Thomas Larsen: S-kampagne venter Løkke

ANALYSE: Normalt sætter afslutningsdebatter punktum, men gårsdagens opgør i Folketinget mellem rød og blå blok markerer snarere en begyndelse på især S-toppens forsøg på at rokke ved Lars Løkke Rasmussen og Venstre.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, under afslutningsdebatten i Folketinget onsdag. Foto: Torkil Adsersen, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen

Det var ikke tilfældigt, at S-ordfører Magnus Heunicke først med en kronik i onsdagens udgave af Berlingske og dernæst i folketingssalen forsøgte at iscenesætte billedet af en fraværende, doven og tomhændet V-formand, som ikke gider sætte sine ben på talerstolen og ikke tager ansvar for økonomien.

Sandhedsværdien kan diskuteres. I modsætning til Helle Thorning-Schmidt i opposition er faktum, at Løkke konsekvent har deltaget i alle aftaler om reformer og dermed har gjort sit til at styrke dansk økonomi og trække Danmark gennem krisen. Angrebene og beskyldningerne mod Løkke for permanent at befinde sig i hængekøjen og konstant benytte sig af »øv-dage« fremstår da også som en logisk kortslutning, når Thorning samtidig vil bryste sig af det brede politiske samarbejde, som SRSF-regeringen ifølge regeringschefen har været garant for.

Uden Løkke ville dette brede samarbejde ikke have været muligt.

Flere aftaler med Enhedslisten

Den slags vil dog ikke afficere en S-ledelse, som fra nu af vil orientere sig mere mod sit bagland, vil indgå flere aftaler med Enhedslisten, herunder finansloven for 2014, og som så småt er begyndt at forberede sig på en krigsførelse fra hus til hus frem mod valget i et forsøg på at undgå et nederlag, som allerede på valgaftenen vil sende Thorning ud i mørket.

Løkke kan roligt forberede sig på politiske og personlige angreb, for de vil komme, og de vil teste hans temperament. Om angrebene vil virke, ved ingen. Risikoen for S er, at udfaldene vil fremstå som udtryk for desperation i et parti, som i uhørt grad har tabt vælgere siden 2011 – først og fremmest på grund af de serielle løftebrud og Thornings manglende evne til at kommunikere sin politik og nå sine vælgere.

Når hun i disse døgn gør regnebrættet op, må det være en sælsom oplevelse. Nøgternt set har folketingssamlingen været en succes: Mange mål i regeringsprogrammet er realiseret, og i samarbejde med blå blok er det lykkedes at få vedtaget substantielle reformer, som roses af landets økonomer og erhvervslivet. Næsten symbolsk for reformtempoet vil det formentlig lykkes at få landet en reform for folkeskolen på falderebet. Hun kan notere, at reformerne enkeltvis er blevet positivt modtaget af vælgerne, men regeringens manglende evne til at tilrettelægge forhandlings- og PR-forløb, som kan fastholde vælgernes støtte, har været katastrofal. Thorning synes at befinde sig i en boble, afsondret fra sine egne vælgere, som er stået af. 1. maj blev der prikket hul på boblen, da hun blev udsat for en beskæmmende behandling af vrede og frustrerede tilhørere rundt om i landet.

Økonomi i slæbegear

Dertil kommer, at økonomien – trods alle anstrengelser – kører i slæbegear. Gang på gang er optimistiske ministre blevet tvunget til at nedskrive forventningerne til væksten, og uden en grundlæggende styrkelse af konjunkturerne bliver det meget svært for S og den samlede regering at afværge et valgnederlag.

Det ved man godt i S. Her er analysen, at Thorning næppe kommer til at fortsætte som regeringschef efter næste valg. Men man giver sig ikke uden kamp, og når formanden har svært ved i egen ret at tiltrække vælgere og ændre på partiets miserable position i målingerne, er det set i lyset af det hårde magtspil på Borgen logisk at angribe Løkke.

En svækkelse af V-formanden vil være mere end en halv sejr for S.