Thomas Larsen: Løkke leder efter kompasset

Set fra Venstres perspektiv kan udfordringerne vokse sig så store, at statsministerens smalle regering ender med at køre fast.

Overtrækker Lars Løkke Rasmussen sin goodwill-konto hos DF, risikerer han at stå med et problem til foråret, hvor han gerne vil lette skatten på arbejde, og hvor han drømmer om at samle erhvervsorganisationer og fagforbund i en succesrig aftale, der skal bringe flere danskere i arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskernes skepsis over for EU og frygten for den historiske tilstrømning af flygtninge og immigranter er giftige udfordringer at håndtere for statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Set fra Venstres perspektiv kan udfordringerne vokse sig så store, at statsministerens smalle regering ender med at køre fast.

I den forbindelse var det et tilbageslag, at det mandag formiddag i Finansministeriet ikke lykkedes for regeringen at lande en samlet asylaftale med Dansk Folkeparti.

I løbet af de mislykkede forhandlinger blev det tydeligt for enhver, at samarbejdet mellem Venstre og DF knirker. I forhandlingerne nægtede regeringen at honorere DFs krav om at oprette statsligt drevne flygtningelandsbyer, og dermed blev der sat punktum på et langt og rodet forhandlingsforløb.

I sig selv udløser uenigheden ikke et akut drama. Mange af de forslag, som har været på bordet under forhandlingerne, vil blive sendt til afstemning i salen i Folketinget og vil blive støttet af DF. Partiet er enig i det meste, men havde også ønsket, at de statsligt drevne flygtningecentre blev en del af pakken.

 

Alligevel bør Løkke og V-ledelsen ikke tage let på uenigheden med DF.

Med det mislykkede forsøg på at lande en samlet asylaftale mindskes DF-ledelsens vilje til at stå skulder ved skulder med regeringen i flygtninge- og migrantkrisen.

I forvejen mener DF-ledelsen, at Venstre har reageret for sent, og ser vi frem, er DF bange for, at de nye stramninger ikke i tilstrækkelig grad vil afskrække flygtninge og immigranter mod at søge til Danmark i stort tal. Tværtimod frygter man i partiet, at menneskestrømmen vil fortsætte, ligesom man er nervøs for, at en svensk grænselukning snart vil kunne udløse kæmpe problemer for Danmark.

Derfor ønsker DF fortsat at få indført grænsekontrol i en helt anden skala end regeringen, ligesom DF gør sig klar til et mere fundamentalt opgør med flygtningekonventionerne.

Risikoen for Løkke er, at han – uden fuldtonet støtte fra DF – kan komme til at stå mere alene med ansvaret for, at flygtninge og immigranter i rekordhøjt omfang fortsætter deres indtog i Danmark. Og det i modstrid med hans letsindige løfter fra forårets valgkamp om at sikre en »straks-opbremsning«.

I forhold til at blive enige om en ny dansk europapolitik, som nej-partierne – herunder DF – også vil kunne støtte, blev mandagens forløb dog en kende mere positiv.

DF-leder Kristian Thulesen Dahl er med på, at den mest presserende prioritet er at sikre, at danske politifolk skal kunne forsætte samarbejdet med deres europæiske kolleger i Europol. Derudover ønsker han, at nej-partierne på sigt får større indflydelse på europapolitikken, så danskernes nej i torsdags kommer til at slå mere igennem i Danmarks tilgang til EU.

I modsætning til udenrigsminister Kristian Jensen, som i weekenden forsøgte at hælde DF ned ad brættet på dette punkt, er Lars Løkke mere imødekommende.

Og statsministerens tilgang til DF er uden tvivl klog. For hvis han – eller nogle af ministrene i regeringen – skulle få brug for lidt anskuelighedsundervisning i, hvad det kan betyde at være ude af samklang med befolkningen i synet på, hvordan flygtningekrisen og EU skal håndteres, ja, så bør de se mod Frankrig. Her er Front National braget frem ved lokalvalgene og har sendt de etablerede partier i chok.

Ministrene kan såmænd også nøjes med at kaste et blik på de aktuelle målinger herhjemme, som viser, at Venstre taber terræn, mens DF atter går frem.

Tallene viser, at Venstre er pisket til at tage DF alvorligt, for ellers risikerer venstrefolkene, at vælgerne i endnu højere grad søger til Danmarks største borgerlige parti – som ikke længere er Venstre.

Overtrækker Lars Løkke Rasmussen sin goodwill-konto hos DF, risikerer han desuden at stå med et problem til foråret, hvor han gerne vil lette skatten på arbejde, og hvor han drømmer om at samle erhvervsorganisationer og fagforbund i en succesrig aftale, der skal bringe flere danskere i arbejde.

 

Det er ambitiøse målsætninger, som vil kræve, at Løkke præsterer ypperligt politisk håndværk, hvilket han også er i stand til, når han er på toppen. Men får han ikke opbakning fra DF i denne proces, bliver det svært – for ikke at sige umuligt – at lande en aftale om skattelettelser.

Derfor er der fortsat brug for parterapi og gedigent reparationsarbejde fra statsministerens side for at få genskabt alliancen med Dansk Folkeparti. Kun på den måde kan Løkke få banet vejen for de reformer, der venter efter årsskiftet.