Thulesen Dahl: DF vil fremover ikke skele til folks religion

Det er ikke længe siden, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl kritiserede Venstre for zigzag-kurs i statsborgerskabs-politikken. Nu korrigerer han selv DFs kurs over for muslimer for anden gang på to måneder.

Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Folkepartis forhold til muslimer er en delikat sag.

Delikat som sprøde flæskesvær. Delikat som de værste politiske møgsager. Delikat som de allersværeste kommunikationsopgaver.

Begrænsningen af indvandringen er nemlig Dansk Folkepartis absolutte mærkesag. Det er partiets rygrad og akilleshæl på én og samme gang, og derfor måske DF-formand Kristian Thulesen Dahls største udfordring og sværeste balancegang.

Af den grund er det nu også magtpåliggende for Kristian Thulesen Dahl at trække i land i den seneste tids debat om Dansk Folkepartis syn på muslimsk indvandring. Partiet skærpede i december sin linje ved at konstatere, at indvandringen fra særligt »muslimske lande« skal begrænses i forbindelse med Folketingets tildeling af nye statsborgerskaber. Partiets værdipolitiske fanebærere havde sejret. Søren Krarup jublede i Berlingske, Marie Krarup konstaterede, at det nu var tid til at »begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark«, og en af DFs topkandidater til det kommende europaparlamentsvalg, Anders Vistisen, konstaterede, at tiden var inde til et fuldt stop for muslimers mulighed for at komme til Danmark.

Men nu slår Kristian Thulesen Dahl fast, at Dansk Folkeparti ikke vil skele til folks religion, når indvandrere kommer til Danmark. DFs officielle linje er således, at partiet vil begrænse indvandringen fra »ikke-vestlige« lande, men ikke sortere mellem hinduer, kristne og muslimer.

»Vi vil ikke skelne mellem religioner. Der er religionsfrihed i Danmark, og man må tro på det, man selv vil tro på og være muslim, hvis man er muslim. Vi vil i stedet sigte på, hvordan vi sikrer, at de mennesker, som kommer til Danmark, rent faktisk kan integreres i det danske samfund. Derfor må jeg sige, at det her har taget en drejning, som jeg gerne vil benytte anledningen til at sætte på plads i den forstand, at den definition, vi gerne vil bruge, er vestlig versus ikke-vestlig,« siger Kristian Thulesen Dahl i et interview med Berlingske på sit kontor i Christiansborg-sidebygningen Proviantgården.

Det ændrer dog ikke ved, at Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti er særdeles kritiske over for muslimsk indvandring og påvirkning af det danske samfund, hvorfor Thulesen Dahl også konstaterer, at »antallet betyder noget«.

»Hvis man indvandrer til Danmark som muslim og ønsker at leve på det danske samfunds præmisser, så skal man være velkommen. Så skal man ikke føle sig dårligt behandlet, fordi man er muslim. Men samtidig skal vi appellere til, at de, som kommer til Danmark, respekterer, at det danske samfund gennem mange år er bygget op om den kristne tradition og de værdier og den kultur, som ligger i det. Det betyder, at hvis man er en muslimsk familie, som ved, at der i institutionen i morgen er svinekød, så giver man sin søn eller datter madpakke med, og så er det fint,« siger han.

Også partiets politik om, at man kun vil modtage kristne kvoteflygtninge, som ellers blev præsenteret af næstformand Søren Espersen på DFs seneste årsmøde, bliver nu korrigeret.

»Partiets linje er, at vi skal modtage FN-kvoteflygtninge, som er integrerbare i det danske samfund, og det er integrationsmuligheden, som skal være afgørende for, hvilke af de mennesker, der er på FNs kvoteliste, der kommer til Danmark. Der skal ikke stå, hvilken religion man skal have,« siger Kristian Thulesen Dahl.

DF-ledelsens syn på muslimsk indvandring har dog været alt andet end konsekvent siden partiets stiftelse i 1995. Kort efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 kunne partistifter Pia Kjærsgaard erklære, at man skulle »bekæmpe islam og terrorisme«, og det er næsten en fast tradition, at medlemmer af partiets bagland tordner mod muslimer og islam på partiets årsmøder.

Under Muhammedkrisen i 2006 forlød det pludseligt fra Pia Kjærsgaard og partiets pressechef, Søren Søndergaard, at tiden nu var inde til at skelne mellem islam og islamister. Et år efter konstaterede næstformand Søren Espersen dog, at det ikke længere gav mening for ham at adskille islam fra islamisme, og efter længere tids overvejelse besluttede Pia Kjærsgaard, at partiet ikke længere kun skulle fordømme fanatikere, men også islam som religion. I 2008 røg det ud af munden på Kristian Thulesen Dahl, at DF »på mange stræk er anti-muslimsk«, hvilket han kort efter trak tilbage, da det ikke skulle forstås som, at han ikke brød sig om den enkelte muslim.

På partiets sommergruppemøde i 2010 forlød det så, at Dansk Folkeparti generelt ønskede at begrænse indvandringen fra »ikke-vestlige« lande, inden den seneste – nu annullerede – stramning sidste år med fokus på folk fra muslimske lande.

Dansk Folkeparti er ikke selv tilbageholdne med at kritisere andre partier for at føre en politisk zigzag-kurs. Ikke mindst V-formand Lars Løkke Rasmussens holdnings- og standpunktskift til dobbelt statsborgerskab fik harske ord med på vejen. Kristian Thulesen Dahl afviser dog al snak om, at hans parti fører en zigzag-kurs i forhold til islam og muslimer.

»Nej, jeg mener i virkeligheden, at partiets linje over tid har været meget enkel og meget klar.«

Thulesen Dahls korrektion af partiets udlændingepolitik kommer to måneder efter, at DF-folketingsgruppen godkendte partiets politik om at begrænse den muslimske indvandring, og ifølge partiets indfødsretsordfører, Christian Langballe, var Kristian Thulesen Dahl fuldt orienteret om sagen. Da Berlingske spørger til, om han ikke vender på en tallerken, tager han en stor slurk vand og svarer ikke direkte på spørgsmålet:

»Blandt de ikke-vestlige lande er der en stor gruppe muslimske lande, og da vi i det danske samfund ved, at vi har en større udfordring med at få integreret indvandrere fra muslimske lande, så kom den sætning med i betænkningsbidraget.«

Så du kan godt huske, at du nikkede til det?

»Nej, nej... altså, det har været oppe på et gruppemøde. Det er sådan, det foregår, og der går mange lovforslag gennem gruppemødet. Men jeg fralægger mig ikke mit ansvar her. Jeg siger bare, at når jeg kan se, at vi bør angribe det her ud fra en definition om »vestlig« versus »ikke-vestlig«, så er det, fordi jeg anerkender, at den debat, vi har haft siden betænkningsbidraget, har givet anledning til, at nogen bringer det frem, at Dansk Folkeparti skulle ønske at skelne folk på religion.«

Ifølge Søren Krarup (DF) er det mest rigtigt at sige helt nej til muslimsk indvandring. Handler det ikke om, at I er imod muslimsk indvandring, men at du ikke vil sige det offentligt?

»Nej, det handler om at anerkende de udfordringer, som det danske samfund står overfor og anerkende, at der selvfølgelig er forskel på, hvor svært det er at integrere indvandrere i Danmark. Anerkende at folk, der står for en fundamentalistisk islamisme, giver nogle konflikter og anerkende, at antallet selvfølgelig betyder noget.«

Du siger, at antallet betyder noget. Så du gerne, at der var færre muslimer i Danmark?

»Nej, det afgørende er, at de, som kommer hertil, indordner sig under de danske forhold.«

Med sit udlændingepolitiske tilbagetog skitserer Kristian Thulesen Dahl imidlertid en linje, som er væsentligt anderledes end de synspunkter, som partiets værdipolitiske fanebærere står for. Forsvarsordfører Marie Krarup giver på sin Berlingske-blog fra januar udtryk for, at kristendommen og islam ikke kan leve side om side i Danmark, og »at det er dumt og naivt at se bort fra det, når man lovgiver i Danmark«.

I andre sager plejer DFs ledelse ikke at være sene til at sætte resten af partiet på plads, hvis dele af baglandet eller ordførerne går for vidt i forhold til partiets linje, men det gør Kristian Thulesen Dahl ikke i dette tilfælde. Han støtter derimod Marie Krarups udtalelse om, at »vi skal begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark«.

Så du er ikke uenig med hende i det?

»Nej, jeg har jo lige forklaret, at vi skal arbejde med indvandringen til Danmark på den måde, at en større andel af de indvandrere, som kommer til Danmark, kommer fra vestlige lande, og hvis man anerkender, at i gruppen af ikke-vestlige lande er mange af de muslimske, jamen så giver det også sig selv, at så vil en politik baseret på objektive kriterier betyde, at der er færre, som kommer til Danmark fra de muslimske lande.«

En væsentlig del af Marie Krarups argumentation er, at man ikke kan velintegrere folk, der er muslimer i Danmark. Er du uenig i det?

»Det vil jeg ikke forholde mig til. Det, jeg vil forholde mig til, er, at jeg arbejder på at sikre, at mange muslimer vælger en islam-light, hvis de ønsker at være i Danmark.«

Hvorfor vil du ikke forholde dig til Marie Krarups udtalelser om religion. Du siger, at man ikke skal skelne mellem religioner, men det gør hun, og hun er medlem af jeres folketingsgruppe?

»Jeg synes i det hele taget, at der er en ubehagelig undertone af, at man i Danmark skal gøre som i Sverige, hvor man elsker, når man kan sætte noget op imod hinanden og tillægge hinanden usle motiver. Det har i virkeligheden den risiko i sig, at man får kvalt debatten om de reelle udfordringer, der er med at integrere indvandrere i Danmark.«

Så det, Marie Krarup har sagt, er på ingen måde så alvorligt, at det får nogen konsekvenser for hende i folketingsgruppen?

»Nej, det gør det ikke. Jeg forklarer, hvad der er partiets politik og lægger linjen.«

Også DFU-formand Anders Vistisen, som i Berlingske foreslog et stop for muslimer til Danmark, nyder stadig den samme tillid fra Thulesen. Han bliver ikke flyttet fra sin position som partiets nummer to til det kommende europaparlamentsvalg.

»Han skal forblive som nummer to på listen. Selvfølgelig skal han det.«

Vi spørger, fordi det tidligere har fået store konsekvenser for folk i jeres bagland, som har udtalt sig i strid med linjen.

»Men jeg har konkretiseret, hvad der er partiets linje, og jeg sidder ikke her i eftermiddag for at give karakter til bestemte udsagn fra fortiden. Jeg synes nemlig, at det er vigtigt, at vi ikke pludseligt får svenske tilstande.«

Når I nu vil begrænse den ikke-vestlige indvandring, gør I det så ikke sværere for en dansker at være sammen med en kæreste fra Thailand eller andre steder?

»Der skal gælde objektive kriterier. Det, man kan diskutere, er indholdet af de objektive kriterier. Så kan man have en formodning om, at der er folk fra nogle lande, der har nemmere ved at klare de objektive kriterier end folk fra andre lande. Men på forhånd har man ikke skrevet, at et lands indbyggere ikke har muligheden.«

Mener du, at Danmark skal overholde den europæiske menneskerettighedskonvention?

»Jeg mener, at vi i Danmark skal lave den lovgivning, som er den rigtige for Danmark. I det omfang, at nogen måtte mene, at det anfægter internationale konventioner, er der for det første et retssystem, som kan håndtere det. Når nogen mener, at vi nærmer os kanten af konventionerne, så skal vi ikke være nervøse for at lave den lovgivning, vi i øvrigt synes, er den rigtige at lave.«

Hvis der er nogen i folketingsgruppen, der fortsætter med at definere religionen islam som problemet, hvad vil du så foretage dig i fremtiden?

»Hvad jeg gør med mine gruppe- eller partifæller, tager jeg med dem.«