Thomas Larsen: »Regeringen har meldt kulør, og kuløren den er blå«

Regeringen bejler kraftigt til de øvrige borgerlige partier med sit finanslovforslag. Selv om partierne har forskellige krav, har de én fælles interesse: Bevise de kan samarbejde om store forlig.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterer regeringen finanslovsforslaget for 2016 i finansministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en profeti, der gik hurtigt i opfyldelse, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på et pressemøde tirsdag formiddag forudså, at regeringens stramme finanslovforslag ville skabe ballade. Udspillet er visionsløst, pinligt - og som at tisse i bukserne i frostvejr, tordner oppositionen. Men det er heller ikke den, Venstre-regeringen bejler til.

Finansministeren vil lande en aftale med de øvrige blå partier, lyder vurderingen fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen:

»Det er helt tydeligt, at regeringen har meldt kulør, og kuløren den er blå. Jeg er slet ikke et sekund i tvivl om, at Løkke og Hjort styrer efter at få lavet en samlet aftale med blå blok. Det skyldes simpelthen, at både regeringen og de øvrige borgerlige partier har brug for at vise, at de kan arbejde sammen og nå store forlig og resultater,« siger han.

Men det bliver ikke let at få en aftale i hus med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative. DF kræver flere penge til ældre og politi, LA vil have skattelettelser til almindelige danskere, og de Konservative fastholder kravet om en lettelse af den stigende grundskyld. Sidstnævnte bliver et af forhandlingernes helt store slagsmål, forudser Thomas Larsen.

»Mit bedste gæt er, at de Konservative i sidste ende bliver nødt til at kravle ned fra træet,« siger han med henvisning til, at der skal findes rigtig mange penge, hvis man for alvor skal gøre noget ved den stigende grundskyld.

Regeringen har afsat 1,7 milliarder kroner til en såkaldt forhandlingsreserve til de partier, der går med i finansloven. Men det føler Dansk Folkeparti sig »slet ikke bundet af«:

»Vi skal huske på, at vi har en meget smal Venstre-regering, og derfor skal der flere partier ind over for at blive enige om en finanslov. Det gør det selvfølgelig ikke lettere. Og de 1,7 milliarder er nok ikke nok til det, Dansk Folkeparti gerne vil,« siger finansordfører René Christensen (DF).

Regeringen lægger blandt andet op til at finde finansieringen via besparelser på udviklingsbistanden og på miljøområdet. Og det huer ikke de Konservative, der kalder sig selv for blå bloks grønne stemme.

»Selvfølgelig har jeg forståelse for, at økonomien er stram, men i en tid, hvor der er store flygtningestrømme, og hvor der er brug for hjælp i nærområderne, der synes vi, at det virker som et noget voldsomt skridt,« siger partiformand Søren Pape Poulsen (K), der fastholder det konservative topkrav om at adressere grundskylden.

Men hvor mange penge, der skal afsættes, vil han ikke løfte sløret for:

»Det tager vi i forhandlingslokalet. Jeg har bare sagt hele tiden, at jeg har svært ved at se os i en finanslov, hvor vi ikke adresserer grundskylden.«

Retorikken er også skarp fra Liberal Alliance, der kræver mindre byder for almindelige danskere, hvis partiet skal gå med i en finanslov.

»Jeg kan ikke forestille mig, at finansministeren vil sætte foden ned på det punkt. Jeg tror, at han gerne vil have os med til at lave finanslov, og derfor tror jeg også, at han er villig til at imødekomme, at vi har nogle ønsker til, hvordan den skal strikkes sammen,« siger finansordfører Ole Birk Olesen (LA).