Thomas Larsen: Ministre suges ned i malstrømmen

For få af V-regeringens ministre formår at sætte offensive dagsordener og vise, hvor regeringen gerne vil hen.

Slotsholmen. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Ministre er travle mennesker.

Skulle nogen være i tvivl, så læs med i Berlingskes politiske magasin, Politiko, hvor sundheds- og ældreminister Sophe Løhde (V) og transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) har åbnet deres kalendere, så vi kan kigge med.

Et hurtigt blik på ministrenes arbejdsdag viser, at de arbejder for pengene, hvilket bliver understøttet af forskning, der viser, at ministrene generelt har lange og hårde arbejdsdage. Samtidig kan forskere og iagttagere berette om, hvordan ministres arbejde har skiftet dramatisk karakter – ikke mindst på grund af medieudviklingen.

● Dels har de traditionelle medier med 24 timers TV-kanaler som News og avisernes meget besøgte hjemmesider, hvor konkurrencen om at komme først med nyhederne er benhård, resulteret i et ekstremt mediepres på toppen af dansk politik. De er tvunget til at være mere på og følge mediestrømmen tæt.

● Dels har nye medier som f.eks. Facebook og Twitter været med til at åbne for en voldsommere og mere følelsesladet debat, som i værste fald kan udløse lynhurtige »shit-storme« og rejse folkestemninger, som kan være svære at håndtere.

Oven i hatten er arbejdet med lovgivningen generelt blevet mere teknisk og kompleks, ligesom lovgivningen har fået en stor EU-dimension, som ministrene også skal følge tæt.

Sagerne har det derfor med at hobe sig op i indbakken og udløse mange sene aften- og nattetimer, hvor ministrene er tvunget til at læse sig ind på stoffet. Eller som Sophie Løhde selv udtrykker det i dagens avis: »Sagsmængden er nok noget af det, der er kommet lidt bag på mig. Der er nogen, der kalder mig posedamen, fordi jeg altid går rundt med en mulepose, fyldt med sagsmapper.«

Kort sagt, dagens ministre får meget hurtigt hænderne fulde, når først benovelsen, glæden over udnævnelsen og besøget hos Dronningen har lagt sig.

En af de store omkostninger ved udviklingen er, at mange ministre ender med at få en tilværelse, hvor de har svært ved selv at udstikke retningslinjen og fastsætte de politiske pejlemærker, som vælgerne kan tage bestik af. Dagene går med hurtige markeringer og afpareringer af tilfældige mediehistorier og ekspedering af de løbende sager i ministeriet. Fokus på at sætte de tunge dagsordener, som for alvor løfter og tydeliggør regeringens samlede projekt træder lige så stille i baggrunden.

Ser man på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og V-regeringens position i dag, er netop evnen til at sætte større dagsordener ved at udvikle sig til et selvstændigt problem. Hvilket i øvrigt også blev afdækket af Politikos måling forleden over ministrenes præstationer. Her vurderede et stort flertal af danskerne, at for mange af ministrene var meget lidt synlige og slagkraftige.

Det siger sig selv, at flygtninge- og emmigrantkrisen har forandret alt i forhold til de dagsordener, som Løkke selv havde håbet på at kunne sætte, da han trådte til som ny regeringschef i sommer. Mediernes og vælgernes fokus er rettet mod håndteringen af den historiske udfordring for Europa og Danmark.

Derudover får tilstrømningen udefra direkte konsekvenser for regeringens muligheder for f.eks. at kunne investere i velfærd eller finde finansiering for skatte­lettelser. Det er en af grundene til, at Løkke har udskudt forhandlingerne om at lette skatten på arbejde, så han først kan få Finansministeriet til at fremlægge en ny oversigt – en 2025-plan – over udviklingen i dansk økonomi i det næste årti.

Flygtninge- og emmigrantkrisen betyder også, at det er svært for fagministrene at få skabt opmærksomhed om deres større initiativer.Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har ganske vist annonceret, at han vil bruge de kommende måneder på at udarbejde en ny vækstplan. Målet er, at Danmark skal have det maksimale ud af den fjerde industrielle revolution, som vil slå igennem med stadigt større kraft i de kommende år. Rundt om i de andre ministerier på Slotsholmen kæmper ministre på samme måde for at udforme vigtige udspil. Men de har svært ved at slå igennem.

Det bliver Løkke nødt til at arbejde mere med. Han får hårdt brug for et ministerhold med større gennemslagskraft. Han bliver nødt til at sikre sig, at flere kan rykke ud og være med til at understøtte regeringens overordnede budskaber - både når regeringen vil rejse sine egne dagsordener eller når den skal kunne håndtere pres fra modstandere og medier, som det i ekstrem grad har været tilfældet i de seneste dages internationale bombardement mod Danmark. Her har Løkke sammen med sine centrale ministre mest af alt glimret ved sit fravær, og regeringen har reelt stået uden et holdbart medieberedskab.

Formår ministrene ikke at kigge op fra sagsakterne, sætte egne dagsordener eller nedkæmpe modstanderes angreb, får en regering det hurtigt svært, og ironisk nok forbliver ministrenes store arbejdsindsats usynlig for vælgerne.