Thomas Larsen: Thorning og Khader – årets tabere

Med en omskrivning af Winston Churchills berømte citat fra Anden Verdenskrig kan man sige om Khader, Samuelsen og Seeberg, at sjældent har så få skuffet så mange på så kort tid.

Når politikerne om få dage skyder nytåret ind, må især to tænke tilbage på 2007 med blandede følelser.

Naser Khader (NA) og Helle Thorning-Schmidt (S) kandiderer således til at være årets tabere på Christiansborg, og hvad værre er, deres umiddelbare fremtid tegner ikke lovende.

En ny måling fra Gallup dokumenterer deres svære situation. Ny Alliance fortsætter det dramatiske fald og står til sølle 1,3 procent af stemmerne. For få måneder siden viste målinger, at partiet ville tordne ind i Folketinget båret frem af danskernes tiltro til såvel Naser Khaders person som hans løfter om at sikre brede løsninger og minimere Dansk Folkepartis indflydelse.

Selv i et historisk perspektiv er det svært at finde eksempler på andre partiledelser, som i samme skala har skuffet forventningerne.

Med en omskrivning af Winston Churchills berømte citat fra Anden Verdenskrig kan man sige om Khader, Samuelsen og Seeberg, at sjældent har så få skuffet så mange på så kort tid.

2008 bliver af samme grund et skæbneår for Ny Alliance. Kvoten for fejltagelser, uklare meldinger og taktiske skoleridt er for længst overskredet. I det nye år skal vælgerne kunne se, at NA kan fungere som et driftsikkert parti, der kan skabe resultater. Hvis ikke det sker, vil historien om Ny Alliance i fremtidens historiebøger først og sidst blive fortællingen om et monumentalt nederlag.

MEN DET ER IKKE KUN Naser Khader, der er politisk trængt. Målingen fra Gallup viser endnu en gang, at Helle Thorning-Schmidt ikke er i stand til at hæve Socialdemokraterne fra de ca. 25 procent, som partiet stod parkeret på efter valgkampen i november.

På selve valgaftenen den 13. november måtte den unge S-formand erkende, at det end ikke var lykkedes at pynte på det katastrofale resultat fra februar 2005, da Mogens Lykketoft tabte stort til Fogh og valgte at gå af som formand.

På afgørende strækninger havde Thorning ellers nemmere betingelser end sin forgænger: Siden valget i 2005 er Fogh som regeringschef og det samlede regeringshold blevet mere slidt, i valgkampen satte mange medier i høj grad kritisk fokus på velfærdsproblemer og Thorning fik mulighed for at køre sin dagsorden om, at regeringen kun ville give skattelettelser, mens hun ville investere hver krone i velfærd.

Trods nederlaget blev S-formanden tilgivet, og i partiet var der et spirende håb om, at næste gang skulle det lykkes, for Thorning havde trods alt klaret sig godt – især i duellerne på TV, hvor hendes sans for skarpe slogans og hurtige replikker kom til sin ret.

PROBLEMET FOR S-FORMANDEN ER, at de sidste dages debat om Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis løftebrud over for de lavestlønnede offentligt ansatte truer med at underminere den autoritet, som trods alt var intakt efter valgnederlaget.

Når kritikken lige nu er så hård – i avisernes lederartikler, i baglandet og fra de allierede i SF – skyldes det, at hun i kritikernes øjne har solgt ud. Uden at få noget til gengæld. Med andre ord: Hun har fejlet på to fronter på samme tid.

I en kort tid lignede alliancen mellem S og DF ellers en trussel mod regeringen, fordi de to partier sammen med SF kunne diktere regeringen et krav om højere løn til udvalgte offentligt ansatte.

Men da det kom til stykket, evnede Thorning og Kjærsgaard ikke at stå sammen, og det efterlader hos kritiske socialdemokrater et indtryk af, at deres formand gik alt langt for at være sammen med Kjærsgaard – for alligevel at blive dumpet af DF-lederen og stå tomhændet tilbage.

Og her er vi fremme ved den alvorligste del af kritikken, som handler om, at Helle Thorning oversolgte et ringe resultat, da hun rosende talte om det kompromis, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) med snilde havde udarbejdet.

I de seneste døgn har Thorning taget flugten. Hun kæmper for at tørre ansvaret af på Pia Kjærsgaard, men det klinger hult i kritikernes ører, når netop S-formanden selv var så fuld af lovord over for Løkkes udspil, da det blev præsenteret i Finansministeriet.

Status er, at store fagforbund er rasende på Thorning og Socialdemokraterne, som de havde regnet for at være nære allierede. I går skrev Ekstra Bladet i sin leder om løftebruddet, at det »tegner til at blive på størrelse med Nyrups om efterlønnen. Måske større.«

En mere ildevarslende dom kan næppe fældes over en socialdemokratisk formand – tænk blot på Nyrup – og derfor kommer Thorning fra første dag i 2008 til at arbejde på højtryk for at reparere skaderne på sig selv og sit parti.
Naser Khader står over for samme opgave.