Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forventningerne var store, da Danmark overtog EU-formandsskabet ved årsskiftet. Men den økonomiske krise har tæret hårdt på unionen lige siden.
Tirsdag aften blev statsminister og EU-formand Helle Thorning-Schmidt (S) stillet til regnskab for formandskabet, da den britiske TV-station, BBCs berømte og nærgående interviewprogram Hardtalk blev optaget på Christiansborg.
Det skriver TV 2 Nyhederne.
- Hun har haft seks svære måneder som EU-formand i en turbulent tid, sagde Hardtalk-værten, Steven Sackur, efterfølgende til TV 2.
Og Thorning kom i den grad i den varme stol.
- Jeg kom med nogle udfordrende spørgsmål. Og der er meget at udfordre hende med lige nu. Hun gjorde sit bedste, men selv hun ville erkende, at det har været seks svære måneder, sagde Steven Sackur.
Ifølge Helle Thorning-Schmidt var interviewet dog ikke så slemt. Hun er efterhånden erfaren, når det gælder journalister.
- Det var ingenting i forhold til de danske journalister, sagde statsministeren med et glimt i øjet til TV 2 Nyhederne.
Hardtalk med den danske statsminister vises på BBC World News onsdag aften klokken 22.30 dansk tid.
Se klip fra forberedelserne samt hør værten Steven Sackur fortælle lidt om interviewet med statsministeren her (eksternt link).