Thomas Larsen: Præsident Thorning står over for svær opgave

Tirsdagens partilederrunde på DR blev en opvisning i velkendte positioner og parader fra partiledernes side. Det står dog knivskarpt, at især Helle Thorning-Schmidt får en gigantisk opgave med at holde sammen på en rød blok.

Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Demokratiets Aften hed DRs stort anlagte TV-show tirsdag aften – og for demokratiets skyld var det velgørende at se alle partiledere i aktion sammen efter rækken af rå dueller mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen.

Når S-spindoktorerne arbejder så målrettet på at reducere folketingsvalget til et præsidentvalg mellem Thorning og Løkke, er forklaringen indlysende: V-holdet kan ganske enkelt ikke hamle op med Socialdemokraternes toptunede imagekampagne og sælge Lars Løkke Rasmussen lige så godt over for offentligheden.

Men når alle partilederne samles på én gang, udfordres den socialdemokratiske drejebog. Med ét slag bliver det håndgribeligt, at det danske folkestyre ikke styres af en enkelt præsident, men tværtimod lever i et komplekst samarbejde mellem mange forskellige partier og politiske ledere.

Det står samtidig knivskarpt, at især Helle Thorning-Schmidt får en gigantisk opgave med at holde sammen på en samling af partier inden for rød blok, der stritter i mange retninger og har talt sig væk fra hinanden i løbet af valgkampen, mens blå lejr gradvist har fundet tættere sammen.

DR havde valgt at lade debatten udfolde sig på baggrund af en række dilemmaer – bl.a. om hvordan man styrker udkantsdanmark, håndterer asyl- og flygtningepolitikken og indretter kontanthjælpen bedst muligt.

Der kom intet nyt på bordet i debatten, som tværtimod blev en opvisning velkendte positioner og parader fra partiledernes side.

Inden for de enkelte udvalgte temaer kunne man sagtens få øje på sprækker mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative. Men der kunne i høj grad også registreres forskelle mellem Socialdemokraterne, de Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Zoomer man tættere på, er der tale om markant uenighed i rød blok.

I forhold til udlændinge-, flygtninge- og asylpolitikken kæmper Thorning hårdt for at iscenesætte sig selv som en strammer med budskabet om, at hun har strammet asylreglerne, mens de Radikale hellere vil fortælle historien om alle lempelserne siden 2011. De Radikale er desuden – sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet – rasende over, at Thorning netop har droppet sit løfte om at styrke hjælpen til verdens fattige lande.

forhold til den økonomiske politik vil de Radikale fastholde reformkursen, mens Enhedslisten med Johanne Schmidt-Nielsen i front netop har bebudet, at hvis Thorning bliver genvalgt som statsminister, vil Enhedslisten allerede ved finanslovsforhandlingerne til efteråret kræve forbedrede vilkår for de grupper, der er blevet ramt af SR-regeringens reformer. Langtidssyge, mennesker med handicap, mennesker i fleksjob er ifølge Enhedslisten blevet for hårdt ramt, og derfor vil Enhedslisten rulle dele af reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge tilbage.

I DR-showet blev forskellen mellem Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti dog også trukket op, hvilket bl.a. skete, da spørgsmålet om en nedsættelse af selskabsskatten blev debatteret. Anders Samuelsen var for, mens Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl ville gå andre veje for at skabe flere job.

Samlet set blotlagde debatten på DR en absurd pointe om valgkampen anno 2015.

Helle Thorning-Schmidt og S-holdet har i månedsvis talt Lars Løkke Rasmussen ned under gulvbrædderne og har i valgkampens slutfase indikeret, at vælgerne ikke kan stole på Venstres formand, mens man kan stole på hende. Det er modigt i betragtning af Thornings mange kursskift i de seneste fire år – og især i forhold til hendes udfordringer fremadrettet.

Ser vi frem, bliver Helle Thorning-Schmidt nemlig i høj grad nødt til at lave masser af politik sammen med Venstre og blå lejr, for kun på måde vil hun kunne fastholde de Radikale i sin regering og få sin økonomiske politik til at hænge sammen. Det kan hun ikke med SF, Enhedslisten og Alternativet, hvis politiske ideer alene vil kunne slå bunden ud statskassen.

Det mest ironiske er dog, at netop Alternativet – som Uffe Elbæk dannede i protest mod SR-regeringens økonomiske politik – vil kunne ende med at give Thorning fire år mere i Statsministeriet. Hvorfra hun så vil forsøge at genoptage samarbejdet med de borgerlige partier og køre i en stor bue udenom Alternativet.

Allerede nu kan man ane en ny omgang med dyb frustration i centrum-venstre, hvis Thorning for anden gang i træk vinder magten med rød bloks stemmer, men ender med at måtte lave sin politik med de blå.

Lars Løkke Rasmussen vil også blive udfordret af sine støttepartier og samarbejdspartnere inden for blå blok, men lige før valgdagen står de blå mest samlet.

På godt og ondt illustrerede debatten på DR, hvor kompleks og modsatrettet dansk politik er.