Thor P: Muhammed-tegninger var tiltrængte

Søndag fejrer Folketinget ved et stort arrangement, at 2.000 i år har fået dansk stasborgerskab. Det sker bl.a. med en tale fra Folketingets formand Thor Pedersen, som i høje vendinger roser Muhammed-tegningerne for at sætte spot på ytringsfriheden.

Thor Pedersen holder søndag tale til Folketingets årlige statsborgerskabsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Muhammed-tegningerne var intet mindre end en tiltrængt øjenåbner, mener Folketingets formand Thor Pedersen (V), der sammenligner tegningerne med dengang nogen sagde, at Jorden ikke var flad: En tiltrængt provokation, mener formanden, der ikke gider høre noget »men«, når det handler om ytringsfrihed.

»Det er ikke ulovligt at være uhøflig. Det kan være uklogt til tider, men det er ikke ulovligt. Ytringer kan få folk til føle sig indignerede, men det kan også måske ligefrem bidrage til forståelsen af livet, at man siger, hvad man mener. Sådan var det jo også dengang nogen sagde, at Jorden ikke var flad. Det viste sig jo, at det var godt, at nogen sagde, at Jorden ikke var flad,« siger Thor Pedersen.

Hans budskab kommer netop som Folketinget i dag fejrer den såkaldte statsborgerskabsdag på Christiansborg. Sidste år fik i alt 2.000 tildelt borgerskab, og i dag møder 600 af dem frem for blandt at høre Thor Pedersen tale.

De danske værdier
Hans budskab er, at med statsborgerskabet må man kæmpe for de grundlæggende værdier i Danmark – og her peger Thor Pedersen i særdeleshed på ytringsfriheden. Og det er der behov for, så længe danskerne tager ytringsfriheden for givet.

Formanden forstår nemlig ikke, at nogen herhjemme havde problemer med den omdiskuterede Wilders-film om Koranen.

»Folk kan lade være med at se Wilders-filmen, det må folk selv om. Det er meget enkelt. Der er da mange ting, jeg synes er noget bras, og så ser jeg det ikke. Jeg opsøger det heller ikke. Folk skal have lov til at se det, de gerne vil se, og så kan man jo fravælge det, man ikke gider kigge på,« siger Thor Pedersen,

Det kom bag på Thor Pedersen, at mange danskere ikke opfattede ytringsfriheden som ultimativ i forbindelse med Muhammed-krisen, men derimod tilføjede et »men« til sidst i udsagnet »vi har ytringfrihed«.

»Enten har man ytringsfrihed, eller også har man ikke. Det er ikke en målsætning at genere andre folks følelser, men det er ikke det samme som, at folk ikke har lov til at ytre sig. Hvis man kun må sige det, der behager alle andre, så har du ikke en frihed,« siger Thor Pedersen.

Derfor mener han ikke, der er nogen grænse for ytringsfriheden anden end den, der står beskrevet i Grundloven.

Ytringsfriheden gælder nemlig også selvom andre bliver provokerede af de meninger og holdninger, man kommer med.

»Mindre end en femtedel af verdens befolkning lever under de samme frihedsrettigheder som danskerne, og derfor bliver vi også nødt til at anerkende, at det er noget, man skal arbejde og kæmpe for at bevare,« siger Thor Pedersen.

Nye danskere skal fejres
Og til de grupper, som siger »men« er budskabet:

»Der er religiøse kræfter, og jeg tænker ikke kun på islam men også andre religioner, der ikke bryder sig om, at folk siger hvad de mener. Der er også politiske kræfter, der ikke bryder sig om, at folk siger, hvad de mener. Og der er kun en ting at sige. Når man har ytringsfrihed, så kan folk sige, hvad de mener både om religiøse sager og om politiske sager,« siger Thor Pedersen, der mener, at statsborgerskabsdagen er en vigtig dag.

»Mange nye statsborgere har levet i et samfund, hvor det måske ligefrem var forbudt at ytre sig. Men det har de tilvalgt nu, og derfor er det rigtig vigtigt at fejre de nyeste danske statsborgere,« mener Thor Pedersen.