Thornings 10 år på den politiske scene

Der er skrevet flere nekrologer over Helle Thorning-Schmidts politiske karriere, end et enkelt menneske burde kunne afføde.

Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Hun havde blot været formand for Socialdemokraterne i 100 dage, da dagbladet Politiken døbte hende »Stjerne for en aften«, og knap var hun trådt til som statsminister, før det så ud til, at hun ville drukne i løftebrud.

Men hun står stadig. Og måske er det i virkeligheden det mest bemærkelsesværdige ved Helle Thorning-Schmidt. At trods store nedture og noget færre opture, er hun i dag den længst siddende partiformand i Folketinget.

Vil hun fortsætte som statsminister, skal hun præstere noget nær det umulige, siger valgforskerne. Men ingen tør helt afskrive, at det kan ske.

I morgen kan Helle Thorning-Schmidt fejre tiårsjubilæum som Socialdemokraternes formand. I den anledning har vi bedt ti forskellige personer, inklusive hende selv, om at sætte ord på en markant scene fra det, der efterhånden må betegnes som et langt liv i toppen af dansk politik.

Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Formandsopgøret

12. april 2005

Rygterne om resultatet svirrer allerede, da det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen ankommer til det gamle Folkets Hus på Vesterbro.

Målingerne har i dagene op til vist nogenlunde dødt løb mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt i kampen om at blive Socialdemokraternes næste formand, og selv om nogle af de folk, der har været tæt på optællingen, ikke direkte afslører facit, ved den nordjyske stemmesluger godt, hvad det betyder, når de siger ordene: »Det gik ikke«. Pilen peger ikke på Frank Jensen, som han åbent har støttet.

Kort før klokken 19 bliver det officielt: 21.348 har stemt på Frank Jensen, og Helle Thorning-Schmidt er med 24.261 stemmer ny socialdemokratisk formand.

Euforien bryder ud i salen. DSUerne jubler og pifter, da den 38-årige kvinde fra Ishøj indtager scenen. På Bjarne Laustsens stolerække er reaktionen mere afdæmpet. Han bliver siddende på sin stol og falder aldrig ind i bifaldet.

»I Vendsyssel har man det udtryk, at man ikke tager hatten af, før man har set manden, og jeg ville godt lige have lov at se, hvad det var, hun havde at byde på,« siger Bjarne Laustsen.

»Det var jo danmarkshistorie, for vi har aldrig tidligere haft en urafstemning om formandsposten, og for mig var Helle et ubeskrevet blad. Jeg vidste ikke, i hvilken retning hun ville gå, men måske det hjalp, at hun inden da ikke havde sagt mere, end hvad hun gjorde, for folk ville have noget nyt. Én, der kom udefra.«

Fra talerstolen gentager Thorning sit sidenhen så famøse budskab om, at hun kan slå Anders Fogh. Klapsalverne tager til, men i Bjarne Laustsens ører kommer der for meget »jeg« og for lidt »vi« ud af munden på hende. Hun slår dog klart fast, at der nu kun skal være ét »vi« i det gamle arbejderparti. Fløjkrigene, der har martret dem så længe, skal begraves.

Imens farer tankerne gennem hovedet på Bjarne Laustsen. Vil Helle Thorning-Schmidt kunne favne og samle partiet? Det samme gør ordene »the winner takes it all«, som der er blevet hvisket om i krogene op til formandsopgøret.

Senere på aftenen er stemningen høj. Der bliver krammet, skålet og klappet på ryggen. Men Bjarne Laustsen drikker »gravøl«, da hans nye formand kommer hen for at hilse på, anført af »obersten«, som folketingsmedlem Jens Christian Lund bliver kaldt af alle.

»Lund sagde til Helle, at det var vigtigt også at hilse på dem, der måtte føle hendes sejr som et nederlag. Og det var fint. For vi er jo demokrater. Valget var gået ærligt til, medlemmerne havde talt, og hun var vores formand.«

Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

Duel med Anders Fogh Rasmussen

1. november 2007

De to partiledere er begge klædt i mørke jakker, og han har – ulig sin vante stil – ladet slipset blive hjemme.

Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen småsludrer afslappet hen over det høje bord på Kvægtorvet hos TV 2, inden lysene tændes, og den første TV-transmitterede duel mellem statsministerkandidaterne skydes i gang. 841.000 seere følger med.

At stå over for Thorning er en anderledes udfordring for Danmarks statsminister end de tidligere boksekampe mod erfarne S-formænd som Nyrup og Lykketoft, fortæller Michael Ulveman, der som Foghs særlige rådgiver fulgte duellen fra sidelinjen.

»Hun havde været partileder i halvandet år, og hun var en ung kvinde, der stod over for en meget magtfuld og erfaren statsminister. Det betød ekstremt meget for, hvordan han skulle agere over for hende,« siger han.

Valgkampen har været i gang i en uge, og den har ikke rykket ved blå bloks føring. Thorning halser efter både Fogh og SFs Søvndal i målinger over, hvilke partiledere der klarer sig bedst. Foran de rullende kameraer inviterer Fogh Socialdemokraterne til at indgå en fælles aftale om den offentlige sektor. Han skaber frygt for oppositionens asylpolitik, men Thorning slår offensivt tilbage.

»I må jo ingenting for Dansk Folkeparti,« siger hun og kører også aggressivt på klimapolitikken.

»Jeg kan huske, at jeg tænkte, at han tog imod meget fra hende uden at give rigtigt igen, men det var en bevidst strategi. Fogh skulle være en »favnende statsmand« i valgkampen, fremfor en ideologisk kriger. Det kunne være farligt at klæde hende helt af i en debat, for vi var usikre på, hvordan det ville blive opfattet, især blandt de vigtige kvindelige tvivlervælgere,« erindrer Michael Ulveman.

»»Uafgjort,« lyder analysen fra adskillige kommentatorer efterfølgende. Thorning har formået at holde stand mod Fogh og har bevist sine debatevner. Duellen ender muligvis uden en klar vinder. Det er der til gengæld 12 dage senere, da vælgerne fælder deres dom ved folketingsvalget, og VK-regeringen kan fortsætte med støtte fra DF.

Helle Thorning-Schmidt kunne ikke slå Anders Fogh.

Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Alliancen med Villy Søvndal

27. maj 2008

På Dansk Metals kursusejendom i den lille nordsjællandske by Jørlunde sidder Helle Thorning-Schmidt for bordenden med SF-formand Villy Søvndal ved sin side. De øvrige ni personer fra S og SF, der er til stede, har skrevet falske aftaler og møder ind i deres kalendere, så hverken pressen eller andre partifæller får nys om, hvad der er på færde. SFs Ole Sohn husker tydeligt fornemmelsen af, at det er historieskrivning, deltagerne er i gang med, da de diskuterer en række af de knaster, der skal slibes til – nogle vil sige høvles af – for at de to partier kan komme med fælles politikudspil på områder som skat og udlændinge.

»Villy og Helle blev ikke som på TV »Gift ved første blik«. Men på aftenen i Jørlunde lovede de hinanden troskab og samhørighed, og når jeg ser tilbage, var det den afgørende brik for, at hele projektet lykkedes ved valget i 2011,« siger Ole Sohn, der siden har forladt SF og er blevet socialdemokrat.

Med projektet mener han den S-SF-alliance, som blev en realitet, da Helle Thorning-Schmidt 28. august 2009 traf den historiske beslutning om at invitere SF med i en regering. Dermed var vejen banet for,at SFerne for første gang nogensinde kunne komme til at køre i ministerbiler. Efter tre røde valglussinger i træk er begge partier enige om, at kompromiser er helt nødvendige at indgå, hvis venstrefløjen ikke skal gå fjerde nederlag i møde. Og at det er nødvendigt at give de Radikale den kolde skulder, så længe de ikke har forstået, at man må klippe en hæl og hugge en tå for at kunne være med.

»Stemningen var præget af en tro på, at denne gang ville det lykkes. Helle Thorning-Schmidt virkede meget målrettet, fordi vi på flere områder skulle blive enige om en fælles politik, og derfor var der selvfølgelig også mange diskussioner undervejs,« husker Ole Sohn fra Jørlunde-mødet.

Foto: Christian Als Fold sammen
Læs mere

Skattesagen

30. juli 2010

Det føles nærmest, som om alle landets journalister er samlet i ankomsthallen i Københavns Lufthavn denne fredag eftermiddag, synes BT-journalist Thomas Nørmark Krog. Han står midt i mængden, klar med diktafon og kritiske spørgsmål til at følge op på sin seneste afsløring i sagen om, hvorvidt Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, burde betale skat i Danmark.

Thorning har afbrudt sin ferie i Frankrig. Hun er hastet hjem for at forsøge at håndtere det, der må betegnes som den hidtil alvorligste krise i sin tid som formand.

»Det klarer hun sådan set ret godt. Hun hidser sig ikke op og viser ikke følelser. Nu har vi jo også oplevet, hvordan Lars Løkke Rasmussen bliver meget presset i sådan nogle situationer, og dér må man sige, at hun er ret cool,« siger Thomas Nørmark Krog, der i dag er redaktionschef på BT.

Dagen forinden har BT afsløret, hvordan Helle Thorning-Schmidt har givet forskellige oplysninger til myndighederne, når det handler om, hvor ofte hendes mand er i Danmark.

»Jeg har været sløset, men ikke forsøgt at snyde,« siger Helle Thorning-Schmidt, som for en gang skyld er iført flade sko. Tydeligt opsat på at stå fast i mængden af journalister, som nærmest står i lag omkring hende. Thorning gentager de samme svar igen og igen. Hun har tydeligvis forberedt sig godt i flyveren.

Skattesagen får et langstrakt politisk efterspil, også efter at Skat har fastslået, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark. Der bliver nedsat en Skattesagskommission i bestræbelserne på at finde ud af, hvem der har lækket parrets private skattepapirer til BT, men det bliver aldrig opklaret.

Uanset, hvor vred Helle Thorning-Schmidt har været over BTs historier, har hun aldrig ladet sig mærke med det.

»Hun har under hele sagen været ret tilgængelig og ikke gået uden om mig på pressemøderne i spejlsalen. På den måde synes jeg, at hun er ret stærk, også når hun er i krise,« siger Thomas Nørmark Krog.

Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

En spinkel sejr

15. september 2011

De har besluttet, at de ikke gider lege kispus med pressen og gemme sig på et hemmeligt hotelværelse på valgaftenen. I stedet ankommer Bjarne Corydon til Kuhlausgade 40 på ydre Østerbro i København lidt før klokken syv sammen med Helle Thorning-Schmidts spindoktor, Noa Redington, og hendes assistent Trine Wesselhoff.

»Der var sådan en meget rolig, intens og hjemlig stemning, som vi sad der i Helles køkken og spiste takeaway sammen. Der var en uudtalt enighed om ikke at tage noget for givet. Og i løbet af aftenen viste det sig jo også, at valgresultatet var meget tæt,« erindrer finansminister Bjarne Corydon (S).

Ud over de tre udefrakommende gæster er det kun Helle Thorning-Schmidt, hendes mand Stephen Kinnock, moderen Grethe og den yngste datter Camilla, der er en del af den sluttede kreds.

»Helle går rundt i afslappet tøj, og lige om lidt skal hun måske være Danmarks statsminister. Det billede står ret klart i min hukommelse.«

Bjarne Corydon husker, hvordan det lille selskab zapper frem og tilbage mellem DR og TV2 for at følge de to kanalers exitpolls. Det er så snært mellem blokkene, at der ikke er nogen grund til at have travlt med at komme ud ad døren. Et stykke hen på aftenen skærer Camillas stemme igennem den sitrende ro.

»Det er helt vildt derude,« råber Thornings datter, som fra et vindue på første sal kigger ud på et hav af blitzlys. Det er tydeligvis gået op for pressen, at Thorning »bare« er derhjemme.

Med følelsen af, at noget nyt er i vente for dem alle sammen, følger Bjarne Corydon efter Helle Thorning-Schmidt, da hun kort før midnat sætter sig ind i sin hvide Skoda for at køre mod S-festen i Vega. De kører nærmest i kortege gennem København.

»Folk stod langs ruten og vinkede, og News-helikopteren fulgte os fra luften. Det havde ingen af os prøvet før,« siger han.

I Vega træder Helle Thorning-Schmidt frem på scenen til partifællernes jubel.

»Kære partifæller. Vi gjorde det. I dag er det skiftedag i Danmark,« siger hun.

Men mest af alt er det de Radikale og Enhedslistens kanonvalg, der gør, at Danmark skal have ny regering. Socialdemokraterne er gået tilbage med ét mandat. Partiet har fået 24,9 procent af stemmerne, det dårligste valg siden 1903.

Foto: Morten Germund Fold sammen
Læs mere

Det Sorte Tårn

September 2011

Kendte Morten Østergaard, nuværende økonimi- og indenrigsminister samt formand for de Radikale, ikke Helle Thorning-Schmidt særligt godt i forvejen, får han rig lejlighed til at danne sit eget indtryk af hende, da toppolitikerne fra Socialdemokraterne, de Radikale og SF burer sig inde i 16 dage på 25. etage på hotel Crowne Plaza på Amager for at skrive det regeringsgrundlag, de skal regere Danmark ud fra. Med de Radikales kanonvalg er styrkeforholdet ændret, så Socialdemokraterne og SF er nødt til at komme med en række indrømmelser, men Morten Østergaard oplever, at Helle Thorning-Schmidt er hurtig til at indrette sig efter sitationen.

»Helle er en hård nyser på den måde, at hun er meget klar på, hvad hun ønsker at komme igennem med. Og hun er god til at flytte diskussionerne derhen. Men på den anden side er hun også meget bevidst om, at kompromiser er nødvendige for at nå i mål,« siger Morten Østergaard.

Han husker tydeligt, hvordan Helle Thorning-Schmidt gik »stuegang«, når delegationerne fra de tre partier havde fortrukket til deres egne suiter, efter at bølgerne var gået lidt højt omkring forhandlingsbordet.

»Når tingene var gået lidt i hårdknude, var hun god til at komme alene ned i den radikale hule og forhøre sig om, hvad der skulle til, for at vi kunne få skred i forhandlingerne igen. På den måde var hun god til at drive processen frem,« siger Morten Østergaard.

Ifølge ham glider Helle Thorning-Schmidt meget naturligt ind i rollen som leder. Og hun er ikke typen, der sidder og er fornærmet, når hun må give køb på nogle ønsker. Men på det tidspunkt kender hun selvfølgelig heller ikke befolkningens reaktioner på, at hun og Villy Søvndal hverken får en millionærskat, bankskat eller tolærerordning til de mindste med ned fra Tårnet.

Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Talen til Dronningen

15. januar 2012

Egentlig er der ikke meget at fejre for Helle Thorning-Schmidts nye regering i januar 2012. Efter kun få måneder ved magten har de oplevet et historisk dyk i meningsmålingerne og kæmper med nærmest daglige beskyldninger om nye brudte valgløfter.

Alligevel glæder Helle Thorning-Schmidt sig til at skulle feste i Riddersalen på Christiansborg, hvor der om aftenen 15. januar er gallataffel i anledning af Dronning Margrethes 40-årsregeringsjubilæum. Både Helle Thorning-Schmidts flotte skrud af en turkisblå kjole og den tale, hun har med i håndtasken, er udtryk for, at hun har gjort sig umage.

»Jeg ser Dronningen som et forbillede. Og det tror jeg måske, især mange kvinder gør. Hun tog ansvaret på sig i en meget ung alder. Og så var det sådan, det var. Det kan jeg godt genkende, selv om der ellers er stor forskel på vores liv,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Det er sket, at politikere på venstrefløjen har luftet ambivalens i forhold til at deltage i royale begivenheder, som, de ikke synes, hører et moderne samfund til. Men sådan har Thorning det ikke.

»Jeg går meget ind for monarkiet og synes, det er værd at kæmpe for. Det tror jeg også, man kan mærke. Jeg er der ikke på skrømt. Og jeg gør mig umage med at holde en tale, der ikke er partipolitisk. Det er vigtigt, at jeg taler som hele Danmarks statsminister,« siger hun.

Selv om danskerne siden valget har vendt Helle Thorning-Schmidt ryggen i stigende antal, kommer de tydeligvis tilbage til hende denne ene aften. Med ros. Selv på Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens Facebook-tråd roser flere statsministeren for at holde en fantastisk tale.

Selv siger Helle Thorning-Schmidt, at hun var meget bevidst om at udtrykke den taknemmelighed, som mange danskere føler over for kongehuset. Og bruge dagligdagsord, så hun når helt ud i stuerne. Statsministeren, der ellers ofte beskyldes for at give for lidt af sig selv, vinder senere Årets Talepris 2012 for sin tale til Dronningen. Fordi den var »hjertelig, personlig og fremført med indlevelse«, som prisoverrækkeren Bertel Haarder (V) udtrykker det.

Foto: Yves Herman/Reuters Fold sammen
Læs mere

EU-milliarden

8. februar 2013

»Så tager Helle milliarden hjem,« tweeter en tilfreds Margrethe Vestager ud i cyberspace.

Dagen forinden er Helle Thorning-Schmidt taget til Bruxelles med kravet om, at Danmark skal have en årlig EU-rabat på én mia. kroner. Ellers vil vi blokere for EUs budget.

Margrethe Vestager husker tydeligt, hvordan hun og Helle Thorning-Schmidt forinden har kigget hinanden i øjnene på et møde i regeringens koordinationsudvalg og er blevet enige om, at nu gør vi det: Går efter en milliardrabat, til trods for at Danmark aldrig tidligere har fået rabat på de årlige indbetalinger til EU.

»Kunsten var at få rabatten hjem, uden at vi skulle bruge en uforholdsmæssig stor del af vores politiske kapital. Der har været sagt og skrevet meget om Helle gennem årene, men én af de ting, der aldrig har været sat spørgsmålstegn ved, er hendes internationale kompetence, som er meget stor. Hun har et fantastisk godt netværk, hun kender spillet og er god til det. Så vi tænkte, at det skal nok gå,« siger Margrethe Vestager.

Og det gjorde det.

Helle Thorning-Schmidt kan forlade forhandlingerne i Bruxelles med en sejr i bagagen. Det har båret frugt at droppe Danmarks hidtidige strategi om at arbejde for et budget uden rabatter og i stedet kaste sig ud i det rabatspil, som flere andre lande dyrker.

At Helle Thorning-Schmidt befinder sig godt med det internationale arbejde, har hun aldrig lagt skjul på. »Jeg er europæer af hjertet,« har hun udtalt. Og sådan opfatter Margrethe Vestager hende også.

»Men det gør hverken hende eller mig mindre danske,« siger den tidligere radikale leder.

Til manges overraskelse endte det i eftersommeren 2014 med at være Margrethe Vestager, der forlod dansk politik for at blive konkurrencekommissær i EU.

Samtlige medier havde ellers været optagede af at rapportere om, at Helle Thorning-Schmidt, trods egne afvisninger om et kandidatur, var med i opløbet om at blive ny EU-præsident. Den post gik til Polens premierminister, Donald Tusk.

Foto: Mathias Christensen Fold sammen
Læs mere

Krisemøde

4. april 2014

Frank Jensen kan mærke det på Helle Thorning-Schmidt, da de om eftermiddagen ankommer til Hotel Christiansminde i Svendborg og giver hinanden et kram som goddag. Også i de mange følgende timer, hvor han som næstformand flankerer hende, først til møde med partiets hovedbestyrelse og så med knap 100 kredsformænd.

»Det var ikke den sjoveste opgave for hende. Selvfølgelig går noget ind, men hun lader det ikke gå så meget ind, at hun har brug for at vise det i offentligheden og i den store forsamling,« fortæller Københavns overborgmester, Frank Jensen.

Kras intern kritik af regeringens førte politik og topstyring i partiet har fyldt medierne i dagene op til mødet. 13 lokalformænd har direkte krævet Thornings afgang.

Der er kamp om pladsen foran hotellet i den sydfynske by. Frank Jensen kan ikke huske nogensinde tidligere at have set så enormt et presseopbud ved et hovedbestyrelsesmøde.

Indenfor er det punktet »politisk debat«, der trænger sig på. Men det er Helle Thorning-Schmidt, der stjæler dagsordenen med en appel til sine partifæller om at stole på hende og den kurs, der er lagt.

»Hun fik et stærkt mandat i 2005 ved at være valgt af medlemmerne, og så kan man også bede partiet om at bakke op, når det blæser. Det forstår hun, og det udlever hun til fulde. Og det kan Helle også, fordi hun aldrig nogensinde i sin tid som formand eller som statsminister har skubbet andre foran sig eller givet andre skylden. Hun har fået så mange bank, men hun står det igennem uden at pive, og hun vedstår sig ansvaret,« siger Frank Jensen.

Den højlydte kritik forstummer i de efterfølgende dage. Der bliver slået jernring om formanden. Og da Frank Jensen forlader Svendborg, langt ud på de små nattetimer, er det med en god følelse:

»Jeg kørte hjem med en varme indeni, for jeg havde fået bekræftet den aften, at det parti, som jeg meldte mig ind i som ung knægt, viser loyalitet. Ikke kun når der er fest, og når det går fremad, men også når det er svært.«

Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Terror i København

16. februar 2015

Han er selv stadig i chok. Det er ikke mere end to døgn siden, at han befandt han sig i Krudttønden, da Omar El-Hussein affyrede fatale skud og trak terrorens grimme ansigt ned over København og Danmark. Nu står den franske ambassadør, François Zimeray, i det særligt afspærrede område ved scenen foran Fælledparken og venter på, at han skal holde tale ved mindehøjtideligheden på Gunnar Nu Hansens Plads.

»Det var besynderligt og nærmest surrealistisk. Vi stod bare dér sammen. Kronprinsen, statsministeren, medlemmer af den danske regering, ministre fra europæiske og nordiske lande. Og der var ingen afstand mellem os, hverken fysisk eller følelsesmæssigt. Det var et trist, men også stærkt øjeblik. Og jeg følte, at jeg var en del af dansk historie,« erindrer han.

Et billede prenter sig ind i François Zimerays hukommelse: synet foran ham. Det gyldne skær fra hundredvis af brændende fakler, der lyser op i februarmørket. Og så husker han følelsen, da statsminister Helle Thorning-Schmidt tager ordet:

»Hun lyste også op. Mit danske er ikke så godt, at jeg kunne forstå hele talen, men når du ikke forstår alle ord, kan du forstå det sprog, der gemmer sig bag ordene. Og det var tydeligt, at hendes ord brændte igennem. Jeg var imponeret over hendes unikke blanding af energi, styrke, men også noget beskyttende.«

Flere end 30.000 danskere er mødt op, og deres bifald bølger gennem folkemængden flere gange under Thornings tale.

»Vi står skulder ved skulder. Muslimer, jøder, kristne. Mennesker af forskellig politisk overbevisning. Vi står sammen som danskere,« fastslår statsministeren.

Hendes tale bringer François Zimerays tanker tilbage i tiden. Til Anden Verdenskrig og danskernes indsats for at redde jøder fra Holocaust.

»Det var det, jeg tænkte på i det øjeblik, da jeg lyttede til hendes tale. Hvordan man kun kan beundre danskerne for deres værdier og deres evne til at yde modstand.«

Thornings ord og ageren i kølvandet på terrorangrebet rammer tydeligvis også rigtigt i befolkningens øjne. Danskerne giver hende topkarakterer i meningsmålinger, hvor hun roses for en »fremragende« håndtering af det, hun selv beskriver som »det sværeste døgn« i sin tid som statsminister.

 

Læs mere