Thomas Larsen: Thulesen skærper DFs profil

Kristian Thulesen Dahl strammede sine budskaber i sin store åbningstale på landsmødet, der fremstår som weekendens mest succesombruste i kraft af ikke mindst partiets rekordhøje valgresultat.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, under den store tale på landsmødet i Herning i går. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Læs mere
Fold sammen

Hvis der er én ting, som står klart i denne politiske superweekend er det, at Kristian Thulesen Dahl (DF) valgte rigtigt, da han sagde nej til regeringsmagt og ministerposter efter forsommerens dramatiske valg. Dansk Folkeparti står lige nu i en stærk situation.

Partiet vil søge indflydelse i tæt samarbejde med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), når det gælder om at yde bedre ældrepleje, styrke sundhedsvæsenet og sikre ressourcer til politiet. Men samtidig kan DF markere sig frit, når det handler om at forfølge partiets mærkesager gennem to årtier – nemlig kampen for en stram udlændingepolitik og modstanden mod EUs indflydelse.

Kristian Thulesen Dahl strammede sine budskaber i sin store åbningstale på landsmødet, der fremstår som weekendens mest succesombruste i kraft af partiets rekordhøje valgresultat, fejringen af Pia Kjærgaard (DF) i Folketingets formandsstol og hele 1.600 tilhørere på plads i Herning.

Ifølge DF-lederen skal Europa kunne kontrollere sine ydre grænser. Han fremhævede Ungarn, som ellers har fået hård international kritik for at hegne sig ind bag pigtråd og med magt afvise flygtninge og immigranter.

»Ethvert land har ret til at forsvare sine grænser og bestemme, hvem man vil åbne dørene for!« lød det fra Kristian Thulesen Dahl til et bragende bifald.

Han vil have genindført grænsekontrollen, og han angreb skarpt Socialdemokraterne for at have været med til at fjerne den grænsekontrol, som DF for fire år siden aftalte med VK-regeringen.

»Det var jer, der pralede af, at det var så godt som det første, I gjorde efter folketingsvalget i 2011. Det var jer, der med jeres politik forårsagede, at flere udlændinge kom hertil på jeres vagt de seneste fire år blandt andet ved markant højere ydelser til dem, der kom hertil,« lød det med adresse til Socialdemokraternes kongres i Aalborg.

DF-lederen talte for en omkalfatring af dansk asylpolitik. Efter hans mening har der i en årrække været en uhensigtsmæssig sammenblanding af indvandrerpolitik og asylpolitik. Flygtninge på midlertidigt ophold er blevet behandlet som indvandrere og har haft adgang til dyre integrationsprogrammer, danskkurser og retskrav på boliger, lød det fra DF-lederen.

Han langede samtidig ud efter de partier og organisationer, der har argumenteret for, at flygtninge kommer i job og bidrager til samfundet. Ifølge Kristian Thulesen Dahl er sagen, at alt for mange reelt er endt på overførselsindkomst.

Derpå satte han trumf på sit budskab: »Enhedslisten, SF og de Radikale må slås med hinanden om, hvem der er den mest rene for Vorherre, og hvem der hurtigst og mest effektivt kvæster Danmark socialt, politisk, kulturelt og økonomisk ved at slå armene ud og invitere alle herop (...) Mens de slås om det, foreslår jeg, at alle andre partier løser det her på en måde, der både sikrer Danmark i fremtiden og effektivt hjælper flere af de mennesker, der er i nød.«

Mens DFerne i Herning kogte af begejstring over budskaberne, var stemningen i Aalborg præget af stor glæde over personen Mette Frederiksen (S) og en mere afventende tilgang til hendes meldinger.

Årsagen er, at Mette Frederiksen har valgt at følge en langsigtet strategi. Hun har slået fast, at Socialdemokratiets politik under hendes ledelse skal være den samme, hvad enten partiet er i opposition eller i regering. Socialdemokraterne må ikke igen komme ud i den overbudspolitik og de løftebrud, som gjorde partiets seneste fire år i regering så ødelæggende og turbulente.

Mette Frederiksens beslutning kan vise sig at blive en gevinst på den lange bane. Men på den korte bane betyder den, at hun fremstår mere ufri og bundet. Hun skar selv udfordringen ud i pap for partifællerne:

»Som partiets formand vil jeg ikke prøve at tage de billige point hjem. Måske bliver det lidt kedeligere, end nogen havde håbet. Men vores tid er præget af store dilemmaer,« lød det fra Mette Frederiksen.

Mette Frederiksens tale til kongressen bar af samme grund præg af at være en balanceakt.

Med hensyn til flygtninge- og immigrantkrisen lagde hun vægt på, at mennesker på flugt skal hjælpes, men hun talte samtidig åbent om de integrationsproblemer, der har præget Danmark gennem flere årtier.

»Alt for mange kvinder med minoritetsbaggrund lever hjemme uden at gå på arbejde. Mange af de unge mænd er underrepræsenteret i uddannelsessystemet, men overrepræsenteret, når det kommer til kriminalitet. Og der er parallelsamfund i Danmark,« fastslog S-formanden.

For at tackle udfordringen opfordrede hun – i lighed med Kristian Thulesen Dahl – til en bred politisk aftale om udlændinge- og asylpolitikken.

Budskaberne fra Frederiksen og Thulesen Dahl bliver uden tvivl noteret af Lars Løkke Rasmussen, som i et stort interview i dagens udgave af Berlingske tydeligvis også er søgende efter at finde en mere holdbar politisk platform til at håndtere den historiske udfordring, som flygtninge- og migrant-krisen repræsenterer.

Lytter man til signalerne fra Socialdemokraterne, er det tydeligt, at Mette Frederiksen er rykket tættere på Lars Løkke Rasmussen, ligesom statsministeren på sin side har måttet justere på valgkampens skråsikre budskaber.

Om de to i sidste ende vil finde sammen er umuligt at forudsige. Her og nu kan man til gengæld – med det blotte øje – se, at der åbner sig en kløft mellem Socialdemokraterne på den ene side og Alternativet, SF og Enhedslisten på den anden.

Det samme sker mellem Socialdemokraterne og de Radikale i synet på, hvordan flygtningekrisen skal tackles.

På weekendens tredje landsmøde har Morten Østergaard nemlig indtaget en fundamentalt anden position. I går proklamerede den radikale leder således på engelsk – over for et særligt indbudt syrisk flygtningepar – at Danmark siger »Welcome« til alle flygtninge.

Samme toner lød bestemt ikke fra Herning og Aalborg, og det er tydeligt, at Morten Østergaard og Zenia Stampe fremover kommer til at være tættere på Uffe Elbæk (Alternativet), Pia Olsen Dyhr (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) end på Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen. Hvad det kommer til at betyde for dansk politik, får vi at se, når Folketinget åbner.