Thorning og Søvndal: Nu har vi Højesterets ord

Højesteret har frifundet statsminister Helle Thorning-Schmidt og udenrigsminister Villy Søvndal for at handle i strid med grundloven, efter at der ikke blev udskrevet folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er blevet frikendt i Højesteret. - Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke i strid med grundloven, at der aldrig er blevet udskrevet folkeafstemning om Lissabontraktaten, som VK-regeringen tiltrådte i 2008. Det fastslog Højesteret onsdag middag, og dermed frifindes nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF).

»Højesterets dom slår fast, at Danmark har tiltrådt Lissabontraktaten i overensstemmelse med grundloven. Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at Danmark ikke afgav ny suverænitet i forbindelse med tiltrædelsen af Lissabontraktaten, og vi har nu Højesterets ord for det,« siger Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal i en pressemeddelelse.

Selvom det var den tidligere VK-regering, der sagde ja til, at Danmark dengang skulle tilslutte sig EU-traktaten, var stævningen rettet mod de nuværende stats- og udenrigsministre.

Østre Landsret fastslog i sommer, at indgåelsen af traktaten ikke var grundlovsstridig, efter at en gruppe på 35 danskere, herunder flere kendte kulturpersonligheder, var gået rettens vej med sagen, da det stod klart, at det ifølge Justitsministeriet ikke var nødvendigt med en folkeafstemning om traktaten inden for grundlovens rammer.

Traktaten trådte derfor i kraft uden folkeafstemning 1. december 2009, men gruppen mente, at Danmark med sin tiltrædelse overdrog så mange beføjelser til EU, at det var i strid med grundlovens paragraf 20, der handler om afgivelse af suverænitet.

Lissabontraktaten blev til for at lette beslutningsprocesser i EU, så det skulle blive nemmere at træffe beslutninger i unionen efter østudvidelsen.