Thorning: Betalingsringen er ikke perfekt

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) indrømmer nu, at betalingsringen langt fra er en optimal løsning.

Socialdemokrater i omegnskommuner har kritiseret planerne om en betalingsring, og nu indrømmer statsministeren, at planen ikke er perfekt Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt erkender, at der er grund til at kritisere den meget omdiskuterede betalingsring, der - hvis den bliver indført - betyder, at bilister kommer til at betale et gebyr for at køre ind og ud af København.

- Jeg synes, at vi har en god løsning. Men den er ikke perfekt, og det vidner diskussionen jo så også om, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.

Indrømmelsen kommer, efter at især de socialdemokratiske lokalpolitikere i de københavnske omegnskommuner har dumpet forslaget.

- Det påvirker mig da. Det vidner om, at det er en svær diskussion, og jeg vil utrolig gerne fortsat diskutere med omegnskommunerne, hvordan vi kommer trængslen til livs, siger statsministeren, der dog ikke har tænkt sig at trække forslaget om en betalingsring tilbage.

- Vi har givet et svar, og det kan man så bryde sig om eller ej. Men vi har i det mindste prøvet at finde en løsning, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.

Den nøjagtige placering og finansieringen af betalingsringen er endnu ikke fastlagt. De planer vil regeringen frem lægge i starten af 2012.