Sjældent har så få skabt så megen politisk ravage i Danmark som de kvinder og børn, der siden terrororganisationens Islamisk Stats fald har siddet i fangelejre i det nordlige Syrien.
I SVM-regeringen har S og V stået hårdt på, at de skulle blive, hvor de var, mens Moderaterne har argumenteret for, at hensynet til børnene bør veje tungere end hadet til mødrene.
Summa summarum er, at der nu kun sidder en mor og et barn med tilknytning til Danmark tilbage i en syrisk fangelejr.
Uden for regeringen og ansvaret står Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, som konsekvent har afvist, at mødre og børn på nogen måde har noget at gøre i Danmark.
Og nu skriver tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen i en kommentar i Altinget, at den position kan være med til at gøre hende til en realistisk kandidat til statsministerposten.
Den spådom kommer han ikke med, fordi Støjberg og hendes parti har hylderne fyldt med god politik, men fordi Støjberg ved man, hvor man har.
Dette skiller sig ifølge Poul Madsen ud fra Venstre og Socialdemokratiet, som i spørgsmålet om kvinder og børn i Syrien har afsløret sig som lidt slappere, end de sagde, de var – og hvor går vælgerne så hen?
Mange af dem går ifølge Madsen til Danmarksdemokraterne, som bedre end de andre borgerlige partier formår at trække vælgere over midten – og derfor kan kandidere til den højeste post.
»I meningsmålingerne er Venstre og Danmarksdemokraterne lige store. Ved valget for kun et halvt år siden var Venstre 40 procent større, og hvis man overhovedet skal tale om en borgerlig statsministerkandidat, hvem er det så? Støjberg er det ikke lige nu, men om to år?« spørger Poul Madsen i kommentaren i Altinget.
Poul Madsens analyse taler ind i et politisk billede, hvor Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne i høj grad konkurrerer om samme vælgergrupper.
Således viste en analyse udarbejdet af valgforsker Kasper Møller Hansen for Altinget for nylig, at mens 15,8 procent af arbejdervælgerne ville stemme på Socialdemokratiet – langt færre end for blot et par år siden – ville 15,1 procent stemme på Danmarksdemokraterne.
