Thomas Larsen: Trykbølgen fra Paris rammer Christiansborg

Set fra samtlige partiers hovedkvarterer er det åbenlyst, at terroren i Paris vil trække spor også ind i den danske valgkamp.

Foto: YVES HERMAN. Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (tv) med statsledere fra andre lande til march i Paris.
Læs mere
Fold sammen

ANALYSE: Vil attentaterne i Frankrig påvirke den valgkamp, som statsminister Helle Thorning-Schmidt reelt skød i gang med sin nytårstale, sin massive annoncekampagne og sin færd til Bilka i Ishøj forleden?

Ja, lyder det korte svar. Set fra samtlige partiers hovedkvarterer er det åbenlyst, at terroren i Paris vil trække spor.

Dels skal politikere i Europa og Danmark genoverveje, hvordan vi bedst kan modvirke radikalisering og samtidig slå effektivt til, når fanatismen er en realitet. Der vil bl.a. blive åbnet for et mere intenst samspil mellem efterretningstjenesterne på tværs af landegrænser, og der vil blive afsat flere ressourcer til kampen mod terror.

Dels vil politikerne skulle gentænke, hvordan integrationen i videste forstand kommer til at fungere bedre. Mange indvandrere – især fra ikke-vestlige lande – har aldrig fået fodfæste på arbejdsmarkedet, og mange unge mænd med indvandrerbaggrund har forladt skolen uden faglige forudsætninger. Og som vi har fået det illustreret på grusom vis i Frankrig, kan der være chokerende kort fra en tilværelse som rodløs taber til fanatisk kriger, især hvis de utilpassede unge mænd kobles sammen med mentorer inden for islamismens terrornetværk.

I en dansk sammenhæng vil der komme øget kritisk fokus på bl.a. Grimhøj-­moskeen, der efterhånden ligner en meget dårlig Aarhus-historie. Her har imamer, der lægger afstand til demokrati og åbenlyst hepper på IS i Mellemøsten, kunnet opbygge en menighed og skabe en moské – bl.a. for danske støttekroner – mens politikere og myndigheder synes at have set til fra sidelinjen i stor naivitet. Gang på gang har radikaliserede unge været igennem moskeen, inden de er søgt videre til Mellemøsten for at gå i krig – uden at det for alvor har haft konsekvenser for deres åndelige vejledere.

Midt i disse diskussioner vil de ledende danske politikere forsøge at trække en vigtig grænse mellem de få muslimer, som søger ekstremismen, og de mange muslimske indvandrere og flygtninge, som gør en stor indsats for at optræde som gode borgere og tage del i det danske samfund.

Men hvilken indflydelse får alt dette på det kommende valg? På Borgen står det allerede lysende klart, at ekstremisme, sikkerhed og integration vil komme til at spille en langt større rolle. Enkelte trækker paralleller til 11. september 2001, da angrebet mod Pentagon i Washington D.C. og World Trade Center i New York med ét slag ændrede den politiske dagsorden i Europa og Danmark.

I tiden lige efter den sorte dag fik en ellers nederlagsramt Poul Nyrup Rasmussen (S) styrket sin rolle som leder, for han kom i centrum som den, der satte ord på den amerikanske tragedie og stod i spidsen for Danmark. Hans popularitet steg, og flere af hans nærmeste opfordrede ham til at udskrive lynvalg. Det gjorde han ikke, og i stedet kom debatten hurtigt til at dreje sig mere bredt om udlændingepolitik, og her blev det udstillet, at Socialdemokraterne var i splid med sig selv. I debatten frem mod valget den 20. november 2001 stod velfærdspolitik bestemt centralt, men det gjorde slaget om udlændingepolitikken sandelig også, og det var medvirkende til, at Nyrup tabte stort.

Venstre med Anders Fogh Rasmussen i spidsen blev Danmarks største parti, en ny VK-regering blev en realitet, og DF fik sit parlamentariske gennembrud som et indflydelsesrigt støtteparti.

Ser vi på situationen i dag, forudser centrale strateger, at Thorning vil kunne få en opblomstring som regeringschef efter at have været konstant bagud i målingerne siden 2011. I de seneste døgn har hun været i centrum i medierne og holdt vigtige taler, bl.a. ved uddelingen af Cavling-prisen i fredags. Hun vil desuden have den fordel, at hun har bragt S tættere på VKO-partiernes stramme udlændingepolitik, hvorfor forskellen mellem S og blå blok ikke er så afgrundsdyb som i 2001. Men vil hun kunne håndtere de nye udfordringer så godt, at hun vil kunne blive i Statsministeriet? Svaret er, at en valgkamp – påvirket af tragedien i Frankrig – alt andet lige vil gøre det sværere for Thorning. Historisk har det altid været til fordel for blå blok, når spørgsmål om udlændingepolitik, integration og ekstremisme har ligget i toppen af dagsordenen.

Holder tendensen i gårsdagens måling fra Gallup, vil der snarere være lagt op til, at Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen vil kunne blive landets største parti. I 2001 fik Venstre tildelt denne position efter en valgkamp med udlændingepolitik og terror som vigtige omdrejningspunkter. I 2015 vil DF kunne overtage den position.