Thorning holdt spørgetime i terroren og kontanthjælpens tegn

Statsministeren var tirsdag i politisk krydsild for at besvare spørgsmål fra de andre partiledere på Christiansborg. Det blev bl.a. med strid om Venstres kontanthjælpsloft på programmet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt under spørgetimen i folketingssalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Er seks kr. i gevinst ved at tage et arbejde rimeligt? Er Venstres 454.215-kampagne unfair og er 1.000 mennesker for få at basere den på? Og er effektiviseringer på 12 eller 80 mia. kr. i den offentlige sektor egentlig den bedste løsning?

Det skortede ikke på tal - og fortolkninger af dem - i den første spørgetime med statsministeren siden terrorangrebet i København den 14-15. februar.

Og som de første tal viser, var det fra start ikke terrorberedskab, men snarere Venstres seneste kontanthjælpskampagne, der satte dagsordenen.

Partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, ville gerne vide, hvorvidt Helle Thorning-Schmidt mente, at en gevinst på seks kr. var nok for at tage et arbejde. Det ønskede statsministeren ikke at svare på.

Statsministeren fokuserede derimod først og fremmest på, hvorvidt Venstre har et afslappet forhold til tallene, og hvad partiets bebudede kontanthjælpsloft vil indebære.

»Vi har fået at vide, at der skal være et moderne kontanthjælpsloft. Hvad betyder det?« spurgte Thorning.

Kontanthjælpen var dog ikke det eneste emne, der fik fokus i folketingssalen. I aften er der forhandlinger i Justitsministeriet om en kommende terrorpakke. Og som det bl.a. fremgår af Jyllands-Posten i dag, er der allerede nu strid om en stor del af terrorpakkens finansiering, som regeringen først vil finde i efteråret.

Det emne spurgte både Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, og de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, ind til under den politiske krydsild.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, fokuserede i den forbindelse på den del af regeringens terrorudspil, der omhandler overvågning af danskere i udlandet uden dommerkendelse.

Politiko.dk fulgte debatten tæt og hentede løbende relevante indspark fra politikere og politikinteresserede fra Twitter. Du kan genlæse de mange tweets herunder.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at terrorangrebet i København fandt sted den 14-15. januar. Det er naturligvis ikke korrekt. De rigtige datoer var 14-15. februar.