Det er på tide at tage et opgør med DR.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at public service-virksomheden har vokset sig så stor og dominerende på det danske mediemarked, at der er grund til at gennemføre omfattende forandringer.
Forandringer, der indebærer en afskaffelse af licensen og en mærkbar besparelse på DRs budget.
Det er blandt andre politikernes ansvar, at DR er blevet så stor og gør vilkårene svære for andre medier, mener Kristian Thulesen Dahl. Og derfor er det også politikernes ansvar at tage affære nu.
»Vi skal sikre, at der er plads til andre end DR også i fremtiden. Og det kræver, at vi træffer nogle beslutninger og er klar til at begrænse DR i størrelsen,« siger DF-formanden og fortsætter:
»Hvis ikke vi politikere gør noget ved det, vil de private mediers trængsler kun blive større, og om fire-fem år vil DR sidde med en endnu større rolle i nyhedsformidlingen end i dag. Og det går ikke. Vi har behov for et mangfoldigt mediebillede.«
Dansk Folkeparti holder i disse dage sit årlige sommergruppemøde i Sorø, og Thulesen Dahl benytter anledningen til at trække fronterne op forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig næste år.
Medieforliget fastlægger de overordnede rammer for det danske medielandskab og forhandles hvert fjerde år.
DF ønsker dog at indlede opgøret med DRs »dominerende position« allerede i efteråret og ikke først i 2018.
Kristian Thulesen Dahl lægger op til, at DR ikke længere skal hente sin finansiering direkte op ad danskernes lommer i form af medielicensen, og han vil i stedet flytte medievirksomheden over på finansloven.
En »de facto skattelettelse«, som DF-formanden udtrykker det, og derfor bør det forhandles i regi af de skatteforhandlinger, regeringen vil indkalde til i efteråret.
»Regeringen lægger op til, at der skal diskuteres skat, og når man alligevel skal sidde og se på, hvordan det hele hænger sammen, giver det mening at tage diskussionen om licensen dér,« siger han og fortsætter:
»Så ved man også, hvilken sum penge man sidder med, når man senere skal til medieforhandlinger.«
Dansk Folkeparti mener, at der er en større retfærdighed i at flytte regningen over på finansloven i stedet for at opkræve licensen fra danskerne, da det samme beløb betales af alle uanset indkomst.
Og da der er tale om en skattelettelse, ser Kristian Thulesen Dahl ikke for sig, at der nødvendigvis skal tales om at lette skatten yderligere i efteråret.
»Det kunne være en vej til at få løst op på den knude, der ligger omkring skat. Min opfordring til regeringen er at dæmpe forventningen til, hvor store skattelettelser der kommer,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Artiklen fortsætter under billedet.
DF-formanden bringer også licensen ind i det forestående opgør om, hvorvidt topskatten skal sænkes eller ej:
»Når vi sidder i efteråret og skal diskutere vores skattesystem, og regeringen foreslår at sænke topskatten, kunne man jo ret beset sige, at de penge, regeringen godt kunne tænke sig at sænke topskatten med, ville være et kærkomment bidrag til denne her øvelse.«
DRs privilegerede opkrævning
Alle danske husstande betaler i dag knap 2.500 kr. i licens om året, hvilket årligt indbringer ca. 3,7 mia. kr. til DR, der er fuldt licensfinansieret.
Dansk Folkeparti foreslår, at DR fremover beskæres med 25 pct. i den periode, det kommende medieforlig løber over. På den måde bliver den samlede regning, der skal på finansloven, mindre.
Kristian Thulesen Dahl ser gerne, at finansieringen til DR fremover hentes fra forskellige steder, ligesom man gjorde, da man afskaffede PSO-afgiften.
Han peger f.eks. på, at der kan hentes penge fra råderummet, ligesom han heller ikke vil afvise, at en marginal forhøjelse af bundskatten kan komme på tale.
Hvis finansieringen til DR fremover skal findes på finansloven, bliver det så ikke en utålelig måde at drive offentlig virksomhed på?
»DR har gennem mange, mange år været særligt privilegerede i den forstand, at de har haft lov til at opkræve deres indtægter direkte hos danskerne,« siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:
»Det meste af vores offentlige sektor lever jo i den situation, at man skal finde pengene på finansloven – f.eks. vores politi. Det, man kan spørge sig selv om, er, hvorfor det skal være fundamentalt anderledes for DR. På den her måde normaliserer vi sådan set bare vilkårene for DR.«
Thulesen Dahl forestiller sig, at de økonomiske rammer for DR fastsættes over en flerårig periode – som man f.eks. gør på politi- og forsvarsområdet – så DRs økonomi ikke skal forhandles på finansloven hvert eneste år.
Opgøret med »den store maskine«
Kristian Thulesen Dahl er af den overbevisning, at DR har formået at fastholde særvilkårene i årevis på grund af sin dominerende medieposition:
»Man kan spørge sig selv, om DR har været i stand til at få kæmpet synspunkterne om besparelser ned, fordi de har den størrelse og den gennemslagskraft, de har. Ingen har rigtig turdet sætte sig op imod den store maskine.«
Kristian Thulesen Dahl vil ikke lægge sig fast på, præcis hvor DR skal beskæres i hans øjne.
Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at radiokanalen P3 sendes i udbud, at radiokanalen P7 skrottes, og at TV-kanalerne Ramasjang og Ultra lægges sammen.
»Den detaljerede gennemgang kan vi tage, når vi skal lave medieforlig. Jeg mener, at DR skal skæres til over en bred kam. Det kan være underholdningsprogrammer, men jeg er mest fokuseret på nyhedsformidlingen. Det er ikke fordi, jeg ikke ønsker kvalitetsnyhedsformidling fra DR, men vi skal sørge for, at andre konkurrerende kan få plads,« siger DF-formanden og fortsætter:
»I stedet for at det her bliver en diskussion om for eller imod »X Factor« vil jeg hellere have, at det her bliver en diskussion om for eller imod den måde, DR opkræver penge på.«
I en tid, hvor der tales om fake news, og mistilliden til medierne vokser, er det så ikke i samfundets interesse, at vi alle er med til at finansiere et medie med troværdighed og gennemslagskraft?
»Jo, hvis der samtidig kan sikres en mangfoldighed i medieudbuddet. Min pointe er, at DR er blevet en for dominerende spiller på mediemarkedet, og det skaber problemer for os som samfund. Det er ikke et selvstændigt mål, at DR ikke skal lave nyheder. Men det er et selvstændigt mål, at det sker samtidig med, at der er plads til andre.«
Artiklen fortsætter under billedet.
Mange private medier har det kommercielt set svært både i Danmark og i resten af verden. Er det ikke forkert at skære ned på public service-indhold i sådan en situation?
»Public service er i bund og grund at sikre, at der bliver lavet det, som private medier ikke laver, men som vi synes, et samfund har brug for. DR skal også i fremtiden lave masser af kvalitets-TV og -radio. Men for mig at se er der brug for, at vi gør noget, for vi vil ikke acceptere, at DR bliver den altdominerende nyhedsformidler i fremtiden.«
Er det ikke naivt at tro, at man kan styrke de private medier ved at svække DR? Den reelle konkurrence er jo på det internationale annoncemarked?
»Der er selvfølgelig en markedsudvikling helt generelt. Men vi har politisk et ansvar for, at vi forlods har leveret nogle rammebetingelser, som gør det stadig sværere at drive kommerciel, privat medievirksomhed i Danmark,« siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:
»DR breder sig ud og gør det meget målrettet, og de gør det med 3,7 mia. kr., som de får lov til at indkræve hos danskerne, og som danskerne ikke kan sige nej tak til. Vi vil gerne sikre, at der er ordentlige rammebetingelser for andre også.«
Hesten og den milliondyre konsulent
Flere sager om DRs pengeforbrug har fyldt i den seneste tid – f.eks. en korrespondents kones hest, der blev fløjet til USA på DRs regning, og senest historien om mangfoldighedskonsulenten til to mio. kr. om året. Har de sager indflydelse på, at I vil skære så dybt i DR?
»Det er ikke det, der gør, at vi foreslår det her. Men det er klart, at eksemplerne viser, at DR har en helt særlig kultur, hvor de har kunnet tillade sig at fungere som en stat i staten. Og det har selvfølgelig også noget at gøre med, at de selv har kunnet hente deres indtægter i danskernes lommer,« siger Kristian Thulesen Dahl:
»Jeg tror egentlig bare, at nogle af de her eksempler har bekræftet os i, at det er rigtigt at turde gå op imod DR.«
Der er tradition for brede medieforlig i Danmark, og DF-formanden ser fortsat gerne for sig, at et bredt udsnit af Folketingets partier bliver enige om rammerne for de danske medier, når de skal til forhandlinger næste år.
Men han kan også godt forestille sig, at medieforliget bliver smalt.
Kan du forestille dig et rent blåt medieforlig?
»Ja, ja. Vi lander det med dem, der vil være med til at lande det. Og der håber jeg selvfølgelig, at Socialdemokratiet vil være med. Men det kan jo også være i en aftale mellem regeringen og os i en finanslov.«