Tidligere forsvarsminister fjerner sit navn fra Afghanistan-udredning
Folketingets ledelse vedtog i maj, at politikere kan udtage deres navne fra citater i Afghanistan-udredning.

Folketingets ledelse vedtog i maj, at politikere kan udtage deres navne fra citater i Afghanistan-udredning.

Tidligere Venstre-politiker og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech har valgt at lade sig anonymisere i en uvildig udredning om den danske krigsindsats i Afghanistan.
Det siger hun til Politiken, hvor hun begrunder det med, at hun ikke har kunnet få at vide, "hvilken kontekst citaterne kommer til at indgå i".
Det er forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier, som står for udredningen, der blev bestilt af et bredt flertal i Folketinget i 2021.
Det blev sat i værk, kort efter at Danmark og en række lande forlod Afghanistan i 2021, hvorefter den militante bevægelse Taliban igen overtog kontrollen i landet.
Udredningen blev sat i søen for at hjælpe magthaverne med at lære af egne fejl.
Men i maj 2026 vedtog Folketingets ledelse, at politikere kan udtage deres navne fra citater i den historiske udredning.
Det skete med henvisning til, at beslutningerne om krigsindsatser drøftes under fortrolighed i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Det er netop det, Gitte Lillelund Bech vil gøre brug af. Hun siger, at hun har læst alle de citater, som forskerne vil bruge i udredningen.
- Der er nogle citater, fra da jeg var i opposition under Thorning-regeringen, hvor jeg var kritisk over for noget af den tilgang, som regeringen havde, og jeg ved ikke, hvordan de vil bruge de citater. Derfor har jeg ikke lyst til at lægge navn til, uddyber hun over for Politiken om at fjerne sit navn fra udredningen.
Hun vil ikke fortælle, hvilke citater der er tale om, men siger, at man kan vinkle dem "på forskellig vis".
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for politikernes mulighed for at fjerne deres navne.
Mere end 21.000 har underskrevet et borgerforslag mod anonymisering i udredningen af den danske indsats i Afghanistan, der varede i 20 år, og hvor 44 danske soldater mistede livet.
Ifølge forslaget bør forskerne have mulighed for at gengive samtlige udtalelser og oplysninger fra Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden fra 2001 til 2021.
Forslaget omfatter dog alene materiale, som er sikkerhedsgodkendt af Udenrigsministeriet.
Et borgerforslag skal have minimum 50.000 underskrifter, før det bliver behandlet i Folketinget.
/ritzau/