Thorning: Et formandskab i krisens tegn

Fredag fremlagde regeringen planen for det danske EU-formandskab. Et formandskab, der står i krisens tegn, lød det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Foto: Keld Navntoft

»Europa i arbejde. Europe at work. Europe au travail. Europa bei der Arbeit.«

Budskabet på bagvæggen var ikke til at tage fejl af, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i formiddags trådte frem for at præsentere sit program for det danske formandskab.

Europa er i krise, og det er en krise, vi skal arbejde os ud af, lød det fra statsministeren, der var flankeret af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og europaminister Nicolai Wammen (S). Fra statsministeren lød det, at netop krisen satte krav til handling.

- At formandskabet står i krisens tegn gør det ikke mindre vigtigt, måske tværtimod. Det er, når krisen kradser, at de vigtige og nødvendige beslutninger kan og skal træffes i Europa. De løsninger, som Europa kommer til at træffe over de næste år og måneder, er beslutninger, som kommer til at påvirke Europa langt ud i fremtiden, og det vil vi gerne tage vores ansvar for, lød det fra statsministeren.

Helle Thorning-Schmidt lagde samtidig vægt på Danmarks rolle i forhold til at samle et Europa, der i øjeblikket er splittet på centrale områder.

- Vi er overbeviste om, at konkrete resultater er og bliver den bedste måde til at bidrage til, at Europa i de kommende måneder holder sammen som et fællesskab. Det, vi lægger frem, er en detaljeret drejebog for vores arbejde de næste seks måneder, lød det fra statsministeren, der flere gange har betegnet Danmark som en brobygger i EU-sammenhæng, blandt andet i forhold til euro-diskussionen.

- Danmarks interesse er at holde sammen på de 27 lande så meget som muligt. Det har vi rigtig gode muligheder for nu, dels fordi den finanspolitiske pagt er noget, vi diskuterer i fællesskab. Der har vi indflydelse, og vi har også mulighed for at være med i store dele af den, hvis vi ønsker det, lød det fra statsministeren, der har tiltro til rollen som brobygger, også selvom Danmark står uden for eurosamarbejdet.

- Vi skal sikre, at alle beslutninger, som vedrører de 27 lande bliver truffet af de 27 lande i fællesskab. Det er helt afgørende, og det kan Danmark bidrage til. På den måde kan vi også bygge bro mellem de 17 eurolande og de 10, der ikke er med i euroen, lød det fra statsministeren, der dog ikke lagde skjul på, at der vil komme svære forhandlinger, og at Storbritannien er en knast i forhold til at opnå enighed.

Professor: Danmark kan blive brobygger

På trods af Danmarks størrelse har Thorning og co. en god chance for at indtage rollen som brobygger, vurderer professor ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, der er ekspert i EU.

- Danmark plejer at være en god brobygger på grund af to ting: Vi har et meget professionelt embedsapparat, og så har vi en størrelse, der gør, at vi ikke bliver mistænkt for at have stormagtsambitioner og for at ville dominere dagsordenen, siger han.

Samtidig understreger han, at selv om Danmark i dag har fremlagt et 60 siders langt program, så er størstedelen af det noget, regeringen har overtaget fra tidligere formandskaber. 85 til 90 procent af et formandskabsprogram vil formandslandet nemlig typisk have arvet, lyder det fra professoren, der peger på det grønne område som et særligt dansk præg.

- Det særlige danske er, at man tager nogle ting op i forbindelse med grøn vækst og grønne jobs. Det ligger i forlængelse af nogle ting, der allerede er sat i søen for lang tid siden, men regeringen presser på for, at de forslag rent faktisk bliver til noget, siger han.

Programmet »Europa i arbejde« lægger vægt på at skabe et ansvarligt, et dynamisk, et sikkert og et grønt Europa.