Tidligere økonomiske overvismænd sender kraftig advarsel til DF-formand: »Man skal virkelig passe på her«

Regeringen bør ifølge Kristian Thulesen Dahl overveje et opgør med fastkurspolitikken. Tidligere overvismand Torben M. Andersen afviser, at det vil løse problemet på boligmarkedet, mens Hans Jørgen Whitta-Jacobsen frygter, at DF-formandens forslag kan smide 40 års arbejde overbord.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl opfordrer til, at regeringen overvejer et opgør med fastkurspolitikken, men to tidligere økonomiske overvismænd advarer om, at man bør træde ekstremt varsomt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stod det til Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, burde regeringen få sig »en alvorlig snak« med Nationalbanken om den såkaldte fastkurspolitik, der har udgjort en hjørnesten i den økonomiske politik gennem fire årtier.

DFs formand er ikke sikker på, at fastkurspolitikken fortsat er til gavn for Danmark, og tirsdag sagde han til Altinget, at regeringen i hans optik bør undersøge, om fordelene ved fastkurspolitikken stadig er større end ulemperne.

»Man bliver nødt til at diskutere, om ulemperne ved den pengepolitik, der bliver ført, er for store i forhold til gevinsterne. Den diskussion har man aldrig turdet tage,« lød det til Altinget.

Det er ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet, en følsom debat, Kristian Thulesen Dahl forsøger at tage op.

»Hvis man slår tvivl om, at man vil fastholde det her system, så kan tvivlen alene skabe nogle voldsomme bevægelser, som gør det svært for Nationalbanken at fastholde kronens kurs,« siger han.

DF-formand ser lave renter som problemet

Kristian Thulesen Dahl udtrykte mandag i Altinget, at han er bekymret for anbefalingerne fra Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd om politiske indgreb for at sætte en stopper for de voldsomme prisstigninger, der især ses på det københavnske boligmarked.

Anbefalingerne vil blandt andet gøre det sværere at optage boliglån og skære i rentefradraget, men DF-formanden ser det som ren symptombehandling, der vil komme til at ramme områder uden problemer unødigt.

Over for Altinget udpeger Kristian Thulesen Dahl den lave rente, der gør det attraktivt at placere penge i boliger, som en stor del af problemet.

Det er her fastkurspolitikken kommer ind i billedet.

Den danske Nationalbank kan ikke bare hæve renten på grund af fastkurspolitikken, for det vil ændre den danske krones kurs over for euroen.

Hvordan virker fastkurspolitikken?

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen forklarer det problematiske ved at så tvivl om fastkurspolitikken således:

Lige nu er det sådan, at én euro er sat til koste cirka 7,5 kroner, men det vil ikke længere være tilfældet, hvis Danmark dropper fastkurspolitikken.

Så kan euroen pludselig koste seks eller ti kroner. Det er ikke til at vide, hvad den vil være værd.

Så hvis der opstår tvivl om fastkurssystemets fortsættelse, tærer det på den tillid, der er til kronens værdi. Og i det øjeblik, der ikke længere er tiltro til den, bliver det svært at forsvare dens værdi. Hvis først systemet opgives, vil prisen på euro gå op og ned på en uforudsigelig måde.

Man risikerer at sætte meget over styr

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vil som tidligere overvismand ikke selv sige, at det er en god idé at droppe fastkurspolitikken, men han understreger, at det er forkert, hvis man tror, at man med en afskaffelse af den vil sende dansk økonomi tilbage til det til det bundniveau, man havde frem til begyndelsen af 1980erne.

Det er ifølge den tidligere overvismand ofte en periode, der bruges som »skræmmeeksempel« i dansk økonomi.

»Den gang havde vi også en fast kurs, men den var justerbar, og vi brugte hele tiden muligheden for at justere ved at devaluere. De mange devalueringer pressede priserne opad, forringede konkurrenceevnen og kaldte på flere devalueringer. Vi endte i en ond spiral,« siger han.

Selv tror Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ikke, at Kristian Thulesen Dahls idé med at overveje et opgør med fastkurspolitikken er den rigtige måde at løse problemet med boligmarkedet på.

»Man skal virkelig passe på her. I 40 år har vi stort set ikke rørt kursen, men vi risikerer at sætte hele vores investering i troværdigheden til kursen over styr. Det tager ikke mere end én nat, og så er det ødelagt. Derfor skal man være virkelig påpasselig her,« siger han.

Hvad tænker du så om det, Kristian Thulesen Dahl foreslår nu?

»Han har fuld ret til at bede om, at fastkurspolitikkens fordele og ulemper overvejes. Men det bør så gøres meget grundigt. Vi har investeret 40 år i at opbygge en meget høj troværdighed til valutakursen, og det, at folk tror på den, gør, at vi kan forsvare den, så at sige. Det kunne man nemt sætte over styr, så der vil jeg være yderst forsigtig«.

DF-formand løser ikke problemet

Torben M. Andersen, der også er tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er enig med Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i, at fastkurspolitikken er et meget ømtåleligt emne, og man gør derfor klogt i at træde varsomt.

»Fastkurspolitikken har været et væsentligt anker for den økonomiske politik i Danmark. Den har været meget succesfuld og opnået stor troværdig. Den stabile valutakurs har været medvirkende til at skabe stor sikkerhed,« siger Torben Andersen.

Han siger, at der er to relevante elementer, når man ser på renten, som Kristian Thulesen Dahl gerne vil ændre. Den ene er det internationale renteniveau, mens den anden handler om, hvor meget Danmarks rente adskiller sig fra det niveau.

Den internationale rente har ifølge Torben M. Andersen været faldende, og det vil ikke ændre sig ved, at Danmark ændrer kurs. Derudover har den danske rente i kraft af »den troværdige fastkurspolitik« matchet renten i euroområdet, og det har gennem tiden været til stor gavn, fordi man på den måde har kunnet fjerne en risikopræmie fra renten.

»Det har været en stor fordel. Ikke mindst for dem, der skal låne. Den gør, at unge kan komme ind på boligmarkedet,« siger han.

Torben M. Andersen er enig med Kristian Thulesen Dahl i, at det er relevant at diskutere den nuværende situation på boligmarkedet. Der er et aktuelt problem, men det er ikke et problem, man løser »hensigtsmæssigt« gennem valutakurspolitik.

Hvorfor ikke?
»Et væsentligt karakteristika ved boligmarkedet er, at hvis efterspørgslen ændrer sig af den ene eller anden årsag, så vil det umiddelbart slå ud i priserne, fordi det tager lang tid at bygge boliger. Det er et grundvilkår, man ikke kan ændre på. Det, der er det bedste i forhold til boligmarkedet, er derfor at undgå udsving. Ellers skabes et lotterielement, der også kan være destabiliserende for hele økonomien.«

Torben M. Andersen siger, at man derfor bedst løser det problem, Kristian Thulesen Dahl adresserer i Altinget, via politikker, der retter sig direkte mod boligmarkedet.

Er det korrekt, at jeg hører dig sige, at det, Kristian Thulesen Dahl foreslår, ikke er løsningen på det problem, han gerne vil have fikset?

»Ja.«

40 år kan blive smidt overbord

Hvis man alligevel vil lege med tanken om at droppe fastkurspolitikken, ville man ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i stedet indføre et system som det, der findes hos vores svenske naboer.

Her har man i stedet en såkaldt flydende valutakurs, hvor Riksbanken, Sveriges centralbank, sætter renten med henblik på at holde inflationen på to procent, og så lader man markedet om at bestemme valutakursen.

»Nogen vil nok sige, at det vil være en katastrofe, men det er ikke rigtigt, for så skulle den svenske økonomi hænge i laser, og det gør den jo ikke. Selvfølgelig ville Danmark kunne køre et system som det svenske, men man ville altså formøble 40 års hård investering i troværdigheden af at holde den her valutakurs fast og sætte det over styr på én nat,« siger han.

Der er en række fordele ved den faste valutakurs, der sikres gennem fastkurspolitikken. Den er god for danske virksomheders handel med udlandet, fordi det bliver muligt at vide, hvad euroen er værd om et halvt år. Det kan man ikke uden fastkurspolitikken.

»Fastkurspolitikken er god for samhandlen. Du ved, hvad pengene er værd, hver gang du handler. Det giver Danmark nogle effektivitetsgevinster, når det kommer til handel med udlandet, som vi risikerer at sætte over styr, hvis vi skaber et andet valutakursregime,« siger han.

Der er dog også ulemper ved fastkurspolitikken. Danmark er nødt til at følge den pengepolitik, som Den Europæiske Centralbank (ECB) fører.

Hvis ECB vælger en lav rente er Nationalbanken nødt til at gøre det samme.

Satte man i stedet en rente, der var højere end ECBs, ville det pludselig være attraktivt at placere sine penge i Danmark og flere ville veksle euro til kroner, hvilket vil presse kursen op.

»Det kan være meget voldsomt. For at undgå det er Nationalbanken nødt til at sætte sin rente på samme niveau som ECB. Det vil altså sige, at vores pengepolitik er styret udefra. Vi kopierer den pengepolitik, ECB fører,« siger han.

Der er ifølge Hans-Jørgen Whitta-Jacobsen intet galt i at skygge ECB, så længe konjunkturudviklingen er nogenlunde parallel i euroområdet og Danmark. I princippet kan problematikken om fastkurspolitikken derfor koges ned til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har et andet rentebehov end euroområdet.

»Lige så snart det sker, så kommer der en skadelig virkning af fastkurspolitikken, som vi så må holde op mod de gevinster, vi har tilkæmpet os gennem den i 40 år,« siger han.

DF-formand: Bekymrende hvis diskussion ikke kan tages

Kristian Thulesen Dahl siger fredag, at han ikke opfordrer til et opgør med fastkurspolitikken, men derimod til, at man laver en undersøgelse af, om fordelene stadig er større end ulemperne ved den førte politik.

»Jeg prøver at tage et opgør med, at emnet stadig er tabubelagt. Vi kan ikke vide, at fastkurspolitikken fortsat er det bedste valg, hvis vi ikke kan tale om det,« siger han.

Kristian Thulesen Dahl ved ikke, hvad der vil komme ud af en sådan diskussion, og han er ikke afvisende over for, at man kan komme frem til, at fordelene er større end ulemperne.

Hans anke er, at han gennem de år, han har været i dansk politik, har oplevet, at bare det, at man taler om fastkurspolitikken udgør et problem.

»Det gør jo, at vi aldrig får reelt vurderet, om den medicin, der var den rigtige for 40 år siden – og det mener jeg, at den var – stadig er det i dag,« siger han.

Kristian Thulesen Dahl forklarer, at fastkurspolitikken var »en god medicin« for den sygdom, dansk økonomi stod med. I dag ser han imidlertid et andet billede, hvor fastkurspolitikken i stedet skaber en række afledte negative konsekvenser.

Det er ifølge ham derfor, at regeringen nu har en erhvervsminister, der vil lave politiske indgreb mod rentefastsættelsen, fordi han mener, at negative renter er strukturelt dårlige for en økonomi, mens der er flere eksperter omkring regeringen, der gerne vil have indgreb mod boligprisernes himmelflugt.

Kristian Thulesen Dahl ser imidlertid de negative renter og de stigende huspriser som en afledt konsekvens af fastkurspolitikken og i stedet for at forholde sig til det, vil regeringen i stedet finde en kur mod følgesygdommene.

Han siger, at hvis regeringen var dygtige læger, så ville de overveje, hvad det var for en medicin, der blev ordineret i første omgang. Det var fastkurspolitikken. Spørgsmålet er ifølge ham, om det stadig er godt at give den, hvis det betyder, at der så også skal gives medicin for følgesygdommene, eller om man måske overveje, om den første medicin fortsat skal gives.

»Jeg synes, det er bekymrende, hvis vi ikke kan have en diskussion om det her. Hvis det i sig selv er et problem at tale om det, og man prøver at lukke diskussion ned igen, så kan vi jo aldrig få en diskussion om, hvorvidt fastkurspolitikken er god for Danmark,« siger han.