Thomas Larsen: Skyggeboksning med Løkke - ingen ved, hvad de er oppe imod

På de kommende sommergruppemøder vil de politiske ledere profilere deres mærkesager før efterårets storpolitiske forhandlinger. Ingen ved på forhånd, hvordan statsministeren vil organisere nogle af de sværeste politiske forhandlinger i nyere tid, men der vil ligge et betydeligt pres på samtlige aktører.

Lars Løkke Rasmussen står over for store politiske udfordringer i efteråret, hvor en række store sager kommer på bordet – herunder en skattereform, et nyt system for ejendomsvurderinger og boligskat samt en ny model for at finansiere den grønne omstilling. Fold sammen
Læs mere

De kommende uger er der politisk skyggeboksning på programmet på Christiansborg.

På en stribe sommergruppemøder vil de politiske ledere på skift profilere deres mærkesager før efterårets storpolitiske forhandlinger. Når der er tale om skyggeboksning, skyldes det, at ingen ved, hvad de er oppe imod. Bevares, de er klar over, at store sager kommer på bordet – herunder en skattereform, et nyt system for ejendomsvurderinger og boligskat samt en ny model for at finansiere den grønne omstilling, eftersom PSO-afgiften er i strid med EU. De ved også, at der skal skrues en finanslov sammen. Men ingen ved, hvordan statsministeren vil organisere nogle af de mest komplekse politiske forhandlinger i nyere tid.

Af samme grund kommer man til at tænke på Politikens nu afdøde portrætmager Anne Wolden-Ræthinge, alias Ninka, som engang skrev disse ord om tidligere statsminister Jens Otto Krag: »Store beslutninger kan ligge i luften, men før Krag taler, kender ingen deres udfald. Afgørelserne træffes i ensomhed, det være sig så deres styrke eller deres svaghed.«

Det gælder et langt stykke ad vejen for Lars Løkke Rasmussen. For selv om andre inddrages, er det først og sidst regeringschefen selv, der udtænker de afgørende træk. Ofte sker det nølende, indtil rykket kommer. Med den metode kortslutter han alle spinmanualer for, hvordan man bør gøre den slags. For skulle han have fulgt manualen, skulle han have sat scenen og forberedt danskerne på, hvad der kan være på vej. Han skulle have gjort mere for at vinde kampen om dagsordenen.

For når S-formand Mette Frederiksen i et stort interview her i Berlingske lægger vægt på, at der skal investeres i velfærd og uddannelse, og når hun fastslår, at hun ikke vil klatte penge bort på skattelettelser, ja, så skulle Løkke have gjort det mere klart for danskerne, at råderummet i dansk økonomi ikke er stort, og at reformer – herunder lettelser af skatten i bunden og toppen – skal være med til at trække økonomien i gang og øge råderummet.

Hektisk forløb forude

Alt dette vil befolkningen uden tvivl få at vide, når regeringen sidst i august præsenterer sin analyse af dansk økonomi frem til 2025. Men reelt får statsministeren kun kort tid til at sætte sin dagsorden kraftfuldt igennem. Han får chancen ved selve præsentationen af 2025-planen, offentliggørelsen af reformudspillene og i sin tale ved Folketingets åbning i oktober. Derfra vil det gå stærkt.

Forløbet bliver presset, hektisk og formentlig ret uoverskueligt. Men er det en ringe metode?

Ikke nødvendigvis. Det kan ende i sammenbrud og i yderste instans i valg, men ved at binde så mange store sager sammen, lokker han også de øvrige partiledere med muligheden for at få indflydelse.

Ser man på hans CV, vil det være dumt at undervurdere ham i præcis den slags forløb. Man kan være enig eller uenig i løsningerne, men han var chefarkitekten bag kommunalreformen, etableringen af supersygehusene samt genopretningspakken fra 2010 og tilbagetrækningsreformen fra 2011. Undervejs så det ikke altid kønt ud, men han fik sine planer igennem.

Det nye er, at han denne gang skal gøre det under endnu sværere betingelser.

Dels er indholdet af forhandlingerne uhyre kompliceret. Dels skal han lede fra et svagere udgangspunkt. Hans regering er usædvanlig smal, og blå blok er ikke et homogent hold. De Konservative fedter rundt med katastrofale målinger og usikker ledelse, og i Venstre føler man sig ikke sikker på, hvad der kommer fra den kant. Liberal Alliance med Anders Samuelsen har gjort det klart, at bliver topskatten ikke sat ned, vil partiet vælte regeringen, og i DF vil Kristian Thulesen Dahl kun bruge sine mandater til at støtte reformer, hvis han får en modydelse, som partiets vælgere vil acceptere. Og i DF står lettelser af topskatten ikke øverst på ønskesedlen.

At få den kabale til at gå op bliver ikke nemt. Omvendt ligger der et betydeligt pres på alle aktører: Løkke har ingen interesse i et valg, for det vil med stor sandsynlighed slutte hans karriere i toppolitik, de Konservative risikerer i værste fald ikke at blive repræsenteret i Folketinget, LA vil næppe blive belønnet for at vælte en borgerlig regering, og DF vil få uvant konkurrence fra Nye Borgerlige, som vil sige, at DF advokerer for alt det rigtige – men vil samtidig slå fast, at DF ikke formår at stoppe indvandringen.

Mange har interesse i, at det lykkes

I rød lejr kan de kommende forhandlinger give den radikale leder, Morten Østergaard, en kærkommen chance for at komme væk fra sidelinjen og ind i forhandlingslokalerne. S-formand Mette Frederiksen har også brug for at vise, at hun kan skabe resultater, inden hun møder vælgerne ved næste valg. Hun ved også, at det kan blive en fordel for hende, hvis der kan skabes løsninger på f.eks. boligskatten og opnås enighed om vækstplaner, for det vil gøre tilværelsen nemmere for hende, hvis hun bliver statsminister. Dertil kommer, at S-ledelsen ikke tror på, at den vil kunne basere en ansvarlig økonomisk politik på Alternativet og Enhedslisten. Det giver Løkke muligheder for at trække S og R langt ind i forhandlingerne og måske endda lave aftaler.

På forhånd ser det svært ud, både når det gælder indhold og proces, men de forskellige aktører har tungtvejende grunde til at få det til at lykkes. Når først skyggeboksningen er overstået.