Thomas Larsen: Thorning har fået en uventet chance

Mens Lars Løkke Rasmussen i disse døgn kæmper desperat for at samle tilstrækkelig støtte fra partifællerne til, at han også efter tirsdagens hovedbestyrelsesmøde kan fortsætte som Venstres formand, er stemningen blandt partiets tillidsfolk på et lavpunkt. Og blandt erhvervsledere er sympatien også ved at flytte sig til fordel for Thorning. Samtidig krydser man i S fingre for, at han fortsætter - Løkke på formandsposten giver nemlig Thorning en uventet chance for at genvinde magten efter næste valg.

Med den seneste bilagssag har mange partifæller fået nok, og kritikken af formanden vækker nu også genklang i erhvervslivets top, hvor man ikke bryder sig om at se, hvor sløset Løkke også kan optræde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når historikerne en dag skal skrive bøger om Lars Løkke Rasmussen, kan det blive en del af hans eftermæle, at han formøblede en sikker valgsejr og forærede Helle Thorning-Schmidt fire år mere i Statsministeriet.

Lige nu er Løkke ved at trække sig selv, sit parti og blå lejr så langt ned, at Thorning har fået en uventet chance for at genvinde magten efter at have været kronisk upopulær siden 2011.

I disse døgn kæmper han desperat for at kunne samle tilstrækkelig støtte fra sine egne partifæller inden tirsdagens hovedbestyrelsesmøde i Venstre, og den operation vil – måske – lykkes for ham. Men efter mødet i hovedbestyrelsen venter den hårdeste test. Spørgsmålet er, om Lars Løkke Rasmussen vil kunne genvinde vælgernes tillid og genskabe sin autoritet som partiformand og statsministerkandidat inden næste valg?

Svaret blæser i vinden, men en nøgtern analyse ser ikke lovende ud for Løkke:• Alle meningsmålinger viser, at Løkke personligt falder som en sten, når vælgerne bliver bedt om at vurdere hans lederskab, og meget tyder på, at vælgerne i større skala er på vej hen over midten – væk fra blå lejr og over til rød blok. • Internt i Venstre har partimedlemmer og tillidsfolk svært ved at se, hvorfor de skal blive ved med at bakke formanden op. Løkke er nødt til at kæmpe fra hus til hus for at få støtte, hvilket siger alt om dybden og omfanget af hans krise. • Udadtil har de øvrige borgerlige partiledere været stålfaste og loyale over for Lars Løkke Rasmussen, men indadtil finder de det kreperligt, at Løkke spiller hasard med regeringsmagten. I tidligere forløb har vurderingen været, at Løkke trods alt ville kunne komme igen, men denne gang er det anderledes. Langt ind i Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er der frygt for, at løbet er kørt for ham. De erfarne toppolitikere i blå lejr er meget tæt på helt at miste troen på, at Løkke vil kunne genvinde vælgernes tillid og være i stand til at hale en valgsejr hjem. Selv hvis Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance i den kommende tid opsamler mange af de frustrerede V-vælgere, vil det næppe kunne holde tilstrækkeligt mange danskere i blå blok, lyder analysen. Løkkes adfærd – og den massive negative eksponering af V-formanden i medierne – truer derfor med at sende for mange vælgere til rød blok og tippe magtbalancen i Thornings favør.

Ingen af de borgerlige og liberale partiledere vil lufte denne vurdering i fuld offentlighed, men på de indre linjer trives ærgrelsen og forbitrelsen over, at Løkke er så dårlig til at forvalte sit talent og hæge om vælgernes tillid.• Samme stemning har bredt sig til toppen af dansk erhvervsliv, hvor kursen på Løkkes aktier er styrtdykket. I tidens løb har mange erhvervsledere mødt V-formanden til seminarer og konferencer, og de har respekt for hans politiske begavelse og sikre greb om substansen. Men i erhvervslivets top er det grænseoverskridende at iagttage, hvor sløset Løkke også kan optræde. Mange har desuden taget sig til hovedet over hans ageren i GGGI-sagen – med flyrejser på første klasse – og undret sig over venstreformandens accept af tøjindkøb til 150.000 kroner og flybilletter til familiemedlemmer.

Blandt erhvervslederne er stemningen også ved at flytte sig til fordel for Helle Thorning-Schmidt, for det kan godt være, at Løkke indholdsmæssigt er mange gange stærkere, og at han – i modsætning til regeringschefen – kan holde substantielle og formfuldendte taler uden et manus. Men for erhvervsledere er det afgørende, at lederskab forvaltes omhyggeligt og professionelt.

Skærer man ind til kernen, er det samme form for skuffelse, der har bredt sig til Venstres kerneland. Her kan dedikerede medlemmer og tillidsfolk ikke længere udholde at se på, hvordan Løkke underminerer sit lederskab og slår skår af Venstre.

Den relative ro og harmoni, som har præget Venstre i flere årtier og i en lang periode har gjort partiet til Danmarks største, er Løkke ved at undergrave, fordi han hverken vil eller kan indrette sig efter de spilleregler, der gælder, når man går efter rigets mest magtfulde post.

Alt i alt har Løkke gjort sig unødigt sårbar ved at have opbygget en større samling af sager, og aktuelt har han svækket sin position med en katastrofal krisehåndtering.

Hans sløseri handler med andre ord om meget andet end boksershorts. Omgangen med partiets midler har afsløret en mangel på omtanke og omhu, som tyder på magtfuldkommenhed i Venstres øverste cirkler, og det gør ondt på mange tillidsfolk at være vidne til.

De er på samme vis beskæmmede over at være vidne til den uhørte underminering af partiets talentfulde og dygtige kronprins, Kristian Jensen. I deres øjne er kampagnerne mod Kristian Jensen udtryk for en syg ledelseskultur, der har brug for at blive rettet op. I den forbindelse er Jens Rohdes frontalangreb på Løkke en ren anskuelighedsundervisning i, hvad dårlig ledelse kan udrette af skader på et parti. Løkke lod sine folk angribe Jens Rohde – efter at Rohde havde skrevet en kontroversiel kronik – og derfor er det ikke svært at forstå, at Rohde giver igen med samme mønt.

I forhold til den brede offentlighed fremstår Løkke ikke blot som en mand, der har været bjærgsom på partiets bekostning og opført sig som en af de pampere, som venstrefolk normalt er gode til at få øje på hos Socialdemokraterne. Langt værre er det, at han også har skadet sin politiske platform og talerstol med sin adfærd. Efter valget i 2011 fremstod han som den moralske vinder efter Thornings skræmmekampagner og efterfølgende eklatante løftebrud i en skala, som sjældent er set i dansk politik. Men fremover bliver det en hel del sværere for Løkke at angribe Thorning politisk og argumentere for, at hver femøre skal vendes, at den offentlige sektor skal køre længere på literen, og at det er nødvendigt med nulvækst – uden at vælgerne enten fniser eller bliver forargede.

Set herfra er det svært at se, hvordan Løkke vil kunne reparere sit image i en grad, så vælgerne vil vende tilbage inden næste valg – også selv om han er en formidabel fighter og tidligere har viklet sig ud af håbløse situationer.

Der findes venstrefolk, som i disse døgn trækker paralleller til den tidligere amerikanske præsident, Bill Clinton, som også var tæt på at underminere sit enestående talent og torpedere sin storslåede karriere med en sløset og selvdestruktiv levevis. Bill Clinton overlevede i en grad, så han til sidst blev udstyret med kælenavnet »The Comeback Kid«, for selv om han i perioder oplevede voldsomme nederlag og var dømt færdig, ja så formåede han altid at komme igen, og han fremstår i dag som en statsmand, som ikke blot amerikanerne men hel verden gerne lytter til.

Lars Løkke Rasmussen må stile efter mindre. Han håber på at få en sidste chance for at bevise, at han kan bidrage til dansk politik med andet og meget mere end bilagssager. Men det er et ildevarslende tegn for ham, at det især er Thorning og S-ledelsen, der krydser fingre for, at han får lov til at fortsætte som Venstres formand.