frederiksen.
Alligevel har 84-årige Karl Hjortnæs ikke tabt interessen for sit gamle parti. Snarere tværtimod.
Den tidligere minister har således skrevet en bog – »Kampen om Socialdemokratiet« – hvor han giver sit syn på partiets fortid, nutid og ikke mindst fremtid.
Set med hans øjne står partiet ved en »skillevej«.
»Vi har set en udvikling fra, at vi var et passioneret arbejderparti under Anker Jørgensen, til at være et teknokratparti uden sjæl under Helle Thorning-Schmidt. Nu skal vi vælge kurs,« siger han til Berlingske.
Samlet set er han betrygget af signalerne fra den nuværende ledelse med Mette Frederiksen i spidsen. Men der er også ting, der bekymrer ham.
Eksempelvis partiets nye partiprogram, som blev vedtaget i 2017, og som gør op med ideen om, at Socialdemokratiet skal have som mål at varetage specifikke interesser.
»Oprindeligt var vi et klasseparti. I dag er vi det parti, der favner bredest. Vi er ikke til for nogle grupper i vores samfund, og vi repræsenterer ikke særinteresser. Vi er til for hele Danmark,« som der står.
Men, sukker Karl Hjortnæs i sin bog:
»Det er jo den skinbarlige borgerlighed!«
Set med hans øjne skal partiet fortsat være et »klassebevidst parti«, som danner en »reel, aktiv modvægt mod den massive magt, som pengene, markedsøkonomien og de store selskaber ellers vil have over samfundsudviklingen,« skriver han.
Over for Berlingske uddyber han sin kritik af sætningen i partiprogrammet:
»Det lyder jo pænt, at man er et parti for hele Danmark. Men en sådan udtalelse bygger på, at vi alle er i samme båd i samfundet. Og det er vi ikke,« siger han.
»Politik er en kamp mellem interessemodsætninger. Det at skrive, at vi er et parti for hele folket, er meningsløst, for det siger ikke noget reelt om, hvad et parti grundlæggende bygger på,« siger han.
Hvordan kan det være et problem, at man gerne vil være et parti for alle?
»Problemet er, at man ikke kan være et parti for alle. Alle partier vil jo selvfølgelig gerne varetage danskernes samlede interesse og sørge for, at samfundet bevæger sig fremad. Men den konkrete virkning af den politik, man gennemfører, vil være positiv for nogen og negativ for andre. Det skal man gøre sig klart, for sådan er det i den virkelige verden,« siger han.
Vores samfund er fyldt med særinteresser, og efter næste valg kan vi have ti partier i Folketinget. Er det ikke sundt, at nogen har den ambition at hæve sig over alle interesserne for at fokusere på bredden?
»Det forstår jeg simpelthen ikke, hvad der ligger i. Politik handler om, at partier sætter sig ved et forhandlingsbord. Nogle kommer med udgangspunkt i en politik, der skal varetage lønmodtagernes interesser. Andre kommer med et andet udgangspunkt. Så sætter man sig ned, drøfter tingene og prøver at finde en balance. Det er, hvad politik handler om.«
Udvikler vores samfund sig ikke væk fra de meget klare skel og klasser, du taler om? Mange lønmodtagere betaler jo også topskat og har en interesse i, at virksomheden har en høj profit. Er det så ikke naturligt at tale mere om de brede interesser?
»Nej, det synes jeg ikke. Der er masser af konfliktstof, der viser, at vi ikke i samme båd. Hvis du havde ret i det, du spørger om, kunne vi bare spørge eksperterne. Så er det helt nytteløst at have politikere.«
Så du mener, man stikker både sig selv og vælgerne blår i øjnene, når man vil være et parti for alle?
»Jeg vil ikke bruge det synspunkt. Men det er meningsløst. Det er intetsigende,« siger Karl Hjortnæs.
Selv om den politiske linje ifølge Karl Hjortnæs er det vigtigste i bedømmelsen af partiet, så betyder det også noget, hvem der sidder i partiets ledelse. Også her løfter han en pegefinger.
Formanden Mette Frederiksen er han ganske vist mere end tilfreds med. Men når det kommer til Henrik Sass Larsen – den magtfulde gruppeformand i partiet, som bredt anses som det bedste bud på en ny socialdemokratisk finansminister – får piben en anden og mere skeptisk lyd.
Karl Hjortnæs opridser i sin bog flere grunde til, at han er ikke er nogen stor tilhænger af Sass, herunder at hans stil kan blive en »hæmsko for den nødvendige holdånd i et kommende socialdemokratisk regeringsprojekt«, samt at han endnu ikke har »demonstreret flid, dygtighed og format på et niveau, der tåler sammenligning« med tidligere socialdemokratiske finansministre.
Den tidligere S-minister mener, at Henrik Sass Larsen ligefrem er »intrigant«.
»En gruppeformand må gerne være kontant, men ikke intrigant, for så deler man vandene. Og jeg oplever ham som en politiker, der deler vandene. Han ser ikke ud til at være udstyret med nogen diplomatiske evner – heller ikke, når han udtaler sig om de partier, der skal være grundlag for en socialdemokratisk regering,« siger han.
Det sidste er en henvisning til, at Henrik Sass Larsen bl.a. har kaldt Alternativet for et »bluffnummer«, ligesom han i hårde vendinger har angrebet Enhedslisten. De politiske ledere fra de partier udtrykte da også stor personlig kritik af Henrik Sass for nylig i Berlingske.
Karl Hjortnæs betegner det som »ikke særlig diplomatisk eller klogt« af Henrik Sass.
»En ledende socialdemokrat skal evne at få respekt i alle kredse, og især skal han vinde respekt i de partier, som skal danne grundlag for en regering. Det tjener intet formål at fornærme dem eller at bruge ord, der får dem til at reagere negativt,« siger han og forholder sig direkte til, hvis Sass Larsen bliver finansminister:
»Hvis han skal være det, må han demonstrere en flid og omhyggelighed, og han skal også vise format og smidighed. Jeg kender ham ikke nok til at vide, om han har det, men umiddelbart er jeg skeptisk«.
Karl Hjortnæs siger, at han ikke er i tvivl om, at Henrik Sass Larsen kender det politiske magtspil.
»Men det bruger han mest til at styrke sin egen magtposition,« siger han.
Lige nu er der mange af de andre partier i oppositionen, som definerer sig i kontrast til Socialdemokratiet. Er det ikke fint med en gruppeformand, der også meget direkte siger fra?
»Hvis man skal bære et regeringsansvar, og det er Socialdemokratiets opgave her i landet, så skal man være i stand til at formidle samarbejde. Her er det vigtigt, at man sidder inde med de egenskaber, der gør, at man kan vinde respekt. Det gør man ikke ved at bruge skarpe vendinger i relation til andre.«
Dan Jørgensen, der er næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe, og som var central i udformningen af det nye partiprogram, afviser Karl Hjortnæs’ kritik af, at partiet vil være til for alle danskere.
Ifølge Dan Jørgensen er det en politisk ambition, som man kan spore helt tilbage til år 1935, hvor den daværende formand, Thorvald Stauning, lavede en kampagne, der hed »Stauning for folket«.
»Der er ingen modsætning mellem at kæmpe for lønmodtagerne og resten af samfundet. Forskellen er, at vi ikke kæmper kun for en gruppe mod resten af samfundet. Vi ser ikke Danmark som et klassesamfund, hvor en del af befolkningen kæmper mod en anden del,« siger han.
Han afviser også kritikken af Henrik Sass Larsen.
»Karl Hjortnæs er – alle hans kvaliteter ufortalt – fra en tid, hvor man lå i intern krig, og hvor man kritiserede hinanden offentligt. Det tager jeg afstand fra,« siger han og tilføjer:
»Jeg mener helt alvorligt, at vi lige nu har den mest velfungerende gruppe nogensinde. Jeg vil gerne udfordre alle til at komme med eksempler på tidligere tider i partiet, hvor der har været så godt et arbejdsklima og så inddragende en ledelse,« siger Dan Jørgensen.
