Thorning har drøftet Syrien med europæiske kolleger

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har her til eftermiddag været i kontakt med lederne fra Storbritannien, Frankrig og Tyrkiet for at drøfte Syrien, erfarer Berlingske.

hellet
Helle Thorning-Schmidt sagde tirsdag eftermiddag til TV2 News, at hun er klar til at gå udenom FNs sikkerhedsråd, hvis det bliver nødvendigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tirsdag eftermiddag haft samtaler med flere europæiske politiske ledere for at vende situationen i Syrien.

Ifølge Berlingskes oplysninger har statsministeren været i kontakt med både Storbritanniens premierminister David Cameron, Frankrigs præsident Francois Hollande samt Tyrkiets premierminister Tayyip Erdogan.

Tidligere tirsdag udtalte Helle Thorning-Schmidt til TV2 News, at hun er klar til at gå udenom FNs sikkerhedsråd, hvis det bliver nødvendigt.

»Der er ingen tvivl om, at hvis et regime bruger kemiske våben mod sin egen befolkning, så er de gået over en linje, som er fuldstændig uacceptabel ... Det her lægger selvfølgelig et maksimalt pres på FNs sikkerhedsråd, men jeg er også nødt til at sige, at hvis FNs sikkerhedsråd ikke vil reagere i den nuværende situation, så er vi nødt til at overveje alternative reaktionsmønstre,« sagde hun til tv-kanalen.

Web-tv: Politiko-redaktør: Derfor kommer Thornings Syrien-udmelding nu