Thomas Larsen: Selv hvis Løkke fortsætter som partiformand, vil han være voldsomt svækket

Hvis Løkke på papiret vinder, vil det alligevel være utrolig svært for ham reelt at komme videre som partiformand.

Mandag aften blev Venstres kommuneformænd i Region Midtjylland enige om, at de ønsker en ny formand og næstformand. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søndag aften gjorde Lars Løkke Rasmussen det klart, at han vil fremrykke Venstres landsmøde og dermed afklaringen om, hvem der i fremtiden skal lede Venstre. En melding, der kommer, efter at flere Venstre-folk har sået tvivl om det nuværende formandskab.

Men selv hvis Løkke skulle overleve landsmødet, vil han ifølge Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, være voldsomt svækket.