De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, befinder sig lige nu i en politisk krise. Det står klart, efter at tidligere K-koryfæer har kritiseret formandens politiske linje, ligesom han ligger i åben konflikt med partiets medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss.
Ifølge Benny Damsgaard, tidligere kommunikationschef for De Konservative og partner og director i ConXus Public Affairs, tyder meget også på, at Søren Pape Poulsens formandskab synger på sidste vers. Det skriver han i et indlæg i Altinget.
Det har aktualiseret spørgsmålet om, hvem der potentielt kan overtage posten som De Konservatives formand, hvis Søren Pape Poulsen vælger at tage sit gode tøj og gå.
Ifølge Benny Damsgaard peger pilen særligt på én politiker:
Mona Juul.
»På nuværende tidspunkt peger stadig flere på, at den mest sandsynlige arvtager er erhvervsordfører Mona Juul (K),« skriver han i et indlæg i Altinget.
Det skyldes, at Mona Juul »er vellidt i gruppen«, ligesom hun har »skabt sig et stort netværk og masser af støtter i baglandet«, siden hun blev valgt ind i 2019, forklarer Benny Damsgaard.
Hun har blandt andet markeret sig under coronakrisen, hvor hun var en markant stemme i debatten om hjælpepakkerne til landets virksomheder.
Der er dog også en ulempe ved at vælge Mona Juul som De Konservatives formand, lyder vurderingen fra flere konservative stemmer ifølge Benny Damsgaard;
Flere mener, at hun er »en forholdsvis urutineret politiker,« ligesom det står uklart, hvad Mona Juul rent faktisk vil med partiet:
»Ingen ved ret meget om, hvad hun står for politisk ud over på hendes ordførerskaber. Hun har ikke udgivet bøger eller skrevet om andet end konservative selvfølgeligheder på erhvervsområdet,« skriver han.
Men netop det kan også være en fordel for erhvervsordføreren. For uvisheden om hendes politiske visioner for partiet betyder, at mange kan se deres egne holdninger i Mona Juuls politiske projekt, skriver Benny Damsgaard.
Presset formand
Benny Damsgaards vurdering kommer, efter at Søren Pape Poulsen har været udsat for et massivt politisk pres den seneste tid.
Efter at Pernille Weiss, partiets medlem af EU-Parlamentet, blev bedt om ikke at stille op for partiet igen, har flere i baglandet ytret støtte til hende og kritik af partiets ledelse.
En række fremtrædende konservative har desuden langet ud efter den linje, Søren Pape har tegnet for partiet. De mener, at De Konservative med Søren Pape Poulsen i spidsen har placeret sig et forkert sted politisk – for langt ude på højrefløjen.
K-formanden har desuden fået kritik for De Konservatives store valgnederlag ved valget i efteråret og en bestemt episode på valgaftenen, hvor han jokede med en journalist, der spurgte, om han ville gå af som De Konservatives formand.
Den seneste tids kritik har fået K-formanden til at gå ud i et stort interview og undskylde:
»For at være ærlig: Skylden ligger kun ét sted, og det er hos mig. Det var dårligt, det jeg gjorde i valgkampen. Det var faktisk helt forfærdeligt,« sagde Pape til DR.
Men selvom K-formanden står i en svær position rent politisk, skal man ikke forvente, at Søren Pape Poulsens formandskab vil blive truet, når De Konservative holder landsmøde i weekenden. Det vurderer Benny Damsgaard:
»Han skal nok blive valgt med stående akklamation, og selv kritikerne vil holde gode miner til slet spil. Sådan har konservative landsråd altid været, selv når magtkampene har raset.«
Det bliver dog alligevel afgørende for Pape, at han formår at levere en ny konservativ fortælling på landsmødet, som »kan få ilden tilbage i øjnene på baglandet.«
