Thorning har pligt til at reagere på urent trav

Statsministeren har en særlig forpligtelse til at tage affære, hvis hun får oplysninger om, at hendes ministre er på kant med loven.

Var Thorning orienteret om forløbet i forbindelse med aflysningen af Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania - som kostede hendes justitsminister, Morten Bødskov, taburetten? Netop det spørgsmål skal statsministeren selv give svaret på, når hun fredag kl. 13.00 skal i samråd i Retsudvalget om sagen. Her har oppositionen og ikke mindst Enhedslisten på forhånd stillet hende en byge af spørgsmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forsømt sin pligt som regeringens øverste leder, ved ikke at reagere på alvorlige oplysninger om, at hendes justitsminister førte retsudvalget bag lyset?

Spørgsmålet er blevet centralt, efter det i går kom frem, at Justitsministeriet hele tre uger før Morten Bødskovs afgang som minister til Statsministeriet, som ifølge flere eksperters vurdering burde have fået alarmklokkerne til at ringe.

I et udkast til en presseudtalelse fra Morten Bødskov fremgik det nemlig, at han havde været med til at give retsudvalget et »forkert billede« af, hvorfor udvalgets tur til Christiania 29. februar 2012 pludselig skulle aflyses med få dages varsel.

»Set i bakspejlet skal jeg (Morten Bødskov, red.) beklage, at jeg bidrog til, at Retsudvalget fik viderebragt et forkert billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikke kunne finde sted på det ønskede tidspunkt,« stod der i udkastet, som landede i indbakken hos Statsministeriets departementschef.

Professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet understreger, at en statsminister har pligt til at handle, hvis han eller hun bliver gjort opmærksom på, at en af hendes ministre er på kant med ministeransvarsloven eller på anden måde er med til at vildlede Folketinget:

»Statsministeren har tilsynsforpligtelse. Man kan diskutere, hvad den helt præcis går ud på, men den indbærer, at hvis statsministeren bliver bekendt med et forhold, som ikke er i orden, så er statsministeren forpligtet til at bringe gældende forhold i orden,« siger han.

Han ønsker ikke at forholde sig til den konkrete sag.

Magt afføder ansvar

Inden for statskundskaben er der bred enighed om, at den til enhver tid siddende statsminister har en særlig forpligtelse til at føre tilsyn med sine ministre.

»Der påhviler ikke ministrene et solidarisk retligt ansvar, men en minister kan blive retligt ansvarlig, hvis han har medvirket til en anden ministers retsstridige handling. For så vidt angår statsministeren, kan der være et særligt ansvarsgrundlag, idet statsministerens ledende stilling indebærer, at han har en tilsynspligt i forhold til de øvrige ministre.« skrev den nu afdøde juraprofessor Peter Germer i bogen »Statsforfatningsret« fra 2007.

I »Dansk forfatningsret 2« skrevet af den afdøde professor dr.jur. Henrik Zahle beskrives statsministerens ansvar som »en særlig pligt til tilsyn og kontrol med ministrene«.

»Opstår mistanke om ulovlige forhold, må den pågældende minister afkræves en forklaring, og en undersøgelse eventuelt iværksættes,« fastslår professoren.

Thornings viden

Det er dog stadig uklart om statsministeren personligt fik kendskab til oplysningen om, at Morten Bødskov havde givet retsudvalget et »forkert billede« af årsagen til Christiania-aflysningen. Det er nemlig endnu uvist, om Thorning selv læste udkastene fra Justitsministeriet.

Men noget tyder på, at hun gjorde.

I et svar til Folketinget, som blev offentliggjort onsdag, skriver Thorning følgende passage om korrespondancen mellem Statsministeriet og Justitsministeriet den 19. november sidste år:

»Jeg og medarbejdere i Statsministeriet var ikke før dette tidspunkt blevet orienteret om forløbet i forbindelse med aflysningen af Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania den 29. februar 2012«.

Spørgsmål, spørgsmål, spørgsmål

Så Thorning fik altså besked? Netop det spørgsmål skal statsministeren selv give svaret på, når hun fredag kl. 13.00 skal i samråd i Retsudvalget om Christiania-sagen. Her har oppositionen og ikke mindst Enhedslisten på forhånd stillet hende en byge af spørgsmål:

▪ Havde statsministeren personligt kendskab til de forskellige udkast til Morten Bødskovs pressemeddelelse?

▪ Tilskyndede hun eller hendes embedsmænd ligefrem til at ændre i de forskellige udkast?

▪ Og hvad mener statsministeren om, at Morten Bødskovs beklagelse over at have vildledt Retsudvalget blev fjernet fra den endelige version?

▪ Derudover: Hvorfor forsvandt beklagelsen? Var statsministeren klar over, at den blev sløjfet? Blev det drøftet i ministerierne? Osv. osv.

Bødskov tager ansvar på sig

Her til eftermiddag udsendte Morten Bødskov en pressemeddelelse, hvori han skrev, at det var hans vurdering, at der ikke var behov for beklagelsen i den endelige version af udtalelsen fra 19. november.

Selv om en række centrale e-mails i sagen i går blev offentliggjort, har Thorning stadig ikke lagt alle kort på bordet. I tiden efter 19. november sidste år modtog Statsministeriet nemlig både »bidrag og bemærkninger« fra Justitsministeriet om Christiania-sagen. Men disse dokumenter nægter Thorning at lægge frem:

»Jeg ønsker af principielle årsager ikke at udlevere disse dokumenter, da der er tale om interne dokumenter eller dokumenter udvekslet som led i regeringens interne samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af materiale til Statsministeren,« skrev hun i går i et svar til Folketinget.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper har nu spurgt Thorning, om hun undtagelsesvis vil udlevere disse »beredskaber mv.« i lyset af de mange uafklarede spørgsmål.