Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag tager imod sine kolleger fra henholdsvis Færøerne og Grønland til det årlige rigsmøde, sker det samtidig med, at Danmark er pålagt at boykotte færøske fiskere som følge af den længerevarende sildekvote-strid med EU.

Sanktionerne fra EU-Kommissionen mod Færøerne træder i kraft i dag, men statsministeren understreger, at for Danmark står hensynet til Rigsfællesskabet stærkere end forholdet til EU:

»Rigsfællesskabet vejer tungest, og det er også derfor, at vi har stemt imod sanktionerne. Vi er meget optagede af at finde en forhandlet løsning. Det har vi presset på for i EU-Kommissionen, og vi beklager dybt, at det er kommet til sanktioner,« siger Helle Thorning-Schmidt.Men Danmark er vel bundet af sanktionerne mod Færøerne?

»Selvfølgelig skal Danmark efterleve de love og regler, der er, men det er vigtigt at få sagt til færingene, at vi er imod sanktionerne. Vi har hele tiden håbet på en forhandlet løsning, og det gør vi stadig, for det her kan ikke løses på andre måder, end at parterne sætter sig ned og forhandler.«Kan en situation, hvor to tredjedele af Rigsfællesskabet ikke er medlem af EU, fortsætte videre frem i din optik?

»Det har vi kunnet håndtere hidtil, og det tror jeg også, vi kan fremadrettet. Det er netop det særegne ved Rigsfællesskabet, at vi kan håndtere vores forskelligheder, eksempelvis i forhold til EU, men det er klart, at det her er en situation, hvor det bliver vanskeligt,« siger statsministeren.

Sidste år blev rigsmødet afholdt i Grønland, og i år er Helle Thorning-Schmidt vært. Hun har inviteret den grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond og Færøernes lagmand Kaj Leo Holm Johannesen til i dag at besøge Bogø, Møn og Sydsjælland, og imorgen vil det egentlige møde blive afholdt på kunstmuseet Arken i Ishøj.

Grønt lys til uran er Grønlands beslutning

Udover Færøernes sildekvote-strid vil spørgsmålet om en fremtidig udvinding af uran på Grønland utvivlsomt være et emne for de kommende dages drøftelser mellem Kongerigets tre regeringschefer. De tre partier i den grønlandske koalitionsregering gik i marts til valg på, at den eksisterende nultolerance for udvinding af uran skal ophæves – og nu har den grønlandske regering fremsat et lovforslag, der skal behandles til oktober.

Den beslutning er helt og holdent grønlændernes egen, understreger Helle Thorning-Schmidt.

»Det er et grønlandsk anliggende, om man ophæver nultolerancen,« siger hun.

»Men når det så er sagt, så kan der være visse konventioner og internationale regelsæt, som vi må forholde os til, såfremt der sker udvinding af uran. Så kan det også være hele Kongerigets udenrigspolitik, vi er inde at røre ved. Vi har en arbejdsgruppe, der skal se på hele feltet af regler og konventioner, og jeg forventer, at vi kan nå frem til nogle fælles løsninger,« siger hun.Men det lyder jo ikke til, at det grønlandske landsting vil vente på arbejdsgruppen, før de træffer deres beslutning?»Det behøver de heller ikke, for det er et grønlandsk anliggende at ophæve nultolerancen, det vil jeg godt understrege. Det er vigtigt, at vi har respekt for, at det er grønlænderne, der træffer beslutning om råstofferne i Grønland. Men begynder man at udvinde eller sælge uran, så kan det også være et rigsanliggende, og det er derfor, at vi har den arbejdsgruppe. Jeg er meget komfortabel med, at det er den måde, vi skal gøre det her på,« siger statsministeren.

Rigsfællesskabet lever i bedste velgående

Hun påpeger, at det er i alles interesse at overholde alle gældende konventioner:

»Jeg tror ikke, der er nogen konflikt mellem Grønland og Danmark på det her felt.«

Helt overordnet slår statsministeren fast, at Rigsfællesskabet i dag lever i bedste velgående – uanset de aktuelle udfordringer i forhold til henholdsvis Færøerne og Grønland.

»Jeg mener, at hver af de tre rigsdele får mere ud af det end 1+1+1. Rigsfællesskabet gør Kongeriget til en større og stærkere nation, så derfor er det noget, alle har stor gavn af,« siger Helle Thorning-Schmidt.