Thorning taler om børn og borgere som ingen andre

Helle Thorning-Schmidt (S) bruger historier om almindelige mennesker i langt højere grad end de tidligere statsministre, viser en analyse af de seneste 67 nytårstaler. Kommunikationseksperter vurderer talen til at være mellemgod.

Helle Thorning-Schmidt var fredag d. 9. september 2011 på gaden for at dele roser ud. Her er det ved Amager Centret, hvor Helle straks tog en otte måneder gammel baby i armene. Babyen på billedet er altså ikke Holger fra nytårstalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

I statsministerens nytårstale hørte vi historier om den lille baby Holger, Else på 93 år, der går til stolegymnastik, og Laura på 21, der trods en hård barndom har fundet overskud til at arbejde frivilligt for at hjælpe unge i svære situationer.

Helle Thorning-Schmidt (S) nævner de tre personer syv gange i alt. Det er første gang en statsminister har omtalt almindelige borgere ved navn så mange gange, viser en analyse af samtlige nytårstaler siden 1940 foretaget af tekstanalysefirmaet WordMaps i samarbejde med Berlingske Research.

Den eneste, der tangerer Thornings niveau for omtale af konkrete personer, er Jens Otto Krag, der i sin nytårstale i 1966 omtalte den blot 2 måneder gamle pige Tina syv gange. Tina var blevet kidnappet, og Krag appellerede til kidnapperen om at aflevere hende tilbage til forældrene.

Navne gør politik konkret
Per Rystrøm, direktør i kommunikationsvirksomheden Operate, mener, at Helle Thorning-Schmidts brug af rigtige mennesker i sin tale er en genvej til at få sine politiske budskaber ud til befolkningen:

»Det er utroligt, at det ikke er gjort mere før. Det er helt enkelt et forsøg på at brænde igennem. Vi husker jo stadig Emil fra hendes åbningstaler om folkeskolen (Folketingets åbning i 2012, 2013 og 2014, red.), mens alt det abstrakte, politiske går i glemmebogen.«

Brugen af meget konkrete eksempler fra den virkelige verden kan også ses som en erkendelse af, at Thorning-Schmidt ikke i tilstrækkelig grad fremstår folkelig, mener Johannes Andersen, lektor i politisk kommunikation, identitet og deltagelse ved Aalborg Universitet

»Det viser, at Helle Thorning og hendes medarbejdere er bevidste om hendes svaghed som den, der har begge ben dybt forankret i det danske velfærdssamfunds hverdag. Det forsøger man at kompensere for ved disse konkrete historier,« påpeger han og tilføjer, at brugen af de konkrete eksempler er »søgt og iscenesat«.

Et 7-tal til Thorning
13 af eksperterne i Berlingskes Kommunikationspanel har vurderet statsministerens brug af konkrete personer samt deres overordnede indtryk af nytårstalen. Den generelle vurdering er moderat positiv.

Alt i alt vurderer politisk redaktør på Mandag Morgen, Torben K. Andersen, at Helle Thorning-Schmidts nytårstale er en middel præstation på karakterskalaen:

»Brug af casene virker i dette tilfælde meget godt og bringer nytårstalen mere i øjenhøjde. På en 12-skala vil jeg vurdere den til et 7-tal - altså en god præstation, men også med en del mangler.«

Se analysen af statsministrenes brug af almindelige borgere omtalt ved navns nævnelse i nytårstaler siden 1940 nedenfor.


Følgende år blev der ikke afholdt nytårstale: 1943-45, 1968, 1972, 1975 og 1984.