Thorning om livet i toppolitik: »Jeg har kastet mine sutsko efter TVet«

Det, der især står tilbage fra denne uge i dansk politik, er balladen om det store skatteudspil. Men den har også budt på eftertanke fra en tidligere statsminister og en skrap kritik mod regeringen for at ramme borgerne med »fake news«.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen. I en uge, der har været proppet med planer og redegørelser fra regeringen, har der også været tid til eftertanke. Eksempelvis har Helle Thorning-Schmidt fortalt P1 om omkostningerne ved toppolitik. På fotoet ses Socialdemokratiets tidligere statsminister, da hendes portræt i april 2017 blev præsenteret på Christiansborg.
Læs mere
Fold sammen

Ugen har ikke bare budt på byger af økonomiske planer og redegørelser.

Den har også budt på lyn og torden i form af skænderier om den borgerlige regerings planer for et bedre samfund.

Ugeposten hér guider dig gennem de store politiske udspil. Vi kommer ind på de menneskelige sider af toppolitikere, som kan virke beklædt med teflon. Og så bliver det forklaret, hvorfor regeringen – ikke russerne - beskyldes for at ramme danskerne med »fake news«.

Tirsdag præsenterede regeringen sin stort anlagte plan med skattelettelser til 23 mia. kr. Det har titlen »Sådan forlænger vi opsvinget« og er den foreløbigt sidste brik i det projekt, som Lars Løkke Rasmussen præsenterede på partiets landsmøde i Odense Kongres Center i 2013. Siden er det blevet gentaget under parolen »Det skal kunne betale sig at arbejde«.

Du kan her få overblik – eller få repeteret – regeringens skatteudspil i denne grafik:

Det har alt sammen udløst et større bombardement med kritik af skattepakkens design og verbale indpakning.

Oppositionspolitikere og økonomer indvender, at fortællingen, som regeringen sælger skattereformen med, bygger på et falsum. Statsministeren har betonet, at den enlige, lavtlønnede HKer får relativt mere ud af regeringens skatteudspil end den højtlønnede direktør. Kritikerne indvender bl.a., at den enlige HKer, der tjener 215.000 kr. om året, næppe har samme husleje som en direktør med en løn på mere end en mio. kr. om året.

Du kan læse kritikkens detaljer og finansminister Kristian Jensens (V) forsvar i Jyllands-Posten her.

Onsdag tog Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, skatteudspillet og badede det i syre med denne leder, der har overskriften »Tirsdag blev Danmark ramt af falske nyheder. Men det var regeringen, ikke russerne, der stod bag«.

Chefredaktøren argumenterede bl.a. således:

»Hele dagen sagde regeringens repræsentanter, at de lavestlønnede ville få »relativt mest« ud af skattelettelserne. Vi forstod på regeringens graf, at en HK’er ville få skattelettelser på 7,1 pct., en funktionær på 3,9 pct. og en direktør på 5,7 pct., hvis reformen vedtages.
Problemet er, som det fremgik af Information onsdag, at dele af reformen er udeladt af regnestykket. Det fremgår af regeringens eget baggrundsnotat, at regeringen ikke har taget afskaffelsen af skatten på arbejdsgiverbetalt telefon og den store reduktion af registreringsafgiften med i præsentationen af reformen.
Det er klart, at det overvejende er dem med de højeste indkomster, som får betalt telefon af deres arbejdsgiver – en cheføkonom fra 3F forklarede her i avisen, at kun 5 pct. af hans medlemmer har arbejdsgiverbetalt telefon.«

Senere samme aften forsvarede finansministeren sig på DR:

»Vi har lagt åbent frem, at hvis man tager det i kroner og øre, så er det direktøren i vores eksempel, der får den største skattelettelse. Det er ikke noget, der er skjult. Det stod på pjecerne, da vi havde pressemøde i går. Det står i vores pjece, som vi har udgivet. Vi har ikke skjult noget eller fejet noget ind under gulvtæppe. Men vi har taget en ny persontype – nemlig en HKer på mindsteløn. Og det har ikke været i tidligere skatteudspil. Derfor skal man lægge nogle forudsætninger ind. Det er blevet valgt på den måde af de embedsfolk, der laver beregningerne. Det er ikke noget, som jeg eller mine kolleger sidder og regner efter. Hvis nogen vil have andre beregningsmodeller, så er vi leveringsdygtige i det. Det skal Folketingspartier bare spørge efter,« siger finansministeren til DR.

At finansministeren parafraserede Poul Schlüter berømte sætning - »der er ikke fejet noget ind gulvtæppet« – blev bemærket.

Torsdag eftermiddag fremlagde Finansministeriet nye beregninger. De viser, at direktøren står til den største lettelse.

Det kan du læse om her:

I øvrigt har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet en analyse, som viser en stor geografisk forskel på, hvor mange flere penge borgerne står til at få mellem hænderne, hvis skattereformen bliver en realitet.

Du kan selv gå på opdagelse i kortet her.

Hvis skatteplanen skal blive en realitet, kræver det Dansk Folkepartis stemmer. DF er ikke ubetinget begejstret for planen.

Det kan du f.eks. læse om her:

Toppolitik kræver sin kvinde

Inden vi går videre til både regeringens vækstpakke og regeringens forslag til finansloven for 2018, skal vi forbi til P1.

Her blev der mandag morgen og med bl.a. tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (V) og Venstre-veteranen Bertel Haarder fulgt op DRs dokumentarserie »Statsministre«. Blandt emnerne var omkostningerne ved at være i toppolitik. Fra studiet i kælderen under Christiansborg fortalte værten, at der på Ekstra Bladets redaktion på Borgen har hængt både en EB-spiseseddel med et foto af Lars Løkke Rasmussen og ordet »amatør« og en anden EB-spiseseddel med et foto af Helle Thorning-Schmidt og samme ord.

Den slags bundfælder sig, forklarede Helle Thorning-Schmidt.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det slider da at få de dér. Og jeg har også siddet derhjemme og er blevet så sur, at jeg har kastet mine sutsko efter TVet. Man bliver meget, meget vred og ked af det over nogle af de ting, der kommer. Også hvis det er ting, hvor man faktisk ikke kan gå ud og forsvare sig. Og det handler mest om, hvis ens familie bliver angrebet. Så bliver man faktisk ked af det, fordi man ikke kan gå ud og forsvare sig, fordi det bare forlænger historien,« sagde Helle Thorning-Schmidt og fortsatte:

»Selvfølgelig kan man både blive sur og ked af det i politik. Men der er det så, at man opdager om sig selv, om man har den robusthed, der skal til for at stadig gå tidligt i seng, stå tidligt op, spise sine måltider, holde sin træning, være frisk i hovedet til den dag, der kommer bagefter.«

Hele udsendelsen – herunder med en diskussion mellem Helle Thorning og Bertel Haarder om hvorvidt kvinder bedømmes hårdere end mænd i politik – kan høres her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Erhvervsliv får peanuts«

Blandt ugens andre politiske begivenheder præsenterede VLAK-regeringen onsdag 22 erhvervs- og vækstinitiativer. Pakken skal bl.a. fjerne det, der ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har været en sten i skoen for landets iværksættere: Manglen på risikovillig kapital.

I Berlingske Business kan man bl.a. læse, at Tommy Ahlers, som er serieiværksætter og formand for iværksætterpanelet, modtog regeringens erhvervsudspil således:

»Der er konkrete ting, hvor vi kan se, at de har lyttet til os,« siger han og afbryder sig selv:

»Men de mangler sgu at lytte ordentligt efter.«

Læs mere om Tommy Ahlers synspunkter her:

Læs her om afskaffelse af nøddeafgiften og de øvrige hovedpunkter i regeringens erhvervs- og iværksætterudspil her:

Og her kan du læse analysen fra Børsens politiske redaktør: »Erhvervsliv får peanuts«.

(Analysen kræver abonnement.)

Regeringen: Det går altså godt

Torsdag var endnu en heftig dag, hvor regeringen bl.a. præsenterede sit udspil til finansloven for 2018.

Det, der dominerende pressedækningen, var ubesvarede spørgsmål om finansiering. Sagen er nemlig, at en væsentlig del af pengene til regeringen skattelettelser skal findes ved at skære i offentlige ydelser. Men finansminister Kristian Jensen ville ved præsentationen af finanslovforslaget ikke fortælle, hvor regeringen konkret vil finde pengene. Det skal først drøftes med DF.

Det kan du læse meget mere om her:

Du kan også danne dig overblik over både finanslovforslagets store og små initiativer i denne grafik:

Blandt analyserne af regeringens finanslovforslag hæfter Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, sig ved dette:

»Samlet set er der ikke noget i finansloven, der bør skabe alvorlige sten i skoen for det klassiske forlig med DF. Det er der heller ikke med det erhvervsudspil, der kom i går (torsdag, red.). Den egentlige styrkeprøve kommer om skattereformen, men da regeringen ikke har noget som helst alternativ til et forlig med DF, kan Thulesen stramme den efter behag.«

Politikens Carl Emil Arnfred skriver bl.a. i analysen »Finanslov og skat kan slå skår i S-DF-aksen«:

»Ender det således med en ren blå skattereform, står Socialdemokratiet klar til at gå i købet på Dansk Folkeparti. Mere ubrydelig er alliancen ikke. Det er dog en balancegang for Mette Frederiksens tropper. Mange kassedamer og rengøringsassistenter sætter pris på ekstra penge i lønningsposen, men ønsker blot ikke at føle sig snydt i forhold til direktørerne.«

Analysen kan læses i fredagens udgave af Politiken, men kan ikke læses på pol.dk.

Torsdag var også dagen, hvor økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) præsenterede Økonomisk Redegørelse, der er regeringens prognose for landets økonomi. Ifølge Ammitzbøll vil væksten i 2017 blive den højeste siden 2006, og det er den bedste prognose for dansk økonomi i nyere tid.

Men flere økonomer påpeger over for Berlingske Business, at regeringen undervurderer styrken og opsvinget i den danske økonomi. Regeringen presser ifølge økonomerne for meget på med skattelettelser og øget offentligt forbrug. Det er derimod nødvendigt at stramme finanspolitikken mere, end regeringen lægger op til, hvis ikke opsvinget skal løbe tør for arbejdskraft.

Alt i alt var ugen altså mættet med udspil. Nu venter de politiske forhandlinger om hvor meget, der bliver til virkelighed for borgerne.

Mens vi venter, spoler vi tiden tilbage til tirsdagens frokostmøde i Venstres gruppebestyrelse umiddelbart efter pressemødet, hvor regeringen præsenterede skatteplanen. I DR-programmet »Kristian Jensens svendestykke – adgang med Abdel« har journalist Abdel Aziz Mahmoud fulgt finansministeren. Og hen over smørrebrødet bemærkede statsministeren, at ikke alle har blik for det store billede:

»Pressemødet så godt ud. Ja,« sagde Lars Løkke Rasmussen og tilføjede:

»Forventelige journalistspørgsmål.«

»Ja, der var ikke meget overraskelse der,« svarede Kristian Jensen.

Lars Løkke tog igen ordet:

»Fordelingspolitik er det eneste, der interesserer. Sådan noget med dynamik og vækst og velstand og arbejdspladser og fremtidssikring – det er ligegyldigt.«

Hele udsendelsen kan ses her. For at se selve frokostmødet skal man spole 20 minutter frem.

God fornøjelse - god weekend.