Thulesen Dahl har ikke en plan B efter næste valg. Men han høster alligevel bifald for ét bestemt scenarium

Dansk Folkeparti går til valg med en klar førsteprioritet, og det er at komme i regering med Lars Løkke Rasmussen, fastslog partiformand Kristian Thulesen Dahl på DFs årsmøde. Men han vil samtidig ikke holde sig tilbage for at tage telefonen, hvis Mette Frederiksen ringer efter en rød-grøn valgsejr.

I sin tale ved Dansk Folkepartis årsmøde redegjorde partiformand Kristian Thulesen Dahl ikke kun for et scenarium, hvor blå blok vinder næste folketingsvalg, men også for et, hvor oppositionen vinder, men ikke kan enes. »Mange spekulerer naturligvis på, om Socialdemokratiet på et tidspunkt får nok, og telefonen så ringer hos os. For hvis den ringer, hvad så? Og ved I hvad? Hvis den ringer – så tager jeg den,« lød det fra DF-formanden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger